Hej med dig

Det lyder som om, at der er sket mange nye ting i dit liv det sidste års tid. Du er flyttet til en ny by, startet ny uddannelse, og har fået nye venner - nye ting på en masse vigtige områder. Nu skal du igen igang med at få nogle nye venner og jeg forstår godt, at du synes det er svært, det kan nemlig kræve vildt meget af at opbygge et venskab. Og du skal på en måde starte påny igen. Jeg forstår derfor godt, at du synes det er hårdt, at dem du lige var blevet venner med, nu er droppet ud af din klasse. Jeg synes det er rigtig godt du har skrevet herind, og jeg vil prøve at dele mine tanker om din situation med dig herunder. 

Du skriver, at du er rigtig genert og tænker rigtig meget på, hvad andre tænker om dig, og om de kan lide dig. Nogle mennesker er mere generte end andre, og det er der slet ikke noget i vejen med at være, men jeg kan kan godt forstå, at det derfor måske kan være en endnu større udfordring for dig at tage kontakt til nogle andre i klassen. Du skal dog vide, at de fleste mennesker vil være lidt tilbageholdende, når de skal tage hul på noget nyt, som fx blive venner med nogle de ikke kender særlig godt i forvejen. Der er også rigtig mange, der spekulerer på, hvad andre tænker om en, og om de kan lide en, især når man er ung, og måske stadig er i en fase hvor man er lidt usikker på sig selv. Men du skal vide, at det kun er nogle tanker der er inde i dit eget hoved, og jeg tror på at, de andre kan lide dig helt som du er.

Når man starter i en ny klasse, tænker jeg, at det ofte er tilfædigt hvem det egentligt er, at man ender med at blive venner med og få stærke bånd med. Men når de her bånd er blevet skabt på kryds og tværs i klassen, kan de godt virke endelige - som om man ikke kan ændre dem igen. Men det kan man godt, da de her bånd er fleksible, men det kræver, at man er villig til at give noget af sig selv, og komme i en situation hvor man måske er lidt utryg i en periode, fordi man netop skal bidrage til at skabe et nyt bånd til nogle nye mennesker. Så jeg tænker, at de følelser du beskriver er helt naturlige, da det sagtens kan være forbundet med utryghed og angst at skulle åbne sig på ny for andre mennesker. Men du har haft mod til at skrive herind og fortælle om det, og jeg tror derfor på, at du også kan finde modet til at få nogle nye venner. Herunder vil prøve at skrive nogle lidt mere konkrete råd til hvad du kan prøve at gøre, eller tænke over. 

1) Først tænker jeg, at det måske kan være hjælpsomt at blive bevidst om, hvilket kropssprog du har. Den måde man ser ud på, kan nemlig påvirke hvordan andre opfatter en, og hvilke signaler de føler, at man sender. Derfor er det fx en god ide at prøve at smile rigtig meget, og få øjenkontakt med andre, da det kan være med til at vise, at man vil andre, og er åben for at snakke med andre, fremfor hvis man fx kigger meget ned, undgår øjenkontakt, eller har armene over kors. Et smil igangsætter for det meste en masse nye smil fra dem, man smiler til, og det kan være en åben invitation til at tale med andre. 

2) Du skriver, at du ikke ved, hvad du skal snakke med de andre om. Jeg tænker at de fleste mennesker, godt kan lide hvis andre spørger ind til dem, og på en måde viser interesse for dem. Så du kunne fx starte med hende pigen, som du godt kunne tænke dig at snakke mere med. Du kunne spørge om hun egentligt går til noget bestemt i sin fritid? Hvor hun har købt sin bluse? Om hun har lavet lektier til næste uge? Om hun har hørt om den film, der går i biografen lige nu? Hvad hun har lavet i weekenden? Det behøves ikke at være noget stort, det kan være helt almindelige hverdagsting, som kan hjælpe til at I stille og roligt lærer hianden bedre at kende. Mange mennesker kan godt lide at snakke om sig selv, så hvis man bliver god til at stille spørgsmål til det andet menenske, kan det være en rigtig god start. 

3) Når det nogle gange er svært at komme i snak i skolen, tænker jeg på om en mulighed fx også kunne være at skrive til en af de andre i fritiden? Nogle gange er det nemmere at skrive sammen, end at snakke sammen ansigt til ansigt, da det kan virke mere uformelt, og man kan nå at tænke over, hvad man gerne vil skrive. Hvis du har en af de andres mobilnumre, eller I er venner på facebook, kunne det at begynde at skrive sammen, måske være en måde at lære hinanden bedre at kende på? Du kunne fx spørge om I skulle gå en tur en dag, drikke en kop the, bage en kage, tage i biffen eller noget andet, som du tænker kunne være hyggeligt. Hvis det er et forslag du kommer med, er du også selv med til at bestemme hvor lang tid du er væk, hvilket måske er en tryghed, når du skriver, at du ikke har lyst til at være væk for længe af gangen.

I forhold til at du nævner, at du har en depression, tænker jeg på, om du mon får noget hjælp i forhold til dette? Det kan nemlig være rigtig rart at snakke med nogle om de ting der fylder og måske påvirker ens humør og dagligdag. 

Jeg tror på, at det hele nok skal gå, og at du finder mod og råstyrke til at overvinde utrygheden og tage de skridt, det kræver at få nogle nye gode venner. Du har for et år siden vist at det kunne lade sig gøre, og jeg tror på, at du kan gøre det en gang til. Jeg håber, at du kunne bruge mine tanker - uanset hvad er du altid velkommen til at skrive flere breve til os, eller chatte med en rådgiver i vores 1-1 chat. Med en rådgiver kan du snakke om stort og småt og få læsset dine tanker af hos en, der rigtig gerne vil lytte. 

De bedste hilsner

Annika