Elsker en anden dreng

brevkassespørgsmål

Elsker en anden dreng

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 8 år 8 måneder siden

Hej brevkasse 

jeg har en kæreste (pige) som er sød vi har været sammen i cirka et halt år men der er en dreng fra klassen som jeg tender på og det skal lige siges at han også har en kæreste (pige)

når jeg onanere tænker jeg på ham ellers ser jeg mande porno 

er det normalt og kan man møde andre Drenge som er på min alder 

hilsen en dreng på 14 fra

Svar: 

Hej med dig

Jeg kan godt forstå hvis der er lidt forvirret omkring dine følelser og om de er normale. Men lad mig springe lige ud i det og sige at ja, det er fuldstændig normalt at have følelser for og kunne tænde på begge køn i teenageårene. Når man kommer i puberteten og man for alvor begynder at blive nysgerrig på sin egen seksualitet er det helt almindeligt at man kan opleve at man tænder på både drenge og piger. Det kan sagtens "bare" være en fase som du oplever lige nu og de næste par år, men det kan selvfølgelig også være at du på lidt længere sigt finder ud af at du faktisk er mere til drenge end til piger...måske til både piger og drenge eller måske forsvinder interessen for fyre igen? 
Der bliver du nødt til at have lidt tålmodighed og se hvad der sker. Den bedste måde at finde ud af hvad du egentlig føler for er selvfølgelig at prøve det af. Det er ikke unormalt at man eksempelvis kan tænde på mande-porno uden overhovedet at have lyst til sex med en fyr, så jeg tænker det er vigtigt at du går lige så stille og roligt frem og afprøver hvad det egentlig er de her lyster betyder for dig. 

Når det så er sagt er det selvfølgelig vigtigt at du lige husker din kæreste i alt det her. At du er opmærksom på hendes følelser og hendes rolle i dit liv. Jeg tænker at hvis du er så nysgerrig på at afprøve noget med fyre så er det måske mest fair at være ærlig overfor din kæreste og sige at det ikke skal være jer lige nu?

I forhold til det med hvor du møder andre unge fyre, så vil jeg henvise dig til LGBT Ungdom som rådgiver unge som er nysgerrige på eller i tvivl omkring deres seksualitet. De vil helt sikkert kunne fortælle dig om noge gode sikre steder hvor du kan møde andre fyre. 

Held og lykke med det
Niels-Christian

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program