Kære du

Jeg tror rigtig mange kan genkende de her ting du fortæller om. 

En vigtig del af hvordan vi forstår os selv er ud fra de relationer vi har med andre mennesker. Og det kan godt blive ret så udfordret når man skifter miljø og starter på eksempelvis en ny uddannelse, hvor man "starter forfra". Når det så samtidig er en ny start i et helt nyt land og en ny kultur bliver det helt naturligt endnu sværere. 

Jeg tænker, at det at komme ind i en ny kultur...i en ny klasse, tager lang tid. Jeg kan godt forstå du er frustreret, men jeg tænker egentlig ikke at det er mærkeligt, at du ikke føler du er "landet" rigtigt efter de her 4 måneder. 
Jeg kan godt forstå dig når du siger at du har svært ved at kende dig selv lige nu. Jeg tror dog det er vigtigt at sige at det ikke kun behøver at være fordi at du ikke er dig selv. Det kan også være fordi du skal til at lære nye sider af dig selv at kende. 

Når jeg læser dit spørgsmål får jeg fornemmelsen af, at du på en måde føler dig falsk, fordi du har svært ved at genkende dig selv. Det kan jeg på den ene side godt følge dig i. Men prøv også at huske på at du lige nu befinder dig i en helt ny situation. Og derfor er det også meget naturligt at du opdager helt nye handlemønstre og sider af dig selv end du plejer. De behøver ikke nødvendigvis være falske eller forkerte...måske er de bare anderledes.
Jeg tænker faktisk at det er noget vi alle oplever i en mindre udgave i hverdagen. Vi er en bestemt udgave af os selv når vi sidder og spiser med vores forældre. En lidt anden udgave når vi hænger ud med veninder og venner, og måske en helt tredje udgave når vi møder helt nye mennesker som vi gerne vil gøre et godt indtryk på. Vi tilpasser os og viser forskellige sider af os selv. Det er det der gør os til sociale væsner der evner at navigere i mange forskellige sammenhænge. 

Det er helt naturligt at man gerne vil falde godt ind i en ny klasse. Og det er helt naturligt at forsøge at "tilpasse" sig de nye kammerater og omgivelser. Det kan betyde at man flytter sine grænser og udvikler sig, hvilket jo er en god ting. Samtidig kan det hjælpe én til at blive virkelig tydelig på hvem man egentlig er...hvornår man ikke bare flytter sine grænser, men overskrider dem. Det er ofte i mødet mennesker, miljøer og kulturer som er anderledes end én selv at man bliver endnu tydeligere på hvem man selv er. Og jeg tror på, at du godt kan være dig selv, samtidig med at du er den udgave af dig selv der passer ind på din skole. Jeg er sikker på at tingene er noget anderledes i England, i forhold til hvordan det ville have været på et dansk gymnasie. Så selvfølgelig bliver du nødt til at tilpasse dig selv og din væremåde til både de skrevne og uskrevne regler som findes på din highschool. 

Samtidig med at det er vigtigt at prøve at tilpasse sig til de nye omgivelser, tænker jeg også det er vigtigt at forblive den man er. Som sagt er det helt naturligt at gå rigtig langt for at tilpasse sig alt det nye. Men når du arbejder så hårdt på at "passe ind" så du oplever at du helt har mistet dig selv, er det selvfølgelig vigtigt at du stopper op gør noget lidt anderledes. 

Prøv et øjeblik at glemme tanken om hvordan du falder bedre til i klassen. Prøv i stedet at tænke på hvad det er for ting der plejer at gøre dig rigtig glad. Det kunne være noget bestemt musik, at tegne, læse bøger, sport...tja, hvad som helst. Prøv at huske tilbage til før du startede på highschool. Hvornår var du rigtig glad. Hvad var det for nogle ting du lavede når du var rigtig glad. Og så prøv at bringe nogle af de ting med ind i din nye hverdag. 
Hvis det eksempelvis er noget bestemt musik som du er helt vild med, så sørg for stadig at "dyrke" det. Hvis det giver dig glæde at tegne, så hold fast i det. 
Prøv samtidig også at præsentere de her ting for dine nye kammerater. Fortæl om det musik du synes er vildt fedt. Hvis du tør vise lidt mere af det der har betydning for dig, kan det blive lettere for dine klassekammerater og dig, at finde ting I kan være fælles om. 
Det er ofte de helt små ting som binder os sammen som mennesker. Måske går du i klasse med en, som elsker den helt samme genre musik som du gør. Nu ved jeg godt jeg har nævnt musik flere gange, men det kunne som sagt være hvad som helst. Og i takt med at du lærer enkelte mennesker bedre at kende, tænker jeg også at du vil føle dig bedre tilpas og falde bedre til. 

Prøv at tænke det lidt som om du har en daglig skoleopgave. At fortælle dine klassekammerater mere om dig. Hvor du kommer fra, hvad du kan lide, hvad du drømmer om, hvad der får dig til at grine. I takt med at de lærer dig bedre at kende tror jeg også du helt naturligt bliver en mere integreret del af gruppen. 
Det tager tid, så giv ikke op endnu, selv om der er gået 4 måneder. Prøv, som sagt, at fokusere på de ting som plejer at gøre dig glad, og find på den måde ind til dig selv igen. Og så hvis de sider af dig selv til dine nye klassekammerater. 
Som så meget andet i livet handler det hele om balance. Her er det balancen mellem at være sig selv og samtidig prøve at tilpasse den man er til den sammenhæng man er i. Jeg er sikker på du nok skal lykkes med det. 

Mange hilsner
Niels-Christian