hvorfor hader hun mig?

brevkassespørgsmål

hvorfor hader hun mig?

brevkassespørgsmål af
kk
14 år
Oprettet 8 år 1 måned siden

hej jeg er en pige på 14 år 

i min klasse går denne her pige, lad os kalde hende J. J er ret populær, og hun er den der bestemmer blandt pigerne i klassen. J bagltaler mig virkelig meget, og hun har også smidt mig ud af klassens pige-messengergruppe. J er god i skolen, men jeg for altid lige karekteren højere end hende, så J er begyndt at sige at jeg snyder. Da vi var små var J og jeg bedste venner, men vi kom i et skænderi, og siden da har vi næsten ikke snakket sammen det er snat 4 år siden, men J virker stadig til at være sur. Jeg er rigtigt gode venner med J bedste veninde faktisk er jeg meget mere sammen med hende en J er. Jeg er ret god til at sige fra og sige min mening så jeg kommer tit op at skændes med J hvis jeg ikke lige gør præcis som hun vil have det.

Fordi at J ikke kan lide mig kan de fleste af de andre piger heller ikke lide mig selv en af mine bedste veninder har sagt til J at hun ikke kunne lide mig og at hun bare var sammen med mig fordi jeg hang op ad hende.

Jeg har egentlig ikke noget imod at J ikke kan lide mig jeg kan heller ikke rigtigt lide hende da hu altid bliver sur på mig over den mindste ting jeg gør f.eks var er engang hvor jeg ikke havde sæt hun gik bag mig så jeg holdt ikke døren for hende og så blev hun mega rasende og råbte ad mig og var sur de næste tre dage. 

jeg er rigtig ked af at J for de andre til ikke at kunne lide mig da j har fået mange af mine venner til ikke at kunne lide mig længere. Jeg kan faktisk også godt lide J hun er rigtig sød når hun ikke er sur men jeg ved bare ikke hvorfor hun hader mig sådan for jeg vil faktisk gerne være venner med hende. Jeg bliver rigtig ked af det når hun bagtaler mig, og jeg vil egentlig gerne have mine venner tilbage.

så hvorfor er hun så sur på mig? og hvordan skal jeg få hende til at holde op med at bagtale mig?

 

 

Svar: 

Kære dig

Jeg kan godt forstå, at du er rigtig ked af, hvordan det påvirker dig og dine venskaber, alt det der foregår med J. Der kan være mange grunde til, at J reagerer, som hun gør. Når jeg læser dit brev, får jeg nogen tanker omkring grunde - men det er gætterier, så det må du lige have i baghovedet, når du læser det. Du skriver, at I har været bedste veninder, men at I havde et skænderi, der ændrede det. Jeg får en fornemmelse af, om J kan være jaloux på dig? Du skriver, at du får bedre karakterer end hende, og bruger rigtig meget tid med J´s bedste veninde. Jeg tror, at det er meget naturligt, at man sammenligner sig med andre. At I har været bedste veninder, gør måske også, at det har en særlig betydning for J, hvordan du klarer dig i skolen, og hvem du er sammen med. Måske hun føler sig lidt truet af dig, også når du ses meget med hendes bedste veninde? Det kan være et bud? 

Jeg tænker også, at det kan være, at hun stadigvæk er sur efter det skænderi, I havde - som du også selv nævner. At der er noget, der ikke er blevet talt ordentligt igennem, selvom det er 4 år siden. Det må også være hårdt for dig (og måske også hende) at have mistet sin bedste veninde? Har du mon forsøgt at snakke med hende om det? Du skriver, at hun er rigtig sød, når hun ikke er sur. Måske du kan spørge hende, på et tidspunkt, hvor hun ikke er sur, om I kan tage en snak sammen? Bare jer to? Så kan du måske sige til hende, at du er rigtig ked af, at det er blevet sådan mellem jer. Fordi du vil faktisk bare gerne, at I kan være venner. Måske du også kan spørge om, om du har gjort hende ked af det? Nogen gange kan en oprigtig undskyldning - måske fra begge sider - være det, der gør, at man kan komme videre og lægge noget bag sig. Det kan også være, at du kan tage en snak med din veninde, der også er J´s bedste veninde? Det kan være, at hun ved, hvorfor J behandler dig sådan?

Jeg tænker også, om du har snakket med en af dine bedste veninder om det, hun har sagt til J? Har hun selv sagt det til dig, at hun ikke ville være sammen med dig? Det må være rigtig hårdt at høre fra en af sine bedste veninder? Her tænker jeg også, at det kunne være godt, at snakke med hende om det. Det er rigtig godt at du kan sige fra og sige sin mening! Bliv endelig ved med det. Det må især være svært at sige sin mening, når det kan have en stor pris. Det kan måske være nemt at falde i en grøft, når J behandler dig, som hun gør, at du så giver igen af samme skuffe. Men her tænker jeg, at det er rigtig vigtigt, at du - til trods for at hendes behandling ikke er okay - stadigvæk har en respektfuld tone overfor hende og ikke bagtaler hende. Jeg kan godt forstå, at man kan have lyst til det, men jeg tror, at det er vigtigt og godt at lade være. Samtidig er det også vigtigt, at du snakker med nogen om det. Fordi det må være hårdt at føle, at alle ens venner bliver revet væk fra en. Måske du også kan føle dig ensom? Du kan måske snakke med din bedste veninde om det - at du er rigtig ked af, sådan som det er med J lige nu, og at du ikke helt ved, hvad du skal gøre. Du kan måske også snakke med din forælder eller måske din lærer om det? 

Jeg håber, at du kunne bruge mit svar, selvom jeg ikke kan give et svar på, hvorfor J er sur på dig, eller kan love at hun holder op med at bagtale, hvis du snakker med hende om det. Men jeg tror, at det vil være godt at tage en snak med J - det vil helt sikkert kræve en masse mod af dig, men jeg håber virkelig, at hun vil være åben for at snakke med dig, så du forhåbentlig kan få det bedre i klassen og med J. 

De bedste hilsener,
Pernille

PernilleNs billede
Pernille har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program