Hej med dig,

Jeg kan godt forstå at du savner dig kæreste, nu I ikke kan se hinanden så tit på grund af afstanden. Det er ikke nemt at være kærester på afstand, da man savner hinanden meget og ikke kan se hinanden så ofte.

Det er ekstra svært fordi I samtidig er så unge og derfor ikke umiddelbart kan rejse alene frem og tilbage uden jeres forældres tilladelse. Det kan jeg godt forstå du synes er frustrerende. Har du mon snakket med din mor om hvordan du har det når du ikke kan se din kæreste så ofte? Måske kan I lave en aftale om hvordan I kan ses så både I og jeres forældre har det godt med det? Hvis man ved at man skal se hende på et bestemt tidspunkt, så kan det gøre det nemmere at holde ventetiden ud.

Nu skriver du jo ikke så meget om hvordan dig og din kæreste holder kontakten, men det er jo heldigvis blevet meget nemmere at have kontakt med nogle, selvom de er langt væk. Måske kan dig og din kæreste lave en aftale om at I skyper eller face-timer på et bestemt tidspunkt, sådan at I får det gjort og ikke glemmer det. Det kan gøre det nemmere at holde ud at man ikke ser hinanden så tit.

Måske kan du endda vende det til noget positivt at I bor hver jeres by. Når I ser hinanden, så har I tid til hinanden på en helt anden måde end I ville have hvis I så hinanden hver dag, og på denne her måde har du også mere tid til at se dine kammerater, så du også holder fast i dem. Jeg ved godt, at det kan være svært at se det på den måde når man bare savner sin kæreste og gerne vil se hende, men jeg skriver det alligevel, da det kan være godt at få nogle nye perspektiver på ens problem. 

Jeg håber du kan bruge mit svar!

Med venlige hilsner,

Astrid