Først tager du en dyb vejrtrækning. Ind og ud igen, helt ned i maven. Derefter må du indse at der faktisk ikke er vældig meget mere du kan gøre end at vente. Det er surt, men det at give slip kan også være frigørende. Jeg var selv en del af fire klasserokationer i min folkeskole, og det var ikke helt sjovt. Det er dog ikke Verdens Ende, for det dine lærere - som sandsynligvis ved lige så lidt om den endelige fordeling på nuværende tidspunkt, som du gør - mener med nye venskaber, er for det første korrekt, men også det eneste de kan sige, hvis ikke de har svarene alligevel. Du skal også huske at elevernes ønsker sikkert bliver hørt i et eller andet omfang. I min skole foregik det ved at vælge et bogstav som prioritet, men vores lærere kendte deres elever godt nok til at vide hvem der ville klare sig bedre i samme klasse. Det vil jeg tro din lærer også gør. Og hvis du mister kontakten med en pige du har kendt i seks år bare fordi i ikke er sammen hele dagen, så er det vist ikke vigtigt nok at holde den for jer. Hvis man vil være venner, så bliver man ved med det, selv hvis man ikke kan hviske sammen når undervisningen bliver langtrukken. Til slut vil jeg ønske dig held og lykke, lige meget om du ender sammen eller ej. Det bedste du kan gøre er at forsøge at slappe af, selvom det kan være hårdt.

Jeg har oplevet det samme med at vores klasse skulle deles op og samles på ny med de andre på årgangen. Jeg var også helt vild bange for hvad der skulle ske og hvem jeg kom i klasse med, men vi har det helt vildt fedt og sjovt i dag, og det var godt for os alle at blive blandet på ny. Det har givet helt vildt mere energi og sjov på årgangen. Du skal ikke være bange for at miste men glæde dig til at møde nye :)