I er så seje!

Tusind tak for endnu en rigtig hyggeligt aften i gruppechatten. Jeg er - som altid - meget beæret over at høre om jeres oplevelser, tanker og følelser, og jeg synes det er så sejt at I tør sætte ord på de ting der kan være svære. Jeg skal også hilse fra gæsterådgiverne og sige at de synes at I var meget gode til at være ærlige og reflekterede, og at mødet med jer virkelig var en god oplevelse.

Jeg havde i min blog før chatten, foreslået at vi skulle snakke om både jeres egen og andres brug, men efterhånden som chatten kom igang, så bevægede vi os ud i forskellige andre emner. Det er rigtig fedt når det sker, og jeg vil lige minde jer om at gruppechatten er åben for alle - uanset om man kender til emnet eller ej. Ofte vil det også være sådan at man måske kan genkende nogle af de følelser som vi snakker om, selvom det måske handler om forskellige oplevelser eller situationer. 

Afhængighed og vaner

Ligesom sidste gang snakkede vi igen om at det kan være svært at have forældre der drikker - og særligt fordi at man aldrig helt ved om man kan stole på dem, og fordi man føler at man skal være mere voksen end man egentlig er. I den forbindelse snakkede vi om at mange af jer havde oplevet at jeres forældre havde sagt at de ville ændre sig, og så gjorde de det ikke. Derfor snakkede vi om afhængighed, og om vaner, og at det er utrolig svært at ændre en vane eller at komme ud af afhængigheden, uanset hvor meget man gerne vil det. Gæsterådgiver Charlotte skrev: "Med alkohol eller stoffer kan kroppen blive afhængig, og derfor kan det være svært at stoppe uden hjælp fra andre voksne."

Vi snakkede også om at man faktisk kan være afhængig af sine vaner, og at det derfor kan være endnu sværere at skulle lave om på noget, også selvom man godt ved at det er en dårlig vane. Vaner er på den måde en meget stor del af vores liv, og det tager både tid og kræfter at skulle ændre en vane. Og som Charlotte også skriver, så er det meget tit nødvendigt at man får hjælp fra andre voksne.

Hjælp fra andre

Vi snakkede også om at det er rigtig svært at skulle bede andre om hjælp, og ofte kan man føle sig meget alene i følelserne. En af jer skrev:" ja det er rart at vi kan tale. men jg savner mange gange hvis jeg er meget ked af det eller forvirret at der også var nogen andre, men det kan jeg ikke helt forklare men jeg så kan jeg godt føle mig lid alene på en måde og det er ikke så sjovt selvom jeg ved jeg har mine venner"

Der var også nogen af jer som var bange for at sige noget, fordi det enten gjorde jer flove eller fordi I ikke ved hvad der sker når man siger noget. Gæsterådgiver Charlotte skrev: "Man kunne fx skrive et brev om, at der nogle gange er nogle ting derhjemme, som er svært og som man gerne vil tale om, men at det kan være svært at tale om, fordi det man bliver ked af det". Jeg synes også at I skal vide at når I deltager i gruppechatten, så fortæller I jo egentlig om dét der er svært, så det er også en god måde at øve sig i at sætte ord på de svære ting, og afprøve hvad der sker når man siger det til andre. 

Vi snakkede også om at man nogle gange kommer til at "være en anden" end den man egentlig er, og at det også kan være svært når man kan mærke at ens venner f.eks. er på en måde når man er alene, og en anden måde når man er sammen med andre. Det var en af jer der meget præcist skrev: "Det må være vildt svært at være en anden end en selv", og det har personen fuldstændig ret i. Det kræver rigtig meget energi at holde en facade oppe, og lade som om at man er en anden end den man egentlig er. Det kunne måske også være en emne som vi tager op i fremtiden, hvis I vil.

Hvem var forbi?

Igen i denne uge var der 16 unge forbi chatten, og vi havde et godt flow hele vejen igennem. Det vil sige at snakken hele tiden var igang, og vi havde endda en lille afstikker til et kærlighedsdilemma, fordi der kom en ung ind med et konkret spørgsmål. 

Hvad sker der når man søger hjælp?

Jeg kan fornemme at der er en del af jer som har spørgsmål omkring hvad der sker, hvis man f.eks. går til sin kommune og spørger om hjælp. Det kunne f.eks. være: Fortæller de noget til mine forældre? Tror de at jeg er skør? Vil de tro at jeg lyver? osv. 

Fordi det fylder meget for jer, så vil jeg gerne at vi snakker mere om det i næste uge. Der får vi igen besøg af 2 gæsterådgivere fra Projekt Brus, og de kender til den "arbejdsgang" der sker når man søger hjælp. Derfor skal næste gang handle om hvad man kan gøre for at passe på sig selv, og hvad der sker når man beder andre om hjælp. Hvis I har nogen spørgsmål allerede nu, så skriv dem i kommentarerne, så tager jeg dem med i chatten. Efterfølgende skal jeg nok skrive svaret som svar til kommentaren også, i tilfælde af at I ikke når ind forbi chatten. 

Vi ses igen i næste uge!