Nervøsitet, eller hva end det er...

brevkassespørgsmål

Nervøsitet, eller hva end det er...

brevkassespørgsmål af
Den unge 18 årige
18 år
Oprettet 7 år 10 måneder siden

hey

Er en ung gut lige fyldt 18 og har været sammen med min dejlige kæreste i år. Problemet er ik som så svært at forstå, det er at jeg bliver nervøs for at komme tidligt da det nu er sket mange gange og jeg ikke aner hvad jeg skal gøre. Men tingene bag det hele er lidt mere trickie... da jeg mødte hende havde jeg de sevandelige startproblemer med at komme tideligt de første par gange men det gik langsomt over og indtil i sommers gik det bedre en perfekt, holdt i 40 min nogle af det sidste gange. Jeg rejste derefter til brasilien for at skulle være der i et år men valgte med modstridige forældre tage hjem efter 3 måneder.. har påvirket både mig og min familie, de første gange var jeg ik nervøs men kom dog tidligt og var nervøs for  hvad jeg følte for min kæreste. Det stoppede dog altså min forvirring, men jeg blev ved med at komme og det har nu stået på i 3-4 måneder og jeg tænker på det hver dag ik meget men blir så nervøs hver gang vi skal havde sex at det sker igen og igen og har prøvet flere ting aner ik hvad skal gøre. Plz har virkelig brug for hjælp.. alt i mit forhold til min kæreste bortset fra det.. holder utroligt meget af hende men det påvirker os begge meget og jeg kan gå helt ned over det og det kan ødelægge hele aftener for os fordi vi begge begynder at tænke, hun føler ik hun kan gøre noget og bliver ked af det over det og jeg det samme og prøver at finde ting at hjælpe mig med. Så hjælp mig virkelig... det optager  mit fokus fra andre ting i min hverdag.. vil gøre alt får at genvinde kontrollen

 

Svar: 

Hej med dig :-)
Jeg kan godt forstå, du er frustreret. Mænd kan nemt føle en form for "præstationsangst" i forbindelse med sex. Drenge vil både have en penis i en god længde, den skal altid kunne blive stiv, de skal kunne tilfredsstille deres pige, og de skal kunne holde længe. Virkeligheden ser dog ikke altid sådan ud, og det kan være svært at efterleve. Især når man som dig oplever nervøsitet, da denne nervøsitet sagtens kan medvirke til at der sker netop det der ikke må - i dit tilfælde, at du kommer for tidligt.

Du skriver, at du har prøvet en del forskellige ting, men ikke hvad du har prøvet. Jeg prøver at liste nogle ting op, som jeg tænker kunne være brugbare, og håber noget kan være behjælpeligt:

1) Du skriver, at din kæreste bliver ked af det når du kommer for tidligt. Har I talt om, der er noget I kunne gøre for at hun kunne blive mere tilfredsstillet? En tanke kunne være et længere forspil, hvor fokus lå meget på at stimulere hende med fx fingeren eller i form af oralsex. Ofte er det hurtigere eller nemmere at få piger til at komme ved hjælp af oralsex, og måske I skulle forsøge at få hende til at komme eller være lige på kanten, inden du trænger ind.

2) I kan også prøve i en periode at holde flere pauser i jeres sex, hvor I for eksempel bruger pausen på at kysse og (især) røre ved din kæreste. Hvis du lige får en pause, kan det hjælpe dig med at holde længere.

3) Hvis I ikke allerede bruger kondom, kan kondomet også hjælpe med at du holder længere. Kondomet vil gøre din følsomhed lidt mindre, og du vil formegentlig kunne holde længere. En ekstra hjælp kan være, at købe kondomer med bedøvende creme. Bedøvelsen virker på dig, og ikke på hende ;-)

4) Knibeøvelser. Man tænker, at dette er noget, som kun hører til kvinder, men mænd som døjer med for tidlig sædafgang, kan have gavn af at lave knibeøvelser. Du kan læse om på nettet hvordan det skal gøres :-) Knibeøvelser kan hjælpe dig med at få bedre kontrol "dernede", og dermed bedre styre din udløsning. Ligesom det tager tid at opbygge muskler, tager det også lidt tid at opbygge musklerne i bækkenbunden, men hvis du giver det 1,5 måneds tid, tror jeg du vil kunne begynde at mærke en forskel.

5) Når du ved at du skal ses med din kæreste, kan du i en periode prøve at onanere inden hun kommer. Hvis I skal have sex senere på aftenen, kan det måske også hjælpe.

6) Når du onanerer, kan du øve dig i at holde længere, ved at du stopper når du er ved at komme, og begynder igen når du er faldet lidt ned.

 

Jeg håber at noget af det her kan hjælpe dig! :-)

 

Mange hilsner

Christina.

Christinas billede
Christina fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program