Hej med dig,

Jeg kan godt forstå, at du føler dig magtesløs, ked af det og forvirret over al den information du pludselig har fået omkring dine forældre. Det er jo slet ikke en information en datter skal være vidne til, men jeg synes på ingen måde at du skal slå dig selv oveni hovedet over, at du har lyttet til deres samtaler. Det er helt forståeligt og naturligt, når man fornemmer at der er noget galt. Derudover lyder det heller ikke til at de har været stille med det, nu hvor du har hørt så mange detaljer.

Du nævner først og fremmest, at du har mistet noget for din far, og at du før i tiden så op til ham. Det er klart, at dit billede af ham er krakelleret, da du ikke længere ser ham som én som vil værne om familien og beskytte og behandle din mor og dig godt. Ved at være din mor utro, har han jo ikke kun såret hende, men også sat din tryghed på spil, da han på en måde har leget "russisk roulette" med deres forhold.

Du kan selvfølgelig ikke ændre på hvad din far har gjort, og selvfølgelig er det ikke i orden. Men jeg tror, at du på sigt må arbejde på at få en slags accept af hvad din far har gjort, og at du ikke kender alt omkring deres forhold, og hvorfor han har gjort som han har gjort. Igen, det er ikke i orden, men har din far fx  følt sig afvist af din mor gennem lang tid, kan utroskab for nogle føles om den sidste vej for at føle sig accepteret, elsket og begæret. Han har med garanti ikke gjort det med ønsket om at han ville såre din mor eller dig. Det er okay, at du er vred på din far og det er også helt okay at du skal bruge noget tid på at komme dig over det, men du må prøve at finde en måde at tænke på, så du kan se alle hans andre positive ting, og hvad han evt. gør for at få din mors tillid tilbage. At han er ærlig omkring utroskaben, er jo et tegn på, at han vil gøre hvad han kan, for at redde forholdet, og det er jo en kvalitet og viser, at din mor og dig betyder meget for ham. Alle mennesker begår fejl, og for at skåne dig selv, tror jeg du må arbejde med denne tanke.

Det må være rigtig ubehageligt at høre dine forældres samtaler, og høre at din mor er så såret, og vil have alle informationer ud af din far. Selvom det ikke må være rart for hende at høre på, er det en helt normal reaktion, når man er blevet såret. Hun forsøger at få al den viden hun kan få, for at prøve at forstå din far, og hvorfor han var hende utro, da hun inderst inde nok håber, at forståelsen vil kunne fjerne de ubehageligt følelser hun har,  fordi hun er blevet såret. Hun føler sig naturligvis meget usikker på hvad din far føler for hende, og ønsker også at få bekræftet fra ham, at han stadig elsker hende.

Du skriver, at du ikke har lyst til at konfrontere dine forældre med, at du har hørt hvad der er galt. Jeg tror dog, at det vil hjælpe dig utrolig meget at få talt med dem om det. Det er ikke sikkert du behøver starte med at fortælle hvad du konkret har hørt. Jeg synes du skal starte med at snakke med din far, da det er ham du føler vrede overfor. Start med at fortæl ham, at du føler at der er problemer mellem ham og din mor, og at det gør dig nervøs og ked af det. Måske din far selv åbner op. Hvis ikke, så synes jeg du skal fortælle, at du har hørt hvad der er sket. Spørg ham, hvad der egentlig skete og hvorfor han gjorde det.

Grunden til at jeg synes du skal snakke med din far er, at hvis du snakker med din mor, vil hendes følelser måske komme til at tage over, og hendes følelser omkring din far, og alt hvad hun føler han har ødelagt for jer alle, kan ende med at vende dig endnu mere mod din far. Det vigtigste er, at du får en forståelse eller viden omkring hvorfor din far har været din mor utro, og at du får afløb for dine følelser.

Hvis det er for svært for dig, kan du også skrive et brev til ham, hvor du fortæller hvad du ved og hvad du føler, og hvilke spørgsmål du har til ham.

Den sidste mulighed jeg tænker er, at du kan prøve at tale med en psykolog i Ungdomsrådgivningen i din kommune. Han/hun vil måske kunne hjælpe dig videre. Jeg tror dog det er meget vigtigt, at du taler med din far, selvom det er rigtig svært!

Mange hilsner

Christina.