Tusind tak for endnu en fantastisk aften i gruppechatten

Både de to gæsterådgivere og jeg var meget beærede over den deltagelse vi så igår i gruppechatten. I var så seje til at dele tanker, følelser og oplevelser, og I støttede rigtig godt op om hinanden når der var brug for det. I var også rigtig gode til at bevæge jer mellem de emner som var svære, og de emner som var lidt lettere, og det gjorde at der var et rigtig godt flow i samtalen. 

Alle mennesker har brug for at blive mødt, set og hørt

Igår snakkede vi om hvordan man kan passe på sig selv, og hvorfor det nogle gange kan være rigtig svært. Selvom det var forskelligt hvad man havde svært ved, så kendte I allesammen til at nogle ting kan være svære - selv ting som er nødvendige, som f.eks. at huske at få mad, og at få nok søvn. Særligt er det svært, hvis man ikke har forældre som er gode til at hjælpe sig med de her ting, og derfor er man nogle gange nødt til at bede andre om hjælp. I den forbindelse snakkede vi også om at man ikke altid føler sig mødt, når man så beder om hjælp.

Gæsterådgiver Lena skrev: "voksne gør nogle gange nogle dumme ting, derfor har børn og unge stadig ret til at have et godt liv. Så selvom det ikke lykkedes at finde nogle som kan hjælpe i første omgang, skal du og I ikke give op." og gæsterådgiver Elisa fortsatte: "Du fortjener så meget at være her og få den hjælp du har brug for efter de svære ting, som du har oplevet"

Diagnoser

Vi snakkede også om at det nogle gange er svært at blive set som et helt menneske, når man har en diagnose, fordi man føler at andre putter en i en kasse, og man vil i virkeligheden måske bare helst være helt normal. En af jer skrev: "ja dianoser er kommet til at fylde ALT for meget! ja hvornår er man normalt, det et godt spørgsmål! :) men det bare ligeså snart du har en dianogse så kommer du i en kasse også du slet ikke normal!"

Der var en anden af jer som også skrev det rigtig fint: "der er IKKE nogen som ikke er normal, man er normal på hver sin måde, og man er perfekt som man er"

Jeg tror at det er noget som vi ofte glemmer. Altså det her med at vi faktisk er perfekte som vi er, også selvom at vi måske ikke passer ned i en bestemt kasse eller hvis vi har en diagnose, eller noget helt tredje. Derfor er jeg rigtig glad for at I kan være med til at minde hinanden om at man er perfekt som man er. Et helt menneske som har både det gode, det dårlige, det nemme, det svære og alt muligt andet. 

Flugt eller at passe på sig selv

Til sidste i chatten snakkede vi rigtig meget om hvornår noget er en måde at passe på sig selv og hvornår det måske er en flugt fra noget andet. Det var lidt svært at skulle sige med sikkerhed hvornår noget er en flugt, fordi flugten også nogle gange kan være nødvendig for at overleve, altså passe på sig selv. Der kan også være forskellige syn på den samme ting, og derfor kan det være at dét som jeg ser som en flugt, i virkeligheden er en andens måde at passe på sig selv. Jeg tænker at det måske er et emne vi kan tage op i gruppechatten igen en anden gang, hvis I har lyst til det? 

Hvem var forbi?

Igår var der 18 unge forbi gruppechatten, og vi så en lille stigning i antallet af drenge. Hvis der er nogle drenge som læser med her, så vil jeg rigtig gerne høre jeres mening om gruppechatten - og hvordan den kan blive mere interessant for jer. Det samme gælder jer som er non-binær :) Det er nemlig altså rigtig fedt at høre fra forskellige (hele) mennesker, som kommer med forskellig erfaring og historie.

Næste gang

I næste uge er der åben gruppechat, hvor I bestemmer emnet. Igår var altså sidste gruppechat med besøg fra Projekt Brus, men hvis du gerne vil vide mere, så hop ind forbi deres zoom side her på Cyberhus. 

Jeg glæder mig til at se jer i næste uge! God weekend!

Kærlig Hilsen

Signe