Hjælp

brevkassespørgsmål

Hjælp

brevkassespørgsmål af
Kresta Vest
11 år
Oprettet 8 år 1 måned siden

Hej cyberhus, på min gamle skole blev der lavet nogle videoer, som selveste skolen havde lavet, hvor jeg er med i dem, og en fra min klasse bliver ved med at stoppe videoen, når jeg er med i den, og viser til alle andre i klassen. Jeg ved ikke om det er noget i kan hjælpe med men det håber jeg

Svar: 

Hej med dig

Det kan jeg sagtens forstå, at du synes er irriterende. Det skal du ikke finde dig i.

Jeg kan ikke læse udfra dit spørgsmål om din gamle skole har videoen liggende på Youtube eller et andet sted. Men du kan måske bede skolen om at fjerne den? Du kan måske forklare at du føler dig udstillet?

Ellers synes jeg, at du skal tage en snak med din klassekammerat og fortælle ham/hende, at du føler dig udstillet, og at du slet ikke synes det er sjovt. Hvis det ikke virker, kan du sige det til en voksen. Din lærer måske.
Jeg kan desværre ikke fjerne videoen for dig eller instruere dig i det, da jeg ikke ved hvor den ligger. Men husk at få en voksen til at hjælpe dig - enten med at få videoen fjernet eller med at snakke med klassekammeraten, der ikke forstår at du ikke vil udstilles på den måde.

Venlig hilsen Jonas

jonass billede
Jonas fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program