den forvirrede
den forvirrede
Jeg har skrevet før her inde om den her dreng som jeg var forvirret omkring og som pressede mig med billede (ikke nøgenbilleder ) undertøjsbilleder, og som har haft noget med en ikke særlig tæt veninde...altså vi mødes stadig og det går faktisk nogenlunde godt, jeg startede ud med at sende et billede af mig selv og er virkelig bange , men nu har vi været sammen i 2 måneder og er sikker på han ikke har sendt billedet videre....eller det håber jeg . Jeg ved ikke hvorfor jeg er så usikker, jeg er sikker på jeg er vild med ham, for jeg bliver så glad når han skriver noget sødt til mig, men bliver lidt jaloux når han taler med sin eks foran mig og når de virkelig taler godt sammen...jeg er hellere ikke hans kæreste, da han jo ikke er parat til det, og hans grund er at han simpelthen er bange for at sorger mig, eller sig selv , da hans tidligere kæreste har været ham utro. På den anden side er vores forhold ret hemmeligt , som sagt er det kun få personer der kender til den. Vi mødes også tit hos ham eller ved en sø. Synes han er virkelig dejlig og kan virkelig godt lide ham...og har en fornemmelse af at han kun vil være sammen med mig fordi jeg har fortalt ham at jeg har følelser for ham, og han har fortalt mig at han ikke rigtig føler noget for mig , men han vil prøver og se om det vil blive noget imellem os fra start af, nu skriver han at han føler vi er blevet tætte , men jeg ved ikke..for hvis han ikke føler noget for mig, så er det jo at udnytte mig ik? Er forvirret og usikker. Han kan få mig til at gøre alt, men når det kommer til mig tænker han 2 gange før han overhovedet gør det. Jeg skal snart rejse og han spurgte om vi kunne mødes hos ham, men der er langt, og jeg er tit hos ham så spurgte om vi ikke skulle mødes ved vores sø, det skrev han til at han ikke magtede, da han lige var kommet hjem fra arbejde (06-15:30) og han var helt smadret) men efter vi skrev lidt mere sammen og han spurgte om et billede af mit nye undertøj som jeg sende til ham, gad han åbenbart godt at mødes, tror ikke på det havde noget at gør med billedet , for han har altid sagt til mig at han synes jeg har en pæn krop og jeg ikke skal være generet over den. Han skrev også at han kunne lide den og han mente det...men jeg er så usikker , jeg er altså sikker på at jeg er vild med ham, men hvorfor føler jeg ikke noget når han kysser mig? Ingen sommerfugle eller noget som helst. Er der noget galt med mig? Og kan han overhovedet lide mig? Han bruger da tid på mig selvom han lige er kommet hjem fra Fyn eller arbejde , hvor han har arbejdet fra 06-17 og alligevel vil han have mig til at komme over. Selvom han er helt smadret.
Jeg er bare så forvirret. Kan han overhovedet lide mig?
Hej med dig,
Jeg kan godt forstå du er forvirret. Det lyder til, at du faktisk både er forvirret over hvordan han har det med dig, men faktisk også over hvordan du har det med ham? Kærlighed og forelskelser er altid forbundet med en vis grad af forvirring, fordi der er så mange følelser forbundet med det og det kan være svært at finde rundt i dem alle sammen når man står midt i det. Jeg tænker en af grundende til at du bliver så meget i tvivl også er at I holder så hemmeligt som I gør. Når man holder et forhold hemmeligt, kan man godt blive i tvivl om hvor man egentlig har hinanden henne. Så dukker der spørgsmål op i ens hovede: "Hvad er vi egentlig" - er man venner eller er man kærester? "Hvorfor gør han sådan" eller "Hvorfor gør han ikke sådan". Måske kan du genkende det?
Du skriver, at du er sikker på at du er vild med ham, men samtidig bliver du i tvivl om det fordi du ikke føler noget når han kysser dig. Det kan jeg godt forstå gør dig i tvivl. Måske kan det skyldes at du er så meget i tvivl om hvordan han har det med dig? Man kan godt komme til, mere eller mindre ubevidst, at beskytte sig selv mod at blive såret, at man slet ikke tør lade sig blive forelsket eller tør give sig selv lov til at få sommerfugle i maven. Jeg ved ikke om det er den mekanisme der er på spil hos dig, men det kan være?
Det lyder til, at han sender en del blandede signaler. Det kan der jo være mange grunde til. Måske er han selv i tvivl, måske er han i tvivl om hvordan du har det, måske tør han ikke vælge det ene eller det andet. Det er ikke til at vide hvis ikke du spørger ham. Jeg synes jeg kan fornemme et behov hos dig for at få klarhed over hvad det her forhold egentlig er for noget. Du gør dig en helt masse tanker, som fylder rigtig meget og jeg tror faktisk det kunne give dig noget ro at få dine tanker af- eller bekræftet. For mig lyder det til at du bliver nødt til at sætte dig ned sammen med ham og snakke sammen om hvad I forventer af hinanden og hvordan I har det med hinanden. Jeg ved godt, at det er så svært at tage den samtale fordi det for det første er angstprovokerende at skulle fortælle et andet menneske hvordan man har det med dem, men for det andet også fordi der er meget på spil når man har sådan en samtale. Blandede signaler kan være svære og tolke og jeg kan sagtens forstå du er i tvivl om hvordan han har det med dig når han på den ene side bruger tid sammen med dig, selvom han har travlt, men samtidig fortæller dig at han ikke er klar til en kæreste og ikke altid magter at gøre noget for dig, selvom du gør så meget for ham. Derfor er det også så vigtigt at I får snakket ordnetligt om det. Det fortjener i begge to.
Inden du snakker med ham vil jeg dog råde dig til at gøre det klart overfor dig selv hvordan du egentlig har det med det hele og hvordan du vil have det uanset hvad han siger. Man kan gøre sig selv en stor tjeneste ved at have tænkt godt og grundigt over sådan nogle ting inden man snakker med fyren om det. Du kan evt. prøve at skrive tingene ned i en form for fordele og ulemper, så du bedre kan få et overblik over hvad du godt kan lide ved ham, men også på hvilke punkter han måske gør dig lidt ked af det eller forvirret. Det kan være en god måde at få tankerne ud af hovedet og ned på skrift, så man bedre kan finde hoved og hale i alle de ting, der fylder hos en.
Du spørger i dit brev, om der er noget galt med dig, og det er der bestemt ikke! Det er helt normalt at have alle de her tanker når man har fundet en fyr, som giver en alle de her mange følelser på en gang. Det er både en rigtig dejlig periode, men også en svær og hård periode fordi man er så meget i tvivl om alting.
Her til sidst vil jeg også sige, at det kan være rart at have en anden person at snakke med det om. Måske har du en god veninde eller ven, som du kan betro dig til? Det kan være de har stået i en ligende situation eller har et godt råd du kan bruge. Hvis ikke du synes det skal være en du kender, så er du også meget velkommen til at bruge 1-1chatten på Cyberhus. Der kan man snakke med en voksen rådgiver om det der fylder for en. Det kan nogle gange være rart at snakke med en som hverken kender en selv eller den/de personer det handler om.
Jeg håber du kan bruge mine råd og at de kan hjælpe dig til at blive mere klar over hvordan du egentlig har det med det hele!
De bedste hilsner,
Astrid