Elsker katastrofer

brevkassespørgsmål

Elsker katastrofer

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 7 år 9 måneder siden

Hej

Jeg har egentlig tænkt på længe at spørge nogen om hvordan det kan være, at jeg ..jeg elsker katastrofer og ødelæggelse. Jeg har aldrig sagt det til nogen, for det virker jo nærmest psykopatisk? Men jeg har altid håbet på det værste, når nyhederne forudser en orkan fx, og det lyder så underligt. Jeg håber på de værste naturkatastrofer og uheld, og ønsker endda også gerne at jeg selv kommer ud for ulykker? Det her kan ikke være normalt. Jeg er selv lidt ustabil ved jeg, men har aldrig set nogen psykolog, læge mv. for vil ikke bekræftes i, at jeg måske ikke er så normal, som alle tror jeg er. Men kunne det her tyde på noget psykisk galt med mig, eller hvad sker der?

For at gå mere i dybden med at jeg elsker katastrofer osv, så er det bare spændende synes jeg. Det er decideret "sejt", hvis jeg ser ting flyve forbi mit vindue, når der er orkan eller storm. Jeg håber også at vandet stiger så højt at det kunne ramme mit eget hus. Jeg ville endda finde det sejt, hvis jeg efterfølgende kunne finde omkommende. Det lyder lidt sindssygt, men vil bare høre om det er "normalt" at tænkte sådan nogen gange?

 

Hilsner fra en lidt konfus pige

Svar: 

Hej med dig,

Jeg kan godt forstå, at du tænker over om det mon er tegn på at noget er galt psykisk når du finder katastrofer og ulykker spændende og seje. Det kan nemlig virke forkert at håbe på at noget går galt eller der kommer orkan eller lignende. Der er dog stor forskel på, hvor meget spændning vi synes om. Nogle stræber efter spænding og fare meget mere end andre, mens andre gør alt for at undgå enhver situation der kan komme til at blive farlig. Både det at gå direkte efter spænding og det at undgå det for alt i verden kan blive en hæmsko for ens liv, men begge ting kan også være helt normale. Alle mennesker tænker af og til på ting, som de inderst inde godt er klar over ikke er populære at sige højt. Det er helt normalt. Derfor er dog stadig godt at være opmærksom på dem, som jeg også kan høre at du er!  

Jeg kan desværre ikke sige noget om, hvorvidt det betyder, at der er noget psykisk galt med dig ud fra dit brev alene, men jeg synes det lyder til, at du har en god fornemmelse af dig selv og godt selv kan skelne mellem rigtig og forkert. Som jeg også skrev før, så kan man sagtens have det som dig og håbe på spænding, fordi der ganske enkelt skal mere til før man synes det er interessant og spændende, uden at det betyder, at der er noget galt. Det gælder for rigtig mange ting, at man kan placere det på et kontinuum, det vil sige en linje, der går fra unormalt til normalt. Det kan måske være et godt billede på de tanker du også beskriver i dit brev. Selvom det måske ligger over imod unormalt, behøver det ikke være helt derovre, og faktisk befinder alle sig på samme linje. En anden god ting at huske på er, at så længe det ikke er til skade for dig selv eller andre eller hindrer dig fra at gøre hvad du vil, så er det måske ikke noget man ville kategorisere som et problem som sådan. Giver det mening?

Jeg kan dog sagtens forstå at du bekymrer dig om, om det er normalt. Især når du skriver, at du faktisk også har tanker om selv at komme til skade eller blive udsat for en ulykke. Det er skræmmende tanker og have og jeg kan godt forstå det fylder meget i dig. Når man har det sådan kan det være en god ide at få det undersøgt, selvom det selvfølgelig kan være ubehageligt ikke at vide om der faktisk er noget galt. Modsat kan man sige, at det måske kan være en god ting at vide det en gang for alle, så man kun skal forholde sig til resultatet af undersøgelsen og ikke alle de andre tanker og bekymringer man kan have i forhold til det. Måske kunne du bestille en tid ved din læge eller snakke med dine forældre om dine tanker og bekymringer. Om ikke andet kan det være sundt at få afkræftet sine bekymringer. Jeg kan fornemme at det er noget som fylder meget i dig hver dag og derfor synes jeg godt man kan argumentere for, at du bør få klar besked af nogle eksperter (fx. din læge), så du ikke skal bruge så meget energi på at bekymre dig om det. Det lyder måske som om jeg tænker det er enkelt at følge dette råd. Det ved jeg godt det ikke er! Det er skræmmende og angstprovokerende, hvis man er nervøs for om noget kunne være galt. Igen vil jeg understrege, at jeg tror det kunne være godt for dig hvis du fik klar besked, så du ikke skal gå og bruge så meget energi på at gøre dig forestillinger om det. Det er jo også ofte sådan, at hvis man finder ud af at der er nogt galt, så vil du få tilbudt noget hjælp til at få det bedre med det, så man bliver ikke efterladt alene med det.

Når man går med tanker, som man selv kan være i tvivl om er normale, så kan det være skræmmende at skulle indrømme dem overfor nogen, men samtidig kan det være svært at gå med dem alene. Jeg synes det er super godt, at du har skrevet herind i brevkassen, så du kan få luftet nogle af de bekymringer, der fylder meget i dig. Hvis du en dag sidder og tænker, at det måske kunne være rart at snakke mere direkte med en voksen, om de tanker, der fylder hos dig, så skal du vide, at du altid er velkommen på 1-1chatten her på cyberhus. Chatten har åbent mandag og onsdag fra 14-17, og tirsdag og torsdag fra 18-21. Hvis det er noget du kunne tænke dig at prøve, så finder du chatten her.

Jeg håber du kan bruge mine tanker omkring dit brev.

De bedste hilsner,

Astrid

Astrids billede
Astrid har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program