Hej

brevkassespørgsmål

Hej

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 8 år 7 måneder siden

Hej... Jeg er en pige på 15 år, jeg har været sammen med min kæreste i 4 måneder.. Jeg ved at han er klar til at have sex, det føler jeg også selv at jeg er... Vi er begge jomfru.. Men jeg er bange for at jeg måske er for lille... Eller at det vil gøre mega ondt... Syntes bare det vil være mega pinligt hvis hans pik er for stor... hilsen mig

Svar: 

Hej med dig :-)

Dejligt at du har fundet en kæreste som du er glad for, og som du har lyst til at gå i seng med, og som venter på at du er klar. Det vigtigste når man skal have sex er at man er klar til det og har lyst.

Jeg kan dog godt forstå, at du er lidt nervøs, når du aldrig har prøvet det før. Man hører ofte om at det gør ondt, hvilket kan sætte nogle trælse tanker i gang i hovedet. Det er helt rigtigt at det kan gøre ondt de første par gange man har sex. Jeg har dog aldrig hørt nogle sige, at smerten skulle være så voldsom at de ikke kunne holde det ud.

Jeg synes heller ikke du skal være nervøs for om du er for lille - eller han er for stor. Manden og kvinden er 'lavet' sådan, at penis og vagina passer sammen, så der kan komme børn ud af det. Hvis kvindens skede var lavet, så ikke alle penisser passede til den, ville det besværliggøre det en del når mennesket skulle reproducere sig. Det passer altså sammen, og du skal derfor ikke være nervøs for, om du er for lille.

 

Håber du kan bruge svaret, og at du er lidt mindre nervøs for at skulle i seng med din kæreste første gang.

 

Mange hilsner

Christina.

Christinas billede
Christina fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program