Pik lugt!

brevkassespørgsmål

Pik lugt!

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 8 år 5 måneder siden

HeJ Alle.

er det normalt at ens pik lugter dårligt? (lidt ligesom Ost og nogle gange Sperm..)? Føler at det ville være klamt for min kæreste hvis hun skulle give mig et blow? Nogle gode råd?:) Tak på forhånd!

Kh. S

Svar: 

Hej S. 

Det er helt normalt, at ens penis kan lugte lidt. Det er højst sandsynlig nakkeost, som er årsagen. Nakkeost er en en hvidlig eller gullig masse, der både kan virke cremeagtig eller tør, flaget og 'fnulret', som opstår, fordi huden danner et tyndt lag af talg, der skal beskytte den sarte hud på pikhovedet. Gammel nakkeost er god grobund for bakterier, og de kan give dårlig lugt. Der kan også være sædrester i, og det er nok derfor du også kan ane lugten af sæd. Nakkeost vil altid komme igen, fordi kroppen bliver ved med at producere det her talg. Men det du kan gøre er at vaske din pik med lunkent vand hver dag. Du skal ikke vaske den hele tiden, da det bare vil fjerne det beskyttende lag, og så vil kroppen bare reagere ved at producere mere talg, som altså bliver til nakkeost. Men en daglig vask burde fjerne lugten :-) Hvis din kæreste skal give dig et blowjob, så er det nok en god idé at vaske dig inden, og omvendt hvis du skal give hende et blowjob, da piger også danner nakkeost omkring deres kønslæber.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar. 

Mange hilsner
Pernille

 

PernilleBs billede
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program