Drenge gjorde nar ad mig
Drenge gjorde nar ad mig
hej cyberhus
jeg går til fodbold 2-3 ganeg om ugen og her idag hvor jeg skulle til fodbold mødte jeg nogle drenge fra 4 klasse
2 Af dem kender jeg nogenlunde, de er en jeg har været sammen med (en "veninde" som jeg ik rigtig kan li) lillebrødre
den ene (b) plejer at sige Hej til mig hvis vi mødes og han går alene. Den anden (j) har jeg ik rigtig mødt
ligesom med B.
Men de gik sammen nogle ander drenge som jeg ikke rigtig kender. B gik med et halv,spist æble og "tegnede"
på en mur. Da han så mig sagde han "jeg har godt set dig og jeg er ligeglad hvis du siger det til nogen"
så sagde jeg så at jeg ik gad at sige det til nogen. Så imens han havde æblet i hånden, lod han som om han ville
kaste det på mig, så jeg blinkende naturligvis med øjnene. det grinede B Af og sagde til de at hun blev bange
og så gjorde han det igen, men jeg blinkede lidt mindre med øjnene, jeg blev lidt mindre forskrækket.
Deretter sagde j "du er grim" det sagde jeg bare Okay til og Lod
som om at jeg var ligeglad. Og så spurgte han "er det ikke skønt at have bumser i hele hovedet?"
"Jo, det er dejligt" sagde jeg bare og gik hurtigt videre.
jeg blev mega ked Af det de sagde fordi at jeg i forvejen ikke er særlig tilfreds med mit udseende, jeg tror også
at jeg fik lidt tårer i øjmene da jeg var kommet væk fra dem.
jeg spillede ikke så godt til fodbold, som jeg plejer. efter at have spillet fodbold i lidt tid glemte jeg det de havde sagt,
men da jeg gik hjem fik jeg tårer i øjnene. Jeg har heller ikke lige den bedste selvtilliden, så de gjorde bare det hele
værre. Jeg er ret ked af det lige nu og jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal/ kan gøre
hvis jeg kan gøre noget...
mange hilsner den fortvivlede..
Hej med dig
Det er super irreterende, når nogen driller, så jeg forstår godt at du blev ked af det bagefter.
Du skriver, at du godt kender nogle af drengene lidt, men at de alligevel var ubehagelige da du mødte dem. Sådan er det desværre nogle gange med drenge, når de er sammen med flere i en flok. Så skal de nogle gange spille smarte og vise sig for hinanden ved at sige noget grovt til en anden (som desværre her var dig).
Du skriver også at du glemte alt, imens du spillede fodbold bagefter. Sådan er det nogle gange hvis vi har det sjovt eller er helt optaget af noget, så kan vi blive helt opslugt af det og glemme andre ting, som vi ikke gider tænke på. Det er vigtigt at vi kan det engang i mellem, fordi det ofte hjælper bare at tænke på noget andet. Så husk på hvor dejligt, det er at du har din fodbold og andre gode ting du kan tage dig til. Så selvom det kan være super træls og uretfærdigt at drengene siger ubehagelige ting til dig, så tror jeg det bedste du kan gøre er at reagere som du gjorde. Du virkede nemlig meget ligeglad over for drengene ved bare at sige "okay" og "jo det er dejligt". De vil måske synes det er meget mere spændende at drille en som bliver sur og viser en masse følelser. Så jeg tror det den bedste måde at få dem til at holde op er ved at reagere som du gjorde. For så synes de nemlig det bliver kedeligt, når du bare siger "ja" og "okay" til det de siger.
Det er helt iorden og jeg forstår godt, at du blev ked af det bagefter. Hvis du er ked af det er det vigtig du snakker med nogle eller fx skriver dine følelser herind til brevkassen. Du kan også prøve at snakke med dine forældre og forklare dem, hvis du er ked af det. De vil helt sikkert lytte til dig prøve at hjælpe dig. Jeg tror i øvrigt, at de fleste som havde været i din situation ville have blevet lidt kede af det bagefter, så det skal du ikke tænke på. Nu handler det bare om, at du viser drengene, at de ikke skal ødelægge din dag, for du er nemlig så sej at du GODT kan klare dig, selvom de sagde sådan noget til dig. Så selvom du måske er lidt ked af det nu, vil du kunne lære meget af den her situation, fordi du kan bruge den til at bevise over for dig selv at du kæmper videre og ikke lader sådan nogle drenge ødelægge det.
Vh Maria