Hej med dig.

Det lyder ikke til at være den nemmeste situation du er i lige nu. Jeg antager ud fra dit brev, at du i forvejen er gode venner med din bedste venindes kæreste, hvilket må være dejligt for jer alle, at I kan have det godt sammen, og derfor kan jeg også godt forstå, at det hele må være meget forvirrende lige nu.

Selvom det er din venindes kæreste og du derfor i princippet ikke burde blive vild med ham eller finde ham tiltrækkende, så kan det godt være svært at undgå. Hvem man er tiltrukket af kan nemlig være rigtig svært at kontrollere, og generelt kan det være rigtig svært at styre ens følelser. Og jeg tænker også, at hvis I er rigtig gode venner alle sammen, så kan det måske endda være lettere for dig at blive tiltrukket af ham, fordi så kender du ham og ved måske hvor sød han er. Så selvom det er en uheldig situation, så kan det nogengange være svært at styre fuldstændig, og det lyder heller ikke til, at det er noget du har planlagt, der skulle ske eller at du bevidst har flirtet med ham.

Jeg tænker lidt, at du må overveje med dig selv, hvordan dine følelser er for ham. Der er nemlig en forskel på, at være tiltrukket af en person og så have følelser for en person, hvor man har lyst til at være sammen med dem i et forhold. Hvis du "blot" er tiltrukket af ham, så er det noget der hurtigere kan gå over, og det er lettere for dig at styre. Hvis du derimod har følelser for ham og kan mærke, at du er ved at blive forelsket i ham, så tror jeg at du skal tænke over, hvad du har lyst til der skal ske mellem jer, og herunder overveje, hvad konsekvenserne kunne være, hvis du førte dine følelser ud i livet. For eksempel, ville det være muligt for jer at være sammen? - og i så fald hvordan ville det påvirke dit venskab med din veninde, hvis hun fandt ud af, at du er vild med hendes kæreste? Eller hvis I blev kærester? Jeg tror, at det vil være godt, hvis du prøver at reflektere over, hvad der er vigtigst for dig - dit venskab med hende eller ham? Jeg kan godt forstå, hvis det er svært at finde ud af, for når man er forelsket i en person, så kan det være svært at tænke "klart", fordi ens tanker kan være påvirket af ens følelser. Men selvom det er svært, så tror jeg, at det vil være godt, hvis du har en klar fornemmelse af, hvordan dine følelser er, for så er det lettere for dig at gøre noget. Og hvis det er lidt uklart for dig, hvordan du har det med ham, så kan det være, at det kunne ske igen, fordi du er i tvivl om, hvad du skal gøre. Men hvis du fx kommer frem til, at dit venskab med din veninde er vigtigst, så kan det være, at du skal prøve at holde lidt afstand fra ham i en periode, så du undgår en situation, hvor I kunne have lyst til at lave noget igen.

Jeg tænker også på, at det måske vil være en god idé, hvis du snakker med ham om episoden og hvordan du har det med det. Og det kan også være, at det vil være godt, hvis I kan snakke om, hvordan I vil forholde jer til din veninde, fx skal hun vide, hvad der er sket? Selvom det er noget, der fylder rigtig meget for dig/jer, så er det også godt at tænke over årsagen til at sige det til hende - er det for at lette jeres samvittighed eller er det fordi det fx er svært at være normal overfor hende efter det der er sket, og hun begynder at undre sig?  Jeg tænker lidt, at det nok vil være rigtig hårdt for hende at høre, hvad der er sket, og derfor så tror jeg, at I skal være helt sikre, hvis I har lyst til at fortælle hende det. Og særligt hvis I begge er enige om, hvis det var en fejltagelse. En anden grund til at det kunne være godt at snakke med ham om det er, at det måske vil være rart for dig at få afklaring på, hvad han tænker om det der er sket, og hvordan han har det med dig. Så - hvis du finder frem til, at det er bedst at du undgår ham lidt, at han er med på det. Men jeg kan virkelig godt forstå, at du er bange for at miste dem begge. Det er selvfølgelig svært at vide, hvad der sker. Men jeg tror desværre, at dit venskab med ham nok vil være påvirket af det her i et stykke tid. Men hvis I beslutter jer for at glemme det, og prøve at komme videre, så kan der også være en mulighed for, at I kan komme igennem det, og det så på et tidspunkt bliver normalt igen. Men lige nu kan det nok godt være lidt underligt i en periode.

Hvis du er helt i tvivl om, hvad du skal gøre i forhold til om du skal fortælle det til hende eller du er vild med ham, så prøv at forestil dig, at det er en af dine veninder, det skete for. Hvad ville du så rådgive hende til at gøre? Det kan være helt umuligt, hvad man skal gøre, når man selv står i situationen, men det kan være lettere, hvis man ser det fra en andens perspektiv. Det får mig også til at tænke på, om du mon har en du kan snakke med det om? Fx din mor eller far? Det kan nemlig godt være hårdt at gå med sådanne tanker og spekulationer selv, og det kan være rart at have mulighed for at snakke med en anden om det. Du er også altid velkommen i vores chat, hvis du har brug for flere råd. Den finder du her.

Jeg håber at du kan bruge mit svar, og at du finder ud af, hvad du skal gøre.

Mange hilsner
Pernille