Hvor går jeg hen, når jeg ikk' kan gå hjem?

Her i november har vi snakket om hvordan det er, når rusmidlerne har taget styringen i familien. Mange af jer har fortalt om den usikkerhed og frustration som hænger sammen med det, og jeres modstridende følelser ift. jeres forældre. Der er også nogen af jer som ikke lever i en familie med rusmiddelproblemer, men som også kan genkende de samme følelser. Det kan være følelsen af at man aldrig er god nok, at man fortjener at have det dårligt, at man fortjener at blive behandlet dårligt, at man skal tage mere ansvar end man burde, eller at man overhovedet ikke føler at man kan snakke med sine forældre om noget som helst - måske er man endda bange for hvad der sker, hvis man prøver.

Hvad kan jeg så gøre?

Jeg ville ønske at jeg kunne sige at der er en universal løsning som med et tryllekast, kan fjerne alt det dårlige, men desværre er tingene aldrig helt så simple. Vi kan ikke ændre på andre mennesker, selvom vi gerne vil, og vi kan ikke tage ansvar for at de tager ansvar. Når vi gør det, så ender vi ofte med at bære en alt for tung byrde, som trækker os ned.

Det er altså IKKE dit ansvar at få din mor til at stoppe med at drikke, få din far til at stoppe med at slå eller fixe hele situationen. Det er heller IKKE din skyld at dine forældre gør de ting de gør, og der er INGEN som fortjener at leve i usikkerhed og frygt. 

Når det så er sagt, så er der nogle forskellige måder, du kan passe på dig selv. Og det er dét som vi skal snakke om på torsdag d.24/11 kl.18-21. Vi skal snakke om hvad du kan gøre for at beskytte dig selv og tage de første skridt imod at få det bedre. Måske vil det også betyde ideer til at tage de første skridt væk fra det der skader dig. 

Gæsterådgivere

Ligesom de sidste gruppechats har vi også denne gang, besøg af to medarbejdere fra ProjektBrus. De skriver sådan om sig selv:

Elisa er socialrådgiver og arbejder i Projekt Brus i Århus. Elisa har mange års erfaring i at arbejde med familier, hvor de voksne har rusmiddelproblemer. Hun har viden om, hvordan voksnes rusmiddelproblem påvirker hele familien og er optaget af, at børn og unge fra familier med rusmidler får lige præcis den form for støtte, som det enkelte barn eller ung har brug for.

Lena har i mange år talt med mennesker, som på forskelligvis er berørt af alkoholproblemer. Nu er hun ansat i projekt BRUS, hvor hun taler med og hjælper børn og unge til bedre at kunne klare de udfordringer, som et alkohol eller stofproblem i familien, giver dem. Når Lena har fri fra arbejde, kan hun lide at røre sig fysisk, nyde naturen og være sammen med familie og venner. 

Jeg håber I vil tage rigtig godt imod dem. Hvis I allerede nu har nogle spørgsmål, så kan I skrive dem her i kommentarerne. 

Vi ses på torsdag d.24/11-16 kl.18-21!

De allerbedste hilsner fra 
Signe