Kære du

Jeg kan godt forstå hvis du føler at det hele er uoverskueligt lige nu. Det er nogle svære oplevelser du har med dig fra tidligere, med vold i din familie og mobning i skolen. Begge ting som kan sætte meget dybe spor. 
Hvis der bliver for mange ting der fylder indeni, kan det let blive svært at overskue. Og hvis man ikke kan overskue tankerne, kan det at opgive føles som den eneste mulighed. 

Du fortæller at du har været ved din egen læge, og at du snart skal til psykolog. Det tænker jeg er rigtig godt. 
Jeg tænker at du har brug for at snakke med eksempelvis den her psykolog om hvad det er for nogle tanker der hele tiden får dig til at føle dig utilpas. Sammen kan I måske blive lidt klogere på hvor tankerne kommer fra. Og endnu vigtigere...hvad der kan gøres ved tankerne. Jeg er nemlig overbevist om, at du godt kan få det bedre, og det tænker jeg psykologen kan hjælpe dig med. 

Når man kommer i puberteten er der mange ting i kroppen der pludselig ændrer sig. Selvfølgelig det her med at man vokser, får flere former, bryster osv. Men faktisk sker den største forandring i hjernen. Man bliver i stand til at tænke, og forstå sig selv og verden på helt nye måder. For rigtig mange betyder det også at de begynder at se meget kritisk på sig selv. Mange får følelsen af at være forkerte på den ene eller anden måde. Det er en helt naturlig del af puberteten, og noget der for de fleste ændrer sig igen, helt af sig selv.  
Det kan være særligt svært at komme igennem den her periode, når man oveni puberteten har nogle oplevelser med fra tidligere, ligesom du har. 

Når din far har været voldelig og du i skolen er blevet mobbet har du gennem den periode af dit liv oplevet at dine grænser er blevet overskredet. Det sker selvfølgelig for alle, ind imellem. Men mobning og vold er nogle ret voldsomme ting som i den grad kan skabe uro indeni, og jeg kan godt forestille mig at de her oplevelser kan være en af årsagerne til at du eksempelvis oplever angstanfald.
Jeg har talt med mange unge der selvskader. De fleste fortæller om at de cutter fordi smerten ved at cutte, kan "overdøve" den smerte de føler indeni. Mon du også har haft det sådan? Det kunne i hvert fald være endnu et udtryk for at der er en smerte indeni dig som du har brug for at gøre noget ved. 

Jeg tænker at den her psykolog som du snart skal til, er et rigtig godt sted at starte. Nu ved jeg ikke hvor lang tid der er til du skal starte. Måske kan du bruge tiden indtil du skal starte på at skrive nogle af dine tanker ned. Tanker om hvordan du har det. Hvordan du oplevede problemerne med din far. Mobningen, selvskaden, følelsen af at være et misfoster. Alle de her tanker som fylder så meget indeni. Jo mere du tør fortælle psykologen om det du føler og tænker. Jo bedre kan psykologen hjælpe dig. Psykologen kan ikke give dig en løsning på alle dine problemer. Det er noget I kan gøre sammen, og det lykkes bedst, hvis du er åben omkring dine problemer. Ligesom du har været her i brevkassen. 

Jeg kan som sagt godt forstå, hvis du føler at det hele er uoverskueligt. At du er ved at give op. 
Men hold fast lidt endnu. Jeg ved det kan blive bedre, og jeg tror på at du kan lykkes med at ændre de her ting, og få det meget bedre. 

Kærlige hilsner
Ida