Hvordan opbygger jeg bedre tro på mig selv, selvværd?

brevkassespørgsmål

Hvordan opbygger jeg bedre tro på mig selv, selvværd?

brevkassespørgsmål af
Anonym
22 år
Oprettet 7 år 1 måned siden

Jeg er ekstremt usikker på mig selv. Jeg har haft en svær barndom med forældre der ikke spejlede mig positivt. Jeg har fået at vide, at jeg var uønsket, en belastning og at andre ikke gad mig ( og at det forstod min mod godt!?!). 

Jeg har det sådan nu, at ligemeget hvor jeg har været, så analyserer jeg min "kontakt" med andre mennesker, om det er min læsegruppe, en tur til lægen, til et socialt arrangement, så "analyserer" jeg altid min adfærd badefter, om jeg nu (måske) gjorde nogle sure, var for snakkende, for stille, var "for meget" eller andet?!?! eller for glad!!! For jeg har det faktisk svært med, at blive i glæden, både fordi jeg ikke tror jeg fortjener den men fordi mine forældre altid, da jeg var barn, sådan ødelage når vi skulle noget godt. altså, aftaler blev ikke til noget, fødselsdage blev aflyst og sågar når vi spiste, så skulle man spise mega hurtigt, fordi ja det var bare stressende.

Jeg vil gerne opøve en tro på mig selv, og gå ind i et rum, lokale, med den tro, at jeg godt må være der og at jeg også har en plads, blnadt andre, at også jeg kan bidrage med noget. 

Men det er svært! Det er så ulykkeligt, at mine forældre aldrig har været støttende, stabile og aldrig har "tanket mig op" ( ikke skamrost bevidstløst) med gode ord og knus

Jeg vil have det bedre! Og jeg vi lære at støtte mig selv og ændre den tone, som jeg møder mig selv med, som er nedvurderende og får mig til at føle mig som en dum og grim ung kvinde. 

Er jeg på rette vej? Er det en umulig opgave med en så krænkende mor ( og far)?

Svar: 

Hej med dig

Det lyder ikke til, at det har været nemt i din barndom. Det er jeg ked af at høre. Jeg vil dog samtidig rose dig for den vilje, som jeg synes din besked er præget af. Du skriver at du VIL have det bedre med dig selv og vil gøre en indsats for det. Jeg tænker derfor, at alle uanset hvor uheldig opvækst man har haft, har muligheden for at udvikle sig og få en større tro på sig selv. Så der er bestemt muligheder og du er allerede på rette vej, da du allerede er bevidst om dit ønske og klar på at arbejde for dit selvværd. Det kan du være stolt af, og når du efter måske måneder, måske år kan mærke fremgang, så tror jeg også du vil være taknemmelig over, at have gjort noget ved det.

Du skal samtidig vide, at der er rigtig mange (især kvinder), som kæmper med sit selvværd. Det er for mange noget, som man hele tiden kan øve sig på. Noget som der, med mere og mere øvelse kan mærkes og hele tiden forbedres. Derfor har du gode muligheder for at øge dit selvværd. Det kræver lidt fokus og jeg tænker også du vil opleve stadig at blive ked af det indimellem. Men så tænker jeg, at det er vigtig du husker på, at du ER på rette vej. For bare det, at du gør noget og prøver at skabe en større tro på dig selv, vil også give dig et større selvværd. Det kommer ikke på en dag, men til gengæld vil du resten af livet have glæde af alle de fremskridt der sker. Dvs. det hele vil give dig mere og mere glæde efterhånden som du lærer at holde af dig selv. 

Du skriver bl.a., at du analyserer din kontakt til andre mennesker meget. Selvom det kan være svært, at tro på og overbevise sig selv om, så tænker andre mennesker ofte slet ikke så langt om andres og dermed din adfærd. Vi er som mennesker ofte meget optagede af hvordan vi selv fremstår. Dem, som du omgiver dig med, tænker derfor slet ikke på om du nu snakkede lidt mere end du plejede, var meget glad eller ikke sagde så meget. Godt humør bidrager eksempelvis ofte kun med ekstra glæde til gruppen og det vil der sjældent blive sat spørgsmålstegn ved. Vi er alle en del af så mange forskellige fællesskaber og opfører os derfor aldrig helt ens. Det kan være gruppearbejde, klassesammenhæng og vennegrupper. Alt efter gruppestørrelse og ens følelser med at være der, så opfører man sig ofte lidt forskelligt. Og det er HELT normalt. Vi kan ikke altid være præcis den samme og snakke præcis lige meget. Selvom du tænker meget over de her ting nu, så tror jeg, at du med tiden vil fokusere mindre på det og lære, at du er HELT okay og normal som du er. Det gør derfor slet ingenting hvis du nogle gange fremstår mere glad, er mere stille eller mere snakkende. 

Du skriver også, at du har svært ved at ´blive i glæden´, fordi du før har oplevet, at den hurtig ender. Det kan være du har så mange dårlige oplevelser, at du måske skal snakke med en om det? er der fx et familiemedlem, en lærer eller et tilbud om samtale på skolen, som du kunne forestille dig at gøre brug af?  Nogle gange kan det være rart at få tingene sagt højt eller få dem ud, som du også kan gøre ved at skrive det ned. Det kan måske give dig lidt klarhed over hvad du konkret refererer til med din barndom. Men når du fx herfra skal til at øve dig på at være i glæden, tænker jeg, at det er vigtigt, at du begynder at samle på gode oplevelser. For hver gang du oplever nogle stunder med glæde, så lærer du også, at de godt kan ske. For dine forældre bestemmer ikke længere over dig og du har mulighed for at skabe erfaringer uden for hjemmet. Her tænker jeg du kan forsøge at fokusere på, hvor du har været glad og lagrer oplevelsen hos dig. "Bare lige" smid oplevelserne om i baghovedet, så du husker på, at du KAN være glad og det er noget, som du vil gå efter og have endnu mere af. 

For at du kan opøve troen på at du også kan bidrage med noget i skolen, læsegruppen, sociale arrangementer osv. så kan det være en god ide nogle gange at være lidt konkret. Det kan nogle gange hjælpe at skrive løs i en bog eller på computeren. Så man ligesom får sine tanker ud. Eventuel så tag dig tid til at skrive ned, hvornår du har bidraget. Find en lille notebog, hvor du løbende skriver lidt gode ting ned. Havde du eksempelvis en god snak med en veninde? Så husk på, at der skal to til tango: hvis i snakkede godt og hyggede jer, så var det jeres begges skyld. Det betyder, at du er en pige, som har noget på hjerte og kan finde ud af at hygge dig og snakke med menneskene omkring dig.  Eller sad I fx i frikvarteret og snakkede, hvor du bidrog med mindst lige så gode kommentarer som de andre, så skriv det ned. Hvis du ikke sagde noget er det også okay, for nogle gange er man med på en ´lytter´og sier måske ikke så meget lige der. Hvis du gør det, som DU føler er rigtigt, så ER det rigtigt for lige præcis dig. Så hvis du gør som du føler, så opfører du dig også troværdigt og er en, som man kan stole på. Det sætter næsten alle mennesker pris på og om ikke andet så vil du på den måde altid kunne se dig selv i spejlet uden at føle, at du gør noget som ikke "lige var dig".

Jeg håber du kunne bruge svaret og ellers er du selvfølgelig altid velkommen til at skrive igen. Hvis du føler behov for at snakke med nogen, kan du også besøge vores 1-1 chat, hvor du anonymt kan chatte med en chatvejleder. Jeg håber du vil tage brug af råddene og arbejde med det. Husk også på, at det ikke er nemt og nogle dage sværere end andre. Det kræver lidt vedholdenhed at arbejde med sig selv. Men hvis du arbejder med det, så tror jeg også at det vil give mening for dig løbende. 

De bedste hilsner Maria 

 

MariaFPs billede
Maria har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program