Kære dig

Det er nogen store og alvorlige ting, du har været udsat for - så jeg kan godt forstå, at det hele føles uoverskueligt, og at du er rigtig ked af det. Det er rigtig fint lige at kende lidt mere til din situation, som jeg ikke vidste, da jeg svarede på dit første brev. Det er hårde ting at have gennemlevet som 16-årig, og det er helt forståeligt, at du går igennem et virvar af følelser lige nu, som måske kan være svære at finde hoved og hale i. 

Du skriver, at du ikke kan græde. Der kan være noget rigtig godt og forløsende i at græde, og det kan være rigtig hårdt at mærke, at man er ked af det og gerne vil græde, men ikke kan. Når man møder modstand, kan kroppen nogen gange sætte en slags forsvarsmekanisme op, som gør, at man bliver kold og hård - og ikke kan græde. Det er en strategi, kroppen bruger, for at beskytte sig selv, men det kan også gøre, at det er svært at mærke sig selv. Med alt det du har oplevet, kan det være forklaringen på, hvorfor du ikke kan græde lige nu og føler dig tom.

Jeg tror, at mange indiemllem oplever at have den tomhedsfølelse, som du beskriver. Den kan måske komme af, at livet i perioder kan opleves meningsløst og ligegyldigt. Det er helt almindeligt, at man i perioder har den følelse. Jeg tænker også, at det er naturligt, at den følelse kommer, når man har været udsat for det, du har. Det behøver ikke betyde, at livet rent faktisk er meningsløst og ligegyldigt, men jeg kan godt forstå, at du har tomhedsfølelsen. Og hvad gør man så ved det? Jeg tror, at det i din situation er rigtig vigtigt, at du får talt med nogen omkring, alt det du har oplevet og stadigvæk står i. Måske du mærker en sorg efter tabet af din far og søster, og det vil du formentlig bære med dig resten af livet. Sorgen vil nok være sværest og mest intensiv i starten, og vil senere ændre form. Den er et vilkår, som du må acceptere og lære at leve med. At din papfar har rørt ved dig på steder, han ikke må, og har slået dig, er på ingen måde okay. Dette er noget, som du ikke skal acceptere og lære at leve med.

Det er rigtig godt, at du fortæller det herinde, og det er vigtigt, at du også fortæller en anden voksen om det. Både om det din papfar gør, men også f.eks. om dit forhold til din mor. Måske en lærer, en faster, en venindes mor eller en anden, du har tillid til? Både så du kan få talt om alt det, du står i lige nu, men også så din papfars overgreb kan blive stoppet. Det er helt naturligt, at du vil være bange for, hvad der vil ske, hvis du fortæller andre om det, men det er vigtigt, at du gør det. Du er helt uden skyld i det han gør, og du fortjener langt bedre end det. Ingen fortjener at blive behandlet på den måde. Du kan også kontakte Kvisten, der er et anonymt rådgivningstilbud, som kan hjælpe mennesker, der har været udsat for seksuelle overgreb. Her kan du også finde ud af mere omkring, hvor og hvordan du kan få mere hjælp. Du er også meget velkommen til at snakke med en rådgiver i vores 1-1 chat. 

Jeg håber, at du kan bruge mit svar. 
Pas på dig selv.

De bedste hilsener,
Pernille