Tja, nu åbner jeg op for noget rimelig personligt i min blog i dag. 

For en god måneds tid siden, var jeg hos min læge. Det er jo også fint nok, for jeg får altid ondt under samleje. Så min læge undersøgte mig for klamydia, men det havde jeg ikke. Jeg fik dernæst en henvisning til en gynækolog, hvilket jo også er helt fint.

I går var jeg så hos gynækologen, som selvf undersøgte mig. Hun stillede så diagnosen vulvodyni, som jeg nu er i behandling for. Heldigvis smitter det ikke, men det er også bare lidt træls, at det kan være svært at komme af med og samtidig, så er det ukendte årsager til, at man som kvinde kan få denne her lidelse. 

Selvf skal man aldrig male fanden på væggen, altså jeg håber bare, at det vil gå væk. Altså nu skal jeg behandle mig selv med de to ting, jeg har fået og så skal jeg komme igen om 3 måneders tid. 

Det har bare også været så frustrende, at hver gang min forlovede og jeg gerne ville dyrke sex, at det så gør ondt på mig, og man kender ikke årsagen! Nu gør vi jo så, men det har bare også stået på i en del måneder, og man bliver bare rigtig ked af det og aner ikke, hvad man skal stille op. Men der er da i det mindste kommet ord på problemet, men derfor vil jeg på en måde sige, at jeg stadig er ret ked af det over, at jeg har fået den lidelse, for den er heller ikke så let at komme af med. Efter hvad jeg har læst lidt rundt omkring i dag, så er der en del, der oplever, at de har prøvet en masse ting, men intet har hjulpet. Men så er der jo så dem, der selvf oplever, at det hjælper. Men man bliver sådan lidt: "Hmm, jeg håber bare det bedste!"