Kære du

Det er et kæmpe skridt du har taget, og jeg kan godt forstå du var nervøs omkring det. Hvor er du sej, at du bare hoppede ud i det. 

Jeg kan virkelig også godt fortå at du ligesom mangler en reaktion fra din mor nu. Måske går din mor lige nu og bearbejder hele situationen, og derfor virker sådan lidt ligegyldig? Det kan også være hun tænker at hun ved at være MEGET afslappet omkring det og bare sige okay, kan vise dig at det ikke gør en forskel på den måde hun ser dig?

Men det afgørende er selvfølgelig at hendes reaktion, får dig til at føle et tomrum. (hvis jeg forstår dig rigtigt) Du mangler ligesom at vide hvad hun tænker og føler. Og det kan jeg virkelig godt forstå. 

Jeg tænker at du skal sige det direkte til hende. Ligesom at du fortalte at du var lesbisk direkte, så kunne du fortælle hende at du er blevet lidt overrasket over hendes reaktion. At du har brug for at få en bedre fornemmelse af hvad det er hun tænker om det hele. Jeg tænker at hun måske vil sætte lidt flere ord på hvad hun tænker og føler, hvis du spørger hende meget direkte. 

Hvis du synes det er svært at spørge (og det kan jeg godt forstå hvis du gør) kunne det måske være en idé at skrive et brev til hende. Et brev hvor du kan fortælle, hvordan du ville ønske I kunne tale om det her. 

Ligsom du nok har gået i længere tid og overvejet hvordan du kunne få det her sagt, kan det også være din mor går og overvejer hvad hun skal sige nu. Jeg kan godt forstå hvis du er blevet "skuffet" eller i hvert fald overrasket over hendes reaktion. Men husk at det godt kan tage lidt tid, og at I sagtens kan komme til at snakke mere åbent og bedre om det med tiden. 

Bedste hilsner 
Niels-Christian