Hej med dig. 

Jeg kan godt forstå, hvorfor du er frusteret over ham her drengen og generelt hele situationen, det lyder også til at det er lidt af en følelsesmæssig rutsjebane du har været igennem, og stadig er igennem. Jeg vil gerne starte med at rose dig for, hvor godt du har formuleret dine tanker og følelser over situationen. Netop når man befinder sig i en situation, som man egentlig ikke selv helt forstår, så kan det være svært at sætte ord på det man oplever, men det kan faktisk være en rigtig god hjælp til at håndtere nogle vanskelige ting, fordi man ved, hvordan man selv har det med det. Og det gør det også lettere at kunne handle på det. 

Du spørger til, om der er en logisk forklaring på hans opførsel, og jeg må desværre sige, at han nok er den eneste, der kan svare på det. Ud fra de ting, som du fortæller, så lyder det til, at han har været rigtig interesseret i dig og gerne vil være sammen med dig, og stoppede så kontakten efter du ikke havde lyst til at gå videre med ham. Selvom han respekterede dine grænser, hvilket kun er den rigtige ting at gøre, så kan det måske være, at han har følt sig afvist og ikke ville blive ved efter du har meldt ud, at du ikke har en interesse i ham. Men igen, det kan være svært at vide, hvad der ligger til grund for hans handlinger. En vigtig pointe er dog, at selvom du har haft de bedste intentioner og kun vil have et godt venskab med ham, så er han ikke klar over alle de tanker, du har gjort dig om ham og jeres forhold. Hvis man udelukkende ser det fra hans perspektiv, så fortæller du ham hurtigt hvor din grænse er, fortsætter med at snakke med ham og kysse med ham, men måske ikke giver udtryk for, at du vil mere end jeres venskab. Jeg ved godt at det er meget forsimplet, og det er ikke fordi der er noget galt med det du har gjort, men grunden til at jeg skriver det er, at det kan være godt at prøve at se situationen fra hans perspektiv. Han har nemlig ikke dine mellemregninger med, og det kan være, at det er her at kæden er hoppet af, så at sige. For det kan være at han har misforstået dig. 

Men det som jeg egentlig fornemmer fra dit brev er frustrationen over, hvad du skal gøre nu. Jeg synes, at det er rigtig godt formuleret af dig, at du er bange for at, hvis du venter på, at han skal komme til dig, at du kommer til at overse dig selv og dine følelser. Og det er nemlig helt rigtigt! Selvom det er frusterende ikke at vide, hvorfor han reagerer som han gør, så er det endnu mere vigtigt, at du holder fast i dig selv, mærker efter og gør det, som du har det bedst med. Det lyder til, at du har været igennem en hel masse, som du aldrig har oplevet før, og så på meget kort tid. Som du selv skriver, er du faktisk blevet sat lidt på prøve. Som med alle andre ting, så kræver nye oplevelser altid tid til bearbejning. Og det er helt okay, at du bruger tid på at være frusteret og tænke det hele igennem mange gange, og bare dit brev herind kan også ses som en måde at bearbejde situationen med ham på. 

En af grundene til at du er meget frusteret kan være, som du også selv skriver, at det aldrig er rart at blive afvist. Det er ikke rart at blive ignoreret eller "glemt", særligt af en person, som man egentlig gerne vil have et godt venskab med. Man kan godt komme til at vende det indad og tænke, om det var noget man selv gjorde galt. Men tit kan man komme til at bebrejde sig selv for meget, og det er så spørgsmålet hvor hensigtsmæssigt det er for dig, for måske handler hans adfærd ligeså meget om ham og hvad hans intentioner har været med dig. Hvis han gerne ville mere med dig end blot venner, og det så er grunden til at han trækker sig, så er det altså ikke dig, men nærmere omstændighederne tænker jeg. Jeg tænker, om det kunne være en mulighed at skrive til ham og fortælle ham, hvordan du har oplevet situationen? Det kan måske være en måde at få en form for afslutning. For det lyder egentlig ikke til, at du som sådan har følelser i klemme for ham, men nærmere at du er frusteret over, hvordan det sluttede mellem jer, og det kan jeg godt forstå vil være rart at få svar på. Jeg ved godt, at det kan være svært at skulle tage kontakten, men måske det er den eneste måde, at du kan komme videre på. Du skriver også, at det har stået på i flere måneder, så derfor tænker jeg også, om det ikke kunne være rart for dig, at få muligheden for at komme videre. 

Hvis du ikke har lyst til at skrive til ham eller han ikke svarer dig på, hvorfor han trak sig, så kan det stadig godt føles rigtig frusterende at gå rundt og mangle en forklaring, men så tænker jeg, at en måde at komme videre på er, hvis du kan prøve at se den her oplevelse som noget, du kan lære af, hvilket sikkert er noget, du allerede har gjort. Det vil nok ikke være den første gang, hvor du møder en fyr og det kan slutte lige pludselig, uden du ved, hvad der lige skete. Og det, jeg tænker du kan lære noget af, det er din egen reaktion, altså at du bliver klogere på dig selv efter at have været igennem sådan en oplevelse. Det kan være, at det går op for dig noget du ville have gjort anderledes, eller at du er glad for at du handlede på en bestemt måde osv. Og det er så noget du kan tage med dig videre og til næste gang du har ses med en fyr eller hvor det er ved at udvikle sig til mere end et venskab. På den måde bliver det ikke en træls oplevelse, men en vigtig oplevelse, der har betydning for dig og for hvordan det kan være fremover med andre fyre.

Selvom jeg ikke kan give dig et konkret svar på grunden til hans adfærd, så håber jeg alligevel, at du kan bruge mine tanker til noget. Du kan også prøve at kigge på siden mitassist.dk hvor du kan spørge andre unge om, hvad de tænker, der kan ligge bag hans opførsel. 

Mange hilsner
Pernille