Langdistanceforhold
brevkassespørgsmål
Langdistanceforhold
Hej :)
Jeg fyldte 16 år her i januar, og har en kæreste som også snart fylder 16 år.
Jeg mødte ham ind over nettet, hvor vi begyndte at skrive sammen over snapchat, allerede efter to dage begyndte vi er flirte en smule, det udviklede sig så, og efter en månede spurgte han om kærester, lidt efter det mødtes vi for første gang, det var fantastisk.. :)
Men vi har dog haft op og nedture, og været igennem et par ''skænderier'', men vi klare dem også, og elsker kun hinanden endnu mere for hver dag. Vi laver dog også nogle seksuelle ting via mobil og sådan, da vi har svært ved at holde os fra hinaden. Vi har mødtes fire gange nu, og var har været sammen i fem måneder. Jeg bor 30 minutter fra S, og han bor i H.. Hvilket så er to timer fra hinanden. Det rigtig hårdt nogle gange, fordi det er rigtig besværligt at komme til at se hianden, det koster både rigtig mange penge, og tager også rigtig lang tid. Jeg holder virkelig meget af ham, og vil ikke miste ham, men tvivler mange gange på om det overhovedet går.. pga. længden. Mine forældre er meget strikse omkring sådan noget, da jeg også har tre andre mindre søskende, og de har meget at se til og sådan. Han er virkelig noget helt specielt for mig, og jeg ville virkelig ønske det var meget nemmere. Jeg gad virkelig godt have et forhold, hvor vi kunne besøge hinanden nærmest hver dag, og sådan.. men så nemt er det bare ikke, og bliver det hellere ikke.. Min første gang var også med ham, og det var jeg også glad for. Nogle gange tænker jeg sådan, at jeg ville ønske jeg aldrig havde mødt ham, for så var jeg ikke blevet forelsket i ham, men jeg er jo glad for jeg mødte ham, for jeg elsker ham jo. Jeg elsker at tilbringe tid med ham, og tiden flyver også bare afsted når vi er sammen.
Jeg er bare bange for om det overhovedet går.. Jeg vil ikke miste ham, men jeg ved ikke om jeg kan tro på at, han vil være min for altid..
Der kommer også snart eksamner og jeg skal begynde i 10. efter sommerferien, alting er så hårdt lige nu, og det bliver sikkert ikke nemmere. Min mor siger det bare er en ungdomsforelskelse, hvilket det sikkert også er. Men jeg kan bare ikke give slip, for jeg kan virkelig godt lide ham.
Svar:
Kære Sofie
Det er dejligt at høre at du har fundet en kæreste som du er rigtig glad for, og som også lyder til at være glad for dig. Det er helt forståeligt at den geografiske afstand mellem jer kan gøre det mere udfordrende at få set hinanden, og jeg er glad for at du har skrevet ind til vores brevkasse.
Som du selv skriver så kan langdistance forhold være udfordrende på mange måder, men derfor betyder det ikke at følelserne er mindre rigtige. Måske er det en ungdomsforelskelse (som din mor siger), måske er det den store kærlighed eller måske er det noget et sted midt imellem. Jeg synes du skal prøve at holde fast i at du er rigtig glad for ham og at han er rigtig glad for dig, og måske prøve at tænke lidt mindre over hvad der vil ske i fremtiden. Et langdistanceforhold kan være svært, men tænk over hvor skønt det er at I kan snakke med hinanden på mobil hver eneste dag, og på den måde lære hinanden rigtig godt at kende. Når det så er sagt, så har jeg et bud på hvad I kan gøre for at se hinanden mere.
Aftal en fast dag eller weekend. Snak med dine forældre om at finde en fast dag eller måske en hel weekend hver måned, hvor I kan ses. Den ene måned kan han komme hen til dig og den anden måned kan du besøge ham. Selvom en afstand på 2 timer virker som lang tid, så virker det ikke så stort, hvis man tænker på at der er 168 timer i hver eneste uge, og derfor 672 timer på en måned, så ville det måske ikke være urimeligt at bruge 4 timer (frem og tilbage) på at se den person man er glad for. Du kan også aftale med dine forældre at du tager offentlig transport, så de ikke behøver at køre dig. I den forbindelse kan du også aftale at du gemmer en del af dine lommepenge (hvis du får det) til billetten, sådan at det er dig der har ansvar for at du kan besøge ham.
Du skriver at dine forældre har masser at se til, og så kan de nemt få svært ved at overskue situationen - særligt hvis det ikke er præcist planlagt hvornår de skal køre dig. Ved at foreslå dem at f.eks. skrive det ind i jeres fælles kalender, så viser du at du tager ansvar for dit forhold, og samtidig respekterer deres tid. Når du så samtidig foreslår at tage offentlig transport, så tilbyder du dem også et alternativ til kørsel, og det viser at du gerne vil investere i dit forhold. Husk også at hvis I skiftes til at besøge hinanden, så er det jo kun hver anden måned dine forældre skal tage stilling til noget/du skal tage offentlig transport, og så er det pludselig kun 4 timer taget ud af 1344 timer.
Jeg håber du kan finde en løsning som fungerer for både dig, din kæreste og jeres forældre. Husk at du altid er velkommen til at skrive igen eller besøge vores 1-1 chat.
Venlig Hilsen
Signe
Relateret indhold
hvor meget betyder højde?
Hej alle,
Jeg er en pige på 17, der er 180 høj. Jeg synes ikke helt det er så fedt hvis pigen er den højeste i et forhold, men jeg er begyndt at skrive med en rigtig sød fyr, der er en smule lavere end mig... Men jeg ved ikke helt om jeg skal give slip på min fordom om at drengen skal...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
11
Frustreret over størrelse på bryster..
Hej Cyberhus!
Jeg er en pige på 14 år, og jeg er begyndt at blive MEGET frustreret over at mine bryster ikke vokser.. Jeg føler ikke rigtigt jeg passer ind, og mine veninder laver også sjov med det, hvilket gør mig virkelig ked af det.
Kan man ikke gøre noget for at de kan vokse,...
Karoline fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
