Spørgsmål om minipiller, stop/start og mere...

brevkassespørgsmål

Spørgsmål om minipiller, stop/start og mere...

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 8 år 8 måneder siden

Hej. Håber i kan svare på mit spørgsmål. I indlægssedlen til mini-pe står der at man skal starte med at tage dem på menstruationens første dag eller mens man bløder. Mit spørgsmål er så:

Hvad sker der hvis man starter på enhver anden dag i sin cyklus? Virker minipillerne så slet ikke?

Og hvad sker der hvis man gentagne gange glemmer minipillen (f.eks. er på minipille i en uge, glemmer den en dag, tager den så snart om muligt, glemmer den igen 3 dage senere osv) - skal man så vente helt til næste menstruation? Eller kan man fortsætte med at tage pillen og så bruge anden prævention de næste 7 dage? 

og sidste spørgsmål: Er der noget usundt ved ofte at starte/stoppe en "hormonbehandling" som det vel egentlig er at tage mini-pe? Altså er det usundt at hormonniveauet i kroppen ofte svinger fordi man er en klovn (som mig) til at huske sine piller. 

På forhånd tak! Venlig hilsen en der viiirkelig håber jeg ikke behøver vente helt til næste gang jeg bløder på at kunne have sikker sex igen..

Svar: 

Kære du,

Tak for dine spørgsmål om minipillen. Jeg er sikker på der er mange der er i tvivl om hvordan man skal tage dem og hvornår de virker. Jeg vil gøre mit bedste for at svare alle dine spørgsmål, men hvis du fortsat er i tvivl om noget kan du altid kontakt din egen læge.

Minipiller virker fra den dag, du starter med at tage dem, hvis du altså starter på din menstruations første dag. Ellers går der 7 dage. Hver gang man glemmer skal man have taget den 7 dage i træk inden der er effekt og er derfor nødt til at bruge anden prævention. Hvis det er en lavdosis minipille du får er det også vigtigt at huske at tage den på det samme tidspunkt hver dag. Der er størst risiko for bivirkninger hver gang man skifter til en ny type, men jeg må indrømme at jeg ikke ved om det er usundt at glemme eller start/stop hvis det er den samme slags. Hvis du har stor problemer med at huske pillen hver dag findes der en hormonspiral designet til unge som hedder Jaydess. Det kan være noget du kunne overveje og snakke med din egen læge om.

Held og lykke med det og pas godt på dig selv!

Lise

LiseJs billede
Lise har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program