Nu nærmer foråret sig
Nu nærmer foråret sig
Jeg håber at alle har haft en god vinterferie
Det er så dejligt at se at blomsterne stille og roligt er begyndt at dukke frem af den kolde jord. Dagene er også længere, der er mere lyst og det er ikke helt lige så koldt mere som det har været. Jeg er selv rigtig glad for forår, og der er noget næsten magisk over den måde at blomsterne, træerne og dyrene begynder at vågne op.
Den positive fortælling
Der er nogen af jer som tidligere har efterspurgt om gruppechatten kan prøve at fokusere på lidt mere glæde og positive ting. Det betyder ikke at der ikke er plads til de svære ting, men mere at vi i højere grad prøver at finde glæden ved selv de små ting. Jeg har for nylig læst lidt om narrativ psykologi. Narrativ psykologi er en terapi form, hvor man går på opdagelse i de fortællinger og det sprog man bruger om sig selv og sine oplevelser. Der kan være positive ting i selv en negativ fortælling, som måske er enormt svære at se for den der har det svært, og som derfor forsvinder. Det er så bl.a. det som psykologen hjælper med at finde frem igen.
Bevidning
I den narrative psykologi er der også et konkret redskab som hedder bevidning. Det handler om at man har "vidner" til at høre end historie som så bagefter fortæller hvilket indtryk historien gjorde på dem og hvordan det kan relateres til deres liv. I gruppechatten på torsdag kunne jeg godt tænke mig at prøve det med jer. Så at I skiftes til at fortælle om en oplevelse, følelse eller tanke I har haft, og de andre vil derefter fortælle om hvad de følte/oplevede/tænkte da de hørte historien og hvordan de kan genkende den i deres eget liv. Bagefter kan fortælleren så fortælle om hvad vidnernes fortællinger betyder for ham/hende/hen. Det er egentlig ofte det vi allerede gør i gruppechatten, men jeg vil gerne fremhæve det lidt mere.
Det lyder måske lidt kompliceret, men jeg tænker at vi kan prøve os frem, hvis I er klar på det.
Udover det, så vil der være åben chat, og jeg vil bruge lidt ekstra tid til sidst på at høre jeres positive ting fra dagen.
Jeg glæder mig til at se jer på torsdag kl.18-21
Deltag i gruppechats på cyberhus.dk/gruppechat // Du er ikke alene
Tilføj kommentar