Ensom

brevkassespørgsmål

Ensom

brevkassespørgsmål af
Anonym
21 år
Oprettet 8 år 5 måneder siden

Hej. Jeg ved snart ikke hvor jeg kan finde hjælp, så nu prøver jeg her.

jeg har i de sidste, rigtig mange sommerferier, ligget alene på mit værelse og ventet på at skulle i skole igen. 

Jeg hader ferier. Jeg har ingen venner eller kæreste, jeg har kun mine forældre at hænge på. Det er ikke altid jeg gider være sammen med dem, og de vil jo også på ferie selv, hvilket er forståeligt nok. 

jeg har lige afsluttet en to-årig it-uddannelse som jeg bare har taget, bare for at få en uddannelse. Jeg ved ikke hvad jeg vil med mit liv. 

Jeg har før haft depression og selvmordstanker da jeg var 18, men det er ovre nu, selvom jeg altid føler mig lidt depri agtig. Jeg går til psykolog igen, men det hjælper ikke. 

Det var meningen at jeg skulle flytte hjemmefra, men nu ved jeg ikke om jeg tør, da jeg ikke har nogle omkring mig, udover mind forældre. Jeg har ellers altid nydt mit eget selskab, og trives fint alene, bare ikke længere. 

I de to år på skole, fik jeg ingen venner i klassen. Jeg snakkede med en masse, og var altid sammen med nogen i skolen, bare ikke udover det. Hvorfor har jeg ikke knyttet mig til nogen? Er jeg dømt til at være alene? Jeg føler også lidt det er for sent for mig.  Hvergang jeg starter på en uddannelse er vi jo spredt allersmæssigt da jeg jo er 21 år. Så de fleste har mand og børn osv. 

jeg drømmer om en masse ting. Jeg har en hobby. Jeg tør godt starte til den hobby alene, men den findes ikke i min by eller omkring min by. Jeg vil også gerne være frivillig for at møde nogen men nu tør jeg heller ikke det. jo længere tid jeg går hjemme, jo værrer får jeg det, og sådan har det været hvert år. hver gang jeg starter på en ny uddannelse tænker jeg " her får jeg venner" men det gør jeg bare ikke. Jeg er en sød og imødekommende person. Jeg gider snart ikke prøve mere. Jeg tænker tit jeg lige så godt kunne dø. Mit liv har ikke noget indhold. Havde jeg dog bare noget at brænde for, sådan jeg vidste hvad uddannelse jeg skal ta, vil det være nemmere. 

mit liv giver jo ikke mening. Jeg har det nemmest på mit værelse, for når jeg træder ud, minder det mig om hvor alene og ligegyldig jeg er. Jeg bliver så misundelig når jeg ser venindepar gå sammen inde i byen eller noget. Eller veninder der tager på ferie sammen på de sociale medier. 

Jeg ved jeg burde tage mig sammen. Jeg gider ikke prøve mere. Det er så fucking svært. Hvorfor skal det være så svært. Hvad fanden er det jeg skal gøre? Jeg ved ikke hvad skal gøre for at bryde ud af det her. Jeg overvejer at flytte til en anden by men så flygter jeg vel bare? jeg er flov over af bo hjemme. Bliver snart 22 år. Jeg burde jo rende i byen og ha et job og bo i lejlighed. Jeg tør og vil ikke gå i ventilen. selv det er jeg bange for. 

 

Svar: 

Kære du,

Hvor er det sejt at du har henvendt dig her hos os, selvom du ikke har følt du har fået hjælp andre steder. Jeg håber du kan bruge mit svar!

Det lyder til, at du har rigtig mange tanker, som fylder rigtig meget. Negative tanker har det dog med at fylde rigtig meget og dække over alt andet her i livet. Jeg synes det lyder rigtig godt, at du er begyndt til psykolog igen. Selvom du ikke lige nu føler at det hjælper, så tror jeg det kan være godt at få noget hjælpt til at få styr på tankerne og følelserne. Det kan nemlig være godt at få hjælp af en anden, som nemmere kan se tingene udefra. Jeg kan godt forstå, at du bliver frustreret når du i din ferie bare venter på den skal slutte. Sådan skal ferier jo helst ikke være. Jeg tænker også det er et helt klart signal om at du har brug for noget hjælp til at føle at der er mening og indhold i din tilværelse.

Sådan som jeg forstår dit brev, så er der faktisk to store temaer: ensomhed og uddannelse/arbejde. De to emner fylder meget for alle mennesker, da det er helt grundlæggende for hvordan vi har det og trives i vores hverdag. Ensomheden har betydning for hvordan vi har det socialt. Om vi føler os værdsat og holdt af. Uddannelse/job har betydning for om vi føler vi er behøvet og skaber også en følelse af at have en retning i livet - noget at stå op til. Begge er med til at give mening til vores liv. At vi føler der er mening med vores liv er helt væsentligt for vores humør og påvirker på den måde vores generelle helbred og sundhed. Humøret påvirker nemlig også vores energiniveau, som har betydning for hvor meget vi får lavet og hvor meget vi har overskud til at tænke frem og den slags.

I forhold til uddannelse/arbejde, så er det  meget forskelligt hvornår man finder ud af hvad man brænder for og gerne vil med sit liv. Det lyder til, at du føler at alle på din alder allerede er færdiguddannet, gift og har børn. Sådan er det langt fra. At være 21 er at være ung og du kan nå det hele endnu. Faktisk er gennemsnitsalderen for førstegangsfødende næsten 30 år i Danmark og det er blandt andet fordi at folk skal have en uddannelse først og nå nogle ting inden de slår sig ned og får børn. Jeg kan godt forstå du kan føle at det er på den måde, men måske kan det hjælpe dig at vide at det faktisk forholder sig på en anden måde.
Måske kunne det være en god ide for dig at få en snak med en studievejleder? Som jeg også skrev før, så kan det nogle gange være en stor hjælp at snakke med nogle som kan se tingene udefra. På denne her side, kan du klikke dig ind på din region og se hvor du kan finde vejledning henne i nærheden af dig. Du kan også selv undersøge hvilke muligheder der er på uddannelsesguiden, hvor alle mulige uddannelser er samlet og beskrevet. Måske handler det om at du slet ikke kender til uddannelses endnu?
Husk også på, at du jo faktisk allerede har en uddannelse. Det er virkelig godt gået. Selvom det ikke er lige præcis det du brænder for, så er det altid godt at have en uddannelse. Nogle gange bliver man overrasket over hvilke egenskaber man får brug for på et arbejde.
Jeg synes du skal snakke med dine forældre om alle dine tanker. Måske gør du det allerede i forvejen, men måske kan de hjælpe dig videre, så du ikke skal klare det helt alene. Ingen mennesker kan klare alting alene og der er ingen skam i at spørge om hjælp.
At få valgt en uddannelse eller fundet et arbejde, kan måske også hjælpe på din følelse af at være flov over at bo hjemme og din trang til at tage dig sammen. Jeg tror, at når du får lidt mere retning på dit liv, og kommer lidt mere ovenpå, så skal det nok komme at du får flyttet hjemmefra og dermed at du får en følelse af at være voksen og det rette sted i livet.  

I forhold til ensomheden, så er det rigtig ærgerligt at du ikke føler at du kan knytte dig til andre. Jeg synes det lyder til, at du er god til at komme i kontakt med andre og gerne vil andre. Det er rigtig godt at høre! Jeg kan godt forstå du bliver misundelig når du ser veninder gå sammen ned i byen eller tage sammen på ferier. Næsten alle mennesker har prøvet at føle sig ensomme og nogle kan tænke at der må være noget galt med dem siden ingen vil være venner med dem. Jeg kan også fornemme at du har det på den måde nogle gange. Der er INTET galt med dig! Der kan være mange grunde til at dine klassekammerater ikke er blevet til mere tætte venner. Det kan være svært for mig at sige ud fra dit brev alene. Måske kunne du prøve at invitere dem hjem, så det bliver helt klart at du gerne vil have en aftale?
Jeg synes det er ærgerligt at du helt har udelukket ventilen. Jeg tror nemligt at det kunne være en god mulighed for dig. Det kunne være en måde at starte på. Måske få lidt selvtillid i forhold til at skulle lære nogle nye mennesker at kende. Desuden kan det også være sundt at finde ud af at man ikke er alene om at kunne føle sig ensom. Når man isolerer sig mere og mere, så kan det godt blive svært at gøre ting, som man før ikke tænkte så meget over. Jeg synes det lyder til, at du er begyndt at blive bange for at gøre en masse. Det er jeg ked af at høre. Det isolerer dig nemlig endnu mere. Nogle gange bliver man nødt til at bryde nogle grænser og prøve noget som måske er lidt ubehageligt og angstprovokerende. Forhåbentlig finder du ud af at det ikke var så slemt.
Jeg kan godt forstå du synes det er en skam at din hobby ikke findes i din by, da det ellers også kunne være en helt oplagt mulighed for at finde en god ven, der endda går op i det samme som dig. Måske kunne det blive en mulighed hvis du flyttede hjemmefra en dag. Selvom tingene ikke er som du ønsker dig de skal være lige nu, så husk på, at det ikke betyder at sådan bliver det aldrig. Det kan også være du kan finde et "fællesskab" online. Der findes mange forskellige grupper, som samler folk, der deler interesser. Måske kan du finde en der handler om din hobby. Det kan også være muligt at starte noget op selv. Det kræver selvfølgelig en del energi og overskud, men måske sidder der andre end dig i din by eller i nærheden af og er enige i at det er en skam at den hobby ikke findes i nærheden af jeres by.    

Jeg synes det lyder til, at du er en rigtig sød og eftertænksom pige og det kan du være rigtig stolt af! Du er bestemt ikke ligegyldig! Du har fortjent at få nogle gode venner og finde den vej, som du brænder for. Jeg håber mit brev har givet dig nogle ideer til hvordan du kan tage de næste skridt hen imod en tilværelse, som du har det bedre i og som kan give dig mening med livet. Hvis du har brug for nogle at snakke med, så skal du vide, at du altid er velkommen på 1-1chatten i cyberhus, hvor du kan snakke med en voksen rådgiver om alle dine tanker. Det kan være rart at snakke om det og få det ud af hovedet. Hvis det er noget du har lyst til, så finder du chatten her.

Du er stærk og sej og jeg tror på at du finder din vej i livet, og nogle gode venner, som kan give dit liv mening og indhold!  

De bedste hilsner,

Astrid

Astrids billede
Astrid har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program