ulovligt?...
ulovligt?...
hej jeg er en helt normal pige som går ret meget til fest jeg må kun gå til fest uden at drikke sådan men jeg drikker sådan rimligt meget så jeg blir ret fuldt og vælter rundt... jeg mødt en vildt sød dreng men han sagde bare at han var 14 år så det tror jeg på men han lignede en på 17-18 stykker men jeg var fuld så... så vi havde sex og jeg ved ik om det var med eller uden kondom?... vil i ikke plzz hjælpe mig jeg er sygt bange for at jeger gravid?!! ja altså det skete for ca. en uge siden så? grvid ik gravid eller hvad han nådede at stikke den op i mig og vi havde sex i ca. 5 min endtil det gik op for mig at han var ret gammel og jeg kun var 13 så jeg gik med det samme jeg har fået menstration?!! vil i ikke hjælpe mig er det ulovligt at jeg har sex som så lille eller at han nok var en 17-18 stykker og havde sex med mig?!
Hej med dig
Lad mig med det samme springe ud i det her med om du er gravid. Det tænker jeg ikke du er.
Som jeg forstå dig så har du fået din menstruation efter at du var sammen med den her fyr for en uge siden. Hvis du har fået din menstruation efter at du har haft sex, så er du ikke gravid.
Hvis du fortsat er meget nervøs for om du skulle være blevet gravid synes jeg du skal tage en graviditest.
Lige meget hvor gammel den her fyr har været, har du IKKE gjort noget ulovligt ved at være sammen med ham.
Så er der spørgsmålet om hans alder. Hvis han har været 18 år eller ældre er han voksen og så er det ulovligt for ham at have sex med en ung på 13 år. Men det er selvfølgelig svært at sige noget om hvis det med hans alder "kun" er noget du vurderer ud fra hvordan han så ud. Nogle 18 årige kan se meget unge ud, og nogle 14 årige kan se meget ældre ud.
Kender du nogen som måske kender ham her fyren? Nogen som var med til festen som du kan spørge? På den måde kan du måske finde ud af hvor gammel han faktisk var.
Når alt det her er sagt tænker jeg det er vigtigt at du lige prøver at stoppe op, og spørge dig selv om den her måde at tage til fest og drikke på er det helt rigtige for dig? Det lyder som om du ikke ville have haft sex, hvis du ikke havde været fuld. Det lyder lidt som om du har været så fuld, at du har truffet nogle ret dårlige beslutninger som nu har givet dig en masse bekymringer.
Mange synes det gør festen lidt sjovere, hvis man får noget at drikke. Det bliver lidt lettere at snakke og feste sammen. Men, hvis man bliver så fuld at man vælter rundt, som du selv beskriver det, er det ikke længere så fedt. For når man vælter rundt kan man ikke længere træffe gode beslutninger, og man kan ikke længere passe ordenligt på sig selv.
Alkohol og sex er virkelig ikke en god kombination. Særligt ikke når man er ny ud i begge dele og først skal til at lære sine egne grænser at kende.
Overvej at lave nogle regler for dig selv så du ikke bliver så fuld. En god regel kan være at man altid skal drikke et stort glas vand eller en hel sodavand hver gang man har drukket en øl, mocai, breezer, en lille sur eller hvad det nu er man drikker. En anden mulighed er at lave nogle aftaler med veninder om at man lige hjælper hinanden med at holde igen, inden man drikker sig helt "i hegnet"
Det er som sagt helt cool at feste og blive lidt fuld. Men hvis man ikke længere ved hvad man laver kan den gode fest hurtigt blive til en virkelig ubehagelig oplevelse. Tænk over, hvad du kan gøre for at blive bedre til at passe på dig selv.
Mange hilsner
Niels-Christian