Hej PP,

Sådan som jeg forstår dit brev, så er der to adskilte problemer, og jeg vil derfor dele mit svar op i to.

Det er helt normalt at blive optaget af hvem man er når man er i din alder. Det begynder at fylde mere og mere fordi man kommer i en periode i ens liv hvor det går op for en at man skal til at træffe nogle valg, som får betydning for resten af ens liv, fx. hvilket menneske man vil være og valg af uddannelse og den slags. Vi lever i et samfund hvor vi er vant til at vi kan vælge til og fra som vi har lyst til og at alting skifter lynhurtigt. Det gør det ikke nemmere at træffe de her valg, som har længerevarende konsekvenser. Jeg synes dog det lyder til at du har rigtig godt styr på det hele og til at du heldigvis nyder livet, lige præcis som man gerne skulle. Det er dejligt at høre! Grunden til at jeg alligevel skriver det er, at jeg kan høre på dig at det fylder meget og er mentalt hårdt for dig. Det er helt naturligt at have det sådan. Alle mennesker stiller krav til sig selv - nogle flere end andre, men det lyder til, at du stiller mange og høje krav til dig selv, som derfor er svære at efterleve. Det betyder også at man kommer til at skuffe sig selv og blive sur på sig selv over at det hele ikke lykkedes. Som du selv skriver er det jo helt naturligt at man kan blive genert eller ikke kan leve op til alle de situationer som livet bringer en i. Jeg tror du vil få mere ro i hovedet hvis du fik lært at skrue lidt ned for forventningerne til dig selv. Jeg ved godt at det er en rigtig svær opgave, men når du får det lært, vil det være noget du kan bruge resten af dit liv! Hele livet igennem vil der blive stillet krav til os, men rigtig mange føler stadig at det er deres egne krav og forventninger, som er dem, der gør det svært at blive tilfreds. Derfor er det også vigtigt først og fremmest at lære at være tilfreds med sig selv, for så kan man også bedre tackle andres krav. Selvfølgelig er det vigtigt at have nogle krav til sig selv, da de også motiverer en til at gøre sit bedste, men hvis de bliver hæmmende for en, så skal man sænke dem.
Jeg synes du skal starte med at erkende at du har for høje forventninger til dig selv, accepter også at man ikke kan være perfekt og træk så vejret helt ned i maven :-) 
Jeg tror det ville hjælpe dig at skrive dine forventninger til dig selv ned på et stykke papir. Nogle gange kan det hjælpe at se dem sort på hvidt. Måske kan du endda prioritere dem, så du kan holde fokus på hvad der er vigtigt for DIG. Nogle af kravene kan så blive til krav der er gode hvis det er muligt, men ikke afgørende hvis ikke det er muligt, mens andre krav er mere vigtige at leve op til. For man kan ikke det hele. Måske kan det også hjælpe dig at tænke på det som om det var en god ven der havde det som du har det. Hvad ville du sige til ham? Formentlig at det slet ikke er så slemt som han gør det til og at det er HELT NORMALT fx. at blive genert hvis man er sammen med en pige.

I forhold til dine tanker omkring din veninde, så synes jeg du gør dig en masse gode og relevante tanker omkring det. Det er aldrig nemt at finde ud af balancen mellem venskab, sex og kærlighed. Hvor går grænsen og kan man holde denne balance uden at ødelægge noget? Det lyder til at I havde en rigtig god fest begge to og at I er trygge og glade for hinanden. Jeg synes det er så godt at høre, at I kunne snakke om det dagen efter, så det ikke lå som nnoget akavet mellem jer. For det første er det vigtigt at I kun gør det som I BEGGE har det godt med og er trygge ved. For det andet skal I selvfølgelig begge mærke efter om I har det på samme måde med hinanden. I skal jo passe på hinanden og jeres venskab. Hvis I ikke har det på samme måde (fx. hvis hun er lidt forelsket i dig, men du ikke er i hende, eller omvendt), så synes jeg I skal passe på med at have sex, da det så kan komme til at betyde noget forskelligt for jer, og dermed risikerer I at såre hinanden. Desuden vil jeg sige, at selvom det selvfølgelig er muligt at have sex uden at være forelsket og heller ikke blive det bagefter, så kan sex godt få følelser frem som man ikke havde forventet og det synes jeg I skal have med i jeres overvejelser. Mit bedste råd i forhold til det her problem er derfor, at passe på hinanden - både følelsesmæssigt, men selvfølgelig også med beskyttelse, hvis I vælger at have sex med hinanden.

Jeg håber du kan bruge mine råd!

De bedste hilsner,

Astrid