I tvivl om min seksualitet.
I tvivl om min seksualitet.
Hej Cyberhus.
Jeg har meget længe gået og tænkt på min seksualitet, og jeg er rigtigt meget i tvivl om det er normalt for drenge i min alder, at tænke på min måde. Jeg er fyldt 15 år, og jeg har lige siden jeg var cirka 7 år følt mig tændt af mænd. Jeg ved godt at det er en meget ung alder, men da jeg var yngre, ville min bedste ven og jeg sidde og se porno, og jeg tror at det var sådan at jeg blev introduceret og interesseret i det. Men, vi sad altid og så hetero porno, eller lesbisk porno, for det var det der interesserede ham, og jeg havde intet erfaring med det. Men jeg blev altid mere tændt af at se på mændene end på kvinderne. Jeg følte mig frastødt af at se en skede, eller hvordan kvinderne opførede sig. Men lige siden har jeg set rigtigt meget homoseksuel porno, og jeg føler mig stadig meget tiltrukket af det. Jeg har prøvet mig lidt frem med hetero porno, men det har aldrig rigtigt fanget min opmærksomhed.
Men tingen er bare, at jeg ikke føler mig tiltrukket af nogen andre drenge på min årgang/alder. Jeg er/har været tiltrukket af nogen drenge, men de er alle sammen ældre end mig selv. Jeg kigger altid på drenge ude på gaden, jeg søger altid efter hotte mænd på internettet, for det er det der føltes rigtigt for mig. Men, jeg føler mig til gengæld tiltrukket af piger på min egen alder, eller lidt yngre end mig selv. Jeg synes at piger er utroligt kønne, og jeg har været forelsket (tror jeg i hvertfald) nogen gange i piger, men jeg kunne bare ikke forestille mig fx. at gå i seng med dem. Jeg plejede ofte at kysse/snave med min sidste kæreste, og det killede altid rigtigt meget i mit underliv, men seksuelt tiltrukket har jeg ikke rigtigt været. Så jeg tænkte om jeg eventuelt var biseksuel? Jeg kan bare heller ikke forestille mig selv med en kone i fremtiden, selvom jeg rigtigt gerne vil have en familie, og børn.
Udover det, føler jeg mig heller ikke sikker på at fortælle det til nogen overhovedet. Der er ingen (af hvad jeg ved) i min familie som er homoseksuelle, og jeg ved slet ikke hvordan mine forældre ville reagere på det. De er begge ret gammeldags, så jeg ved ikke om de ville acceptere det hvis jeg fortalte dem det. De synes at alting skal være ligesom da de selv var unge, og de er selv mellem omkring 60 år. Jeg kan ikke forestille mig at man tog så godt i mod det hvis folk var til sit eget køn den gang.
Jeg kunne heller ikke forestille mig at fortælle det til mine bedste venner. Vi taler aldrig rigtigt om følelser, seksualitet eller noget i den dur. Ærligt føler jeg at de er rigtigt barnlige, for de er dårligt nok i puberteten i nu, i en alder af 15 år, og så opfører de sig bare som små børn. De ville nok kunne acceptere det hvis jeg sagde at jeg var til drenge, men på samme tid ville de nok også se anderledes på mig. Og hvad nu hvis jeg skifter mening? Jeg er stadig jomfru, så jeg har hverken prøvet at være sammen med drenge eller piger.. Og jeg føler mig jo stadig tiltrukket af piger på min egen alder, så det ville også være lidt latterligt hvis jeg sagde at jeg var homoseksuel, og at jeg så pludseligt fik en pige kæreste?
Jeg føler mig bare så forvirret omkring alting, og jeg har tænkt på det i mange år nu. Da jeg var yngre, var det mere bare noget med at jeg nok skulle blive hetero når jeg blev ældre, men jeg er bare blevet mere og mere tiltrukket af mænd.
På forhånd mange tak, og undskyld for sådan en lang smøre.
Hilsen en meget forvirret dreng.
Hej En Meget Forvirret Dreng.
Jeg kan både læse ud fra dit brev og forstå direkte på dig, at du er meget i tvivl. Jeg kan godt forstå, tvivlen fylder meget for dig, og at det er svært ikke at vide, om man er til det ene, det andet eller begge dele, samt hvordan man finder ud af det, og hvem man kan tale med omkring det. Du har skrevet et meget velformuleret brev, som gør det nemt for mig at sætte mig ind i din situation, og jeg synes, det er rigtig fint, at du har valgt at skrive til os omkring dine tanker.
Seksualitet er en kompleks størrelse. For nogen mennesker giver det sig selv, at de er enten hetero eller homo, fordi de simpelthen kun tænder på ét køn. For andre kan det være langt mere forvirrende, fordi kroppen og følelserne sender blandende signaler og ikke entydigt peger i enten den ene eller den anden retning. I forhold til seksualitet er det dog først og fremmest vigtigt at huske på, at der ikke er noget, der er hverken rigtigt eller forkert. Samfundet, ens nærmeste og medierne kan skabe et billede af, at det eneste rigtige er at være hetero, men det er langt fra sandheden. Det rigtige er udelukkende at gøre det, der gør en glad og lykkelig - uanset hvad andre siger og mener. Det er nemlig sådan, at hvis man vælger sin seksualitet ud fra, hvad man "bør", og hvad der er mest "normalt", kan man ende med at blive rigtig ked af det og ulykkelig, hvilket kan få store konsekvenser for ens velbefindende resten af livet. Derfor er mit vigtigste budskab til dig, at du skal gøre det, dit hjerte fortæller dig.
Når det er sagt, så kan jeg forstå på dig, at dit hjerte lige nu fortæller dig en masse blandende ting. Du føler dig mest tiltrukket af mænd (og gerne dem, som er ældre end dig selv), du søger på flotte mænd på nettet, tænder ikke rigtig på heteroporno, men kan alligevel godt se det smukke i pigerne på din alder og ønsker dig egentlig også en familie i fremtiden. Disse ting vidner om, at du lige nu er i en proces, hvor du er ved at finde ud af, hvem du selv er, hvad du kan lide, og hvad der betyder noget for dig. Som 15-årig er man midt i puberteten, hvor der hele tiden sker nye ting, og hvor også kroppen forandrer sig meget. Man begynder så småt at markere sig som en bestemt type og falde ind i en bestemt rolle i takt med, at man bliver mere og mere selvstændig. Stort set alle unge oplever denne tid som forvirrende på den ene eller den anden måde, og det er helt forståeligt. Du er langt fra den eneste unge, som er i tvivl om sin seksualitet, og som går med tanker om, om du måske er biseksuel.
Ud fra det du skriver, kan det godt tyde på, at du er interesseret i begge køn. Dog ser jeg ikke nogen grund til, at du nødvendigvis skal ligge dig fast på enten det ene eller det andet lige nu, for som du selv skriver, kan det jo være, det ændrer sig. Mange mennesker bruger faktisk tid langt ind i voksenlivet på at finde ud af deres seksualitet, så du må endelig give det god tid og hele tiden mærke efter, hvad din krop fortæller dig. Mange ting kommer med erfaring, og som 15-årig har man endnu ikke været forelsket så mange gange, kysset med flere forskellige og gjort sig andre opdagelser med sin seksualitet, som kan hjælpe en med at finde ud af, hvad der føles mest rart. Disse erfaringer vil helt naturligt komme med tiden, og det kan sagtens være, at du skal prøve en masse forskelligt, før der går et lys op for dig. Husk dog på, at det er helt OK både at kysse med piger og drenge, se forskellige slags porno og gøre sig forskellige seksuelle fantasier. Med tiden vil du måske kunne se et tydeligt mønster i, hvad det er, du allerbedst kan lide, og så vil tvivlen måske forsvinde af sig selv.
Jeg forstår godt, det ikke er nemt at tale med nogen om - hverken familie eller venner. Især nu hvor du selv er i tvivl, kan det være svært at sige noget om det. Husk dog på, at det er OK at være i tvivl. Du behøver ikke fortælle dem, at du har lagt dig fast på det ene eller det andet. Hvis du har en i din omgangskreds, som du virkelig stoler på, tror jeg, det kan være rart for dig at fortælle ham eller hende om de ting, du skriver herind om. Nogen gange kan man få en større forståelse for sig selv og sit eget problem ved at snakke højt om det og høre andres respons herpå. Jeg kan dog godt forstå, du er bange for, hvordan de vil reagere. Jeg tror dog, at du kan være sikker på, at de personer, som virkelig står dig nær, vil gøre deres bedste for at forstå dig og hjælpe dig, da de holder af dig som den, du er - ligegyldigt om du er homo, hetero eller biseksuel.
Jeg ved ikke, om du kender til det, men der findes et online fællesskab for folk som dig, der enten tvivler på deres seksualitet eller har en anden seksualitet end de fleste andre. Måske vil du kunne få noget ud af at kigge på deres side?
Som jeg skrev tidligere er det vigtigste dog, at du tager det med ro og lader din krop og dine følelser vise dig vejen. Det sker ikke fra den ene dag til den anden, så forsøg at slap af, accepter tvivlen og stol på, at du en dag vil blive klogere. Måske kan det hjælpe dig at se på det som et eventyr eller en slags opdagelse, du skal ud på. Du skal navigere igennem en jungle af forskellige følelser og indtryk og forsøge at samle dem til et samlet billede, der giver mening. Det kan blive en lang, men spændende rejse, og den skal nok vise sig at gøre dig glad i sidste ende.
Held og lykke med det.
Sommerhilsner fra Matilde