Hej med dig.

Hvor er det bare godt, at du skriver ind og fortæller, hvordan du har det. Jeg kan godt forstå, at du lige havde brug for at få nogle tanker og følelser ud. Det lyder til at være en rigtig hård og svær situation, og jeg kan godt forstå, at tankerne kører rundt i hovedet. 

Jeg kan sagtens forstå dit dilemma omkring din lillebror - du vil rigtig gerne være der for ham, men har heller ikke så meget lyst til at tage hjem. Jeg synes først og fremmest, at det viser hvor god og betænksom en storesøster, du er. Selvom du ikke er derhjemme, tænker du stadig på ham, og hvordan han har det, og har lyst til at tage dig af ham. Han er heldig at have en storesøster som dig, i sådan en svær tid. Og jeg tænker sagtens, at du kan være der for ham, uden at tage hjem hver weekend. Du kan naturligvis tage hjem engang imellem og planlægge at lave nogle hyggelige ting - bare dig og ham. Men ellers kan du også være lidt ekstra opmærksom på at ringe hjem og snakke i telefant med ham, eller skrive sms'er med ham eller lignende. Så han ved, at du tænker på ham, og så han har en at snakke med. 

Og så synes jeg, det er rigtig rigtig vigtigt, at du får talt med en voksen om, hvordan du har det. Som du selv skriver, så kan det være svært lige at finde en voksen, man har lyst til at tale med, men det er utroligt vigtigt, at du ikke går med alt det her selv. Det er rigtig svært, når ens forældre vælger at gå fra hinanden, og de pludselig skal bo hver for sig, og det hus I bor, pludselig skal sælges. Og som du også fortæller, så skaber det en masse kaos. Og der er det virkelig vigtigt at have en at tale med om det. Så prøv at overvej, hvem du helst ville tale med, hvis du skulle vælge en. Måske er der en sød lærer på efterskolen? Eller måske har du en tante eller onkel du kunne ringe til? Eller måske kan du rigtig godt lide en af dine veninders mor?

Måske kunne du også tale med din mor eller far om, at du synes det er lidt hårdt det hele?

Det er også en god ide at tale med dine venner på efterskolen om, hvordan du har det. Måske nogle af dine venners forældre også er skilt? Så kender de måske lidt til, hvordan du har det, og de kan være rare at tale med, fordi de forstår dig. 

Jeg håber du kan bruge mit svar, og at dig og din bror kommer igennem den her periode på en god måde, selvom den er rigtig svær.

Mange hilsner fra Janni