Hej brevkasse, Håber jeg har skrevet ind det rigtige sted. Men jeg går og tumler med lidt sære tanker for tiden og håber i kan hjælpe mig med at få styr på. Jeg går og sukker efter at få en næsepiercing. En lille ring i den ene side. Ikke fordi jeg vil være rebelsk eller noget. Kun fordi jeg synes det ser fedt ud og fordi jeg godt kan lide at udsmykke min krop. Jeg har i forvejen to huller i hvert øre og en piercing (en ring) øverst i mit ene øre. Jeg har dog lovet mine forældre, at jeg aldrig ville få lavet piercinger i ansigtet. MEN! Jeg brænder virkelig efter at få lavet en ring i næsen. Problemet er bare, at jeg lever i en familie, hvor folk hele tiden bekymrer sig om, hvad andre synes. Hvor det er ''under familiens standart'' at få piercinger i ansigtet og hvor det handler om at opføre sig ligesom gennemsnittet, så man ikke skiller sig ud fra en bestemet gruppe. Jeg har også en flok veninder, som jeg har kendt i 13 år, dvs. jeg også har et tæt forhold til deres forældre. Her er nøjagtig det samme problem som med min familie - det handler om at være som gennemsnittet. Ikke skille sig ud og slet ikke udsmykke sig med piercinger eller tatoveringer. Da jeg begyndte at farve mit hår, var de (forældrene) lige ved at falde af stolene af chok. Jeg er i forvejen selv rigtig opmærksom på, hvad folk tænker om mig. Og selvom jeg måske kan virke som typen, der er fuld af selvtillid, når jeg kommer gående på gaden eller snakker, så har jeg ingen. Jeg tænker rigtig meget på, hvordan folk vil opfatte mig, hvis jeg gjorde diverse ting. Det samme gælder med piercingen. Hvad vil folk tænke om mig? Hver gang jeg skal overtale min mor til at få lavet en piercing (i øret) bruger hun altid ting som: du får et ar for livet, folk vil opfatte dig som en type, du ikke vil opfattes som, hun synes ikke det er pænt osv. SÅ. Mit spørgsmål er; skal jeg følge mit hjerte og kæmpe en kamp for at få lov til at få lavet en næsepiercing. Eller skal jeg følge min familie og veninders forældres hjerte og forblive som jeg er og følge strømmen? Jeg ved, at det er et meget mystisk spørgsmål, men jeg håber, at I har mulighed for at hjælpe mig lidt på vej. Mvh. anonym (pige, 17 år om 3 mdr)