Kære dig

Tak fordi du deler dine tanker omkring din ekskæreste. Du beskriver det som den sværeste og hårdeste periode i dit liv, og det kan jeg godt forstå. Kærlighed kan være noget af det bedste og noget af det sværeste. Det kan især være svært, når man holder af en, som man ikke er sammen med - og bare ikke kan få hende ud af hovedet. Jeg fornemmer gennem det, du skriver, at din ekskæreste er noget helt særligt, og at du stadigvæk er meget glad for hende. Samtidig synes jeg også, at du virker reflekteret omkring din situation, og at du prøver at tage hånd om dig selv og situationen bedst muligt, og det tænker jeg er rigtig godt! 
Du skriver ikke, om det var en fælles beslutning, at I skulle gå fra hinanden, da du startede på efterskole. Men uanset om det har været en fælles beslutning eller ej, så er det helt naturligt, at det kan opleves hårdt, når ens ekskæreste finder sammen med en anden. Og måske især hvis det er meget kort tid efter.  

Jeg kan godt forstå, at du føler dig skrøbelig lige nu. Faktisk tænker jeg, at det er helt naturligt. Jeg tror, at alle mennesker indimellem oplever at føle sig skrøbelige - og måske særligt i situationer, hvor man har oplevet det, du har. At kærligheden og livet ikke går helt, som man måske havde forventet. Så er spørgsmålet bare, hvordan lever vi med skrøbeligheden? Og hvordan finder man en balance mellem at være i den, men også at forsøge at få styrken tilbage? Jeg tænker, at det at du er bevidst om din skrøbelighed er rigtig godt, og gør også at du kan tage nogen hensyn til den og det - særligt lige nu. Det kan være, at du skal passe ekstra meget på ikke at stresse for meget og presse dig selv for meget. Når man i perioder er ekstra skrøbelig, er det en god idé at passe på sig selv. Ligesom du også gør. Du spørger, hvad du skal gøre som menneske for at pleje dig selv og vende det til en styrke. Og her tænker jeg, at du faktisk gør det helt rigtige. Du gør noget, der gør dig glad og du passer på dig selv. Hvad det helt konkret kan være, kan være forskelligt - men gode film, caféture med en veninde eller gåture i naturen kan være eksempler. Derudover tænker jeg også, at det er rigtig vigtigt, at du snakker med nogen omkring det, du oplever lige nu. Det kan være en ven eller veninde, en forælder eller en anden, du har tillid til og er tryg ved. Der er en, der har sagt noget i retning af "Delt sorg er halv sorg, delt glæde er dobbelt glæde" - og det tror jeg er rigtigt. Det kan ofte være en lettelse at dele sine tanker med andre og måske du også vil opleve, at det kan gøre tankemylderet mindre. 

Jeg vil også gerne lige knytte en kommentar til det, du skriver med at vende bruddet til en styrke. Jeg tænker, at det er godt, at du prøver at se fremad - sådan læser jeg det, du skriver. Samtidig har jeg også lyst til at skrive til dig, at sorg og smerte er en del af livet, og det er måske ikke alt, som vi kan eller skal komme styrket ud af eller finde en mening med. Nogen gange er noget bare mega svært - og det tænker jeg egentlig er en del af det at leve og være menneske - så måske vi i højere grad skal fokusere på at finde en (god) måde at deale med smerten på og så erkende at det er en del af livet.. Når det så er sagt, så tænker jeg også, at man nogen gange kan gå styrket ud af hårde perioder. Måske kan det give en ro i, at når man næste gang møder svære ting, kan sige til sig selv "Hey, jeg har prøvet noget, der var svært før, og jeg kom faktisk igennem det!".

Du spørger, om din ekskæreste savner på samme måde som andre til trods for, at hun har autisme. Jeg tænker bestemt, at din ekskæreste kan savne dig, selvom hun har autisme. Jeg tænker, at mennesker med autisme føler det samme som dig og mig, men måske kan have sværere ved at forstå og udtrykke det, end vi har. At din ekskæreste virker ligeglad, tænker jeg derfor ikke nødvendigvis hænger sammen med, at hun har autisme - men det kan være, at hun måske har lidt sværere ved at sætte sig ind i, hvordan du har det. 

Jeg er overbevist om, at du finder lykken igen - og jeg håber, at du kunne bruge mit svar. Ellers er du meget velkommen til at skrive igen eller snakke med en af vores rådgivere i 1-1 chatten. 

De bedste hilsener,
Pernille