Efter efterskole.....

brevkassespørgsmål

Efter efterskole.....

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 8 år 10 måneder siden

Hej,

 

Jeg har nu gået på efterskole i 6 måneder, som jeg er ubeskrivelig glad for. Jeg valgte at tage på efterskole for at komme væk fra mine forældre og få nye venner.

 

Jeg måtte væk fra mine forældre, da jeg har mange vanskeligheder med dem. De har aldrig rigtig styr på tingene og der rodder meget i vores hus. Jeg er så lidt på bølgelængde med min mor. Vi er altid uvenner og vi råber af hinanden, og egentlig kan jeg ikke udstå hende. Fordi de netop har været fraværende har jeg bare en indre vrede. Hver gang jeg føler det er ved at blive godt herhjemme skal hun hæve stemmen, blive sur, osv. Egentlig kan jeg ikke holde ud at være hjemme. Så jeg er mest på mit værelse, fordi mine forældre er i stuen osv. Men inden jeg startede på efterskole var jeg ret isoleret og distancerede mig selv, hvilket resultererede i, at jeg havde få venner og tit følte mig ensom.

 

Alt dette er heldigvis sat på afstand - jeg er lykkelig - så længe jeg er på efterskole. Her har jeg gode venner og alt kører bare for mig. Jeg har aldrig oplevet sådan en lykkefølelse i mit liv.

 

Men jeg er virkelig sårbar fortiden. For jeg ved at dette ikke varer evigt og jeg er i øjeblikket ved at søge gymnasium. Dette gør mig ærligt så ked af det og jeg ved ikke hvad jeg skal stille op. Jeg vil virkelig ikke tilbage. Tilbage til dårlig stemning, tristhed, ensomhed, problemmer med mine forældre. Jeg er en helt anden person, når jeg er hjemme. Jeg er vred, irriteret og bliver enormt hurtigt ked af det. På min efterskole er jeg inderligt glad, posetiv og selvfølgelig kan jeg også blive ked af det - men slet ikke i samme omfang.

 

Jeg er hjemme på ferie i øjeblikket og tænker alle disse tanker. Jeg har været hjemme i 2 døgn og jeg kan ikke holde det ud. Hvad kan jeg forvente af de 3 år gennem gymnasiet? Jeg vil ikke falde tilbage til min ulykkelighed. Vil jeg overhovedet kunne overkomme at bo med mine forældre, når jeg ikke engang kan bevæge mig rundt i mit eget hus uden at blive ked af det og vred? Hvad skal jeg stille op? Jeg er bange.

 

Svar: 

Kære dig

Hvor er jeg bare glad for at høre at du er så lykkelig for at gå på efterskole. Et efterskoleophold kan gøre noget helt særligt ved en, og det lyder som om, at det netop er helt særligt for dig. Måske du netop kan bruge denne lykkefølelse, til at klare det der skal ske bagefter på bedste vis. Samtidigt lyder det som om, at det nogle gange kan være svært at være dig, pga. det du fortæller om dit forhold til din mor og far og hvordan det er for dig når du er hjemme. Jeg vil prøve at skrive lidt om, hvad jeg tænker om din situation herunder.

Du skriver, at du har mange vanskeligheder med dine forældre og let bliver vred og ked af det, når du er hjemme. Det virker som om, at du kan holde det lidt på afstand når du er på skolen, men jeg kan også høre, at det kommer op i dig, når du er hjemme. Jeg forstår derfor godt, at du er bekymret for, at du skal bo hjemme igen, når du starter på gymnasiet. Jeg tror det er meget naturligt, at ens fortid påvirker hvordan man har det, da det er en del af den man er, og samtidigt kan det være med til, at man bekymrer sig ekstra meget om fremtiden. På den anden side, lyder det som om, at du virkelig har fundet en indre glæde og gejst på efterskolen, du er ikke længere ensom, har gode venner og er rigtig godt tilpas. Jeg kommer til at tænke på at det lyder som om, at du har udviklet dig som person og står stærkere nu, end du gjorde lige inden du startede. Og der er kun gået lidt over et halv år, så tænk på, hvor meget der endnu kan nå at ske, inden dit efterskoleophold slutter.

Jeg forstår godt din bekymring, da det lyder som om at du er bange for at falde tilbage og få det på samme måde som tidligere, når du kommer hjem. Men jeg tænker, at det kunne være en mulighed for dig, at bruge den lykke du har fået med i bagagen på efterskolen til at få et fornyet syn på tingene, når du skal flytte hjem. Du kan måske ikke ændre på, hvordan tingene er derhjemme, altså hvor meget din mor og far roder eller hvordan din mor og far er overfor dig, men jeg tænker alligevel at der er nogle ting som du kan gøre.

Jeg tænker på, om du mon har snakket med nogen om det her? Det kan nemlig tit være en rigtig god ide, at snakke med en, om det der fylder for en. Måske kunne det især være oplagt at snakke med enten din mor eller far om det, da det netop er dem det handler om. Jeg forstår godt hvis det er svært, når du skriver at dig og din mor ikke er på bølgelængde, men jeg tænker om det alligevel kunne være en mulighed? Hvis det er uoverskueligt at sige det ansigt til ansigt, kan det være, at det er lettere at skrive et brev, enten til din mor, din far eller dem begge to. I brevet kunne du skrive hvordan du virkelig har det med at bo hjemme, at det er svært for dig og du er bange for at blive ensom, vred og ked af det. Samtidigt kan du skrive, at du gerne vil gøre dit for at det skal blive bedre. For selvom det måske mest føles som om at det er dem der gør noget forkert, kan det også nogle gange være, at man selv kan gøre en lille forskel.

Derudover tænker jeg, at det måske kunne være rart at snakke med en ude på efterskolen om, at du har den her bekymring for at komme hjem. Det kan være svært at gå med noget selv indeni, som man er så bange for. Måske du har en kontaktperson, en anden lærer eller en god veninde, som kan bidrage med nogle nye perspektiver på situationen, og måske komme med ideer til hvordan det kan være bedre for dig at bo hjemme igen. Uanset hvad kan det måske bare være rart at dele tankerne med en, der er tæt på dig.

Samtidigt tænker jeg, at det er så positivt og dejligt, at du er så glad for at være på efterskole. Den positive energi du har fået på efterskolen, kan nå at vokse sig endnu større det næste halve år, og jeg tænker, at det kan være noget du kan tage med dig. Se om du kan opretholde den her indre glæde ved at tage hånd om den, og fortsat pleje den. Du kan bruge den, som en form for beskyttelse, og på den måde passe på dig selv. Med det mener jeg, at selvom du bor hjemme, kan det fx være rigtig godt at huske, at gøre alle de ting du rigtig godt kan lide. Når du starter på gymnasiet, får du sikkert nogle nye gode venner ligesom du gjorde, da du startede på efterskolen. Hyg dig med veninderne, hør det musik du godt kan lide, og gør de ting du godt kan lide at bruge tid på i din fritid, om det så er en sport, noget kreativt, madlavning, sang og musik, se en god film eller noget helt andet, husk at bruge tid på de ting du nyder, og vedligehold dem selvom du bor hjemme. På den måde, kan du måske hjælpe dig selv til ikke at falde ind i din gamle rolle, og prøve at undgå at skabe mere indre vrede. Hvis du er meget positiv, kan det også være, at dine forældre får øjnene op for, at de godt kan behandle dig bedre og undgå at være sure, da positiv energi har det med at smitte. 

Hvis du har lyst, kan du på et tidspunkt på efterskolen - en af de dage hvor du bare har det for fedt og din glæde er stor og dejlig, skrive en lille seddel til dig selv, som du gemmer et sted, så du altid ved hvor den er. På den kan du skrive 5 ting ned, som gør dig lykkelig lige nu. Når du kommer hjem fra efterskole, kan du huske dig selv på de her ting, og på den måde hjælpe dig med at huske på, hvad det er for nogle ting, der er vigtige at gøre for at gøre dig glad.

Jeg håber, at du kunne bruge mit svar og håber at det bliver okay for dig at bo hjemme, når det bliver tid til det igen. Men indtil da må du virkelig nyde hver dag på efterskolen, og passe godt på alt den dejlige og varme glæde opholdet giver dig. Gem energien inde i dit hjerte og pak den frem, når du har allermest brug for den. Du skal vide, at du altid er velkommen til at skrive til os igen her i Cyberhus hvis du får lyst, både i brevkassen men også i chatten, hvor der sidder rådgivere klar til at lytte.

De bedste hilsner

Annika

 

 

 

Annikas billede
Annika har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program