Sindet gør så forfærdelig ondt!

brevkassespørgsmål

Sindet gør så forfærdelig ondt!

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 8 år 11 måneder siden

Jeg ved ikke snart hvad jeg skal stille op med mit liv!? Jeg græder dagligt, også græder jeg også tit mig selv i søvn. Jeg har dagligt selvmordstanker og jeg tænker konstant på at tage endnu en overdosis, tog en overdosis for ca. en måned siden. Jeg var tæt på at blive kørt ned forleden dag, da jeg skulle over en vej og gik i min egen verden. Selvom det på en måde ikke var med vilje, så var det på en måde måske lidt, var ude og gå med min mor og tænkte på at stikke af fra hende. Ville ønske at jeg blev kørt ned! Jeg har forsøgt at strangulere mig selv utallige gange, men det hjælper ikke en dyt og jeg bliver nærmest bare mere despreat når det så ikke virker. Har stærkt overvejet at købe panodiler i næste uge og forsøge igen. Jeg kan ikke mere, mit sind gør så pokkers ondt, og jeg lider. Jeg var så tæt på at stikke af igår (også en impuls) da jeg var ude med min mor og søster men min mor nåede at opdage jeg var ved at smutte :( Jeg har dagligt impulser om at gøre noget dumt, skære i mig selv (hvilket jeg også tit gør) begå selvmord på de værst tænkelige måder, men også bare almindelige ting. Jeg skal ud og rejse snart. Havde ikke tænkt på det før en dag, hvor jeg får endnu en impuls om at skulle ud og rejse.. Nu! Hvor jeg så derefter ævler løs om nu jeg vil gerne ud og rejse osv osv.

Jeg føler jeg skifter forhold til mine omgivelser. Jeg kan ændre mig lynhurtigt humør. Kan gå fra at være stille og rolig nede på jorden, til at blive rasende og råbe og bare bryde ud i gråd over et eller andet og sige en masse negative ting. Fx. var jeg inde hos min psykolog idag. I går råbte jeg at jeg hadede hende og nærmest græd og tale negativt om hende og næste dag synes jeg egentlig hun er flink nok og idag synes jeg faktisk hun var sød. Men der går nok ikke så lang tid før jeg synes hun er forfærdelig irriterende og får et hadefuldt negativ holdning til hende. Det samme med min hest. Jeg hader ham nogengange, hvor jeg mest har lyst til at sælge ham. Men jeg kan også nærmest forgude ham og slet ikke kunne undvære ham på en måde og ikke vil kunne undvære ham og holder meget af ham (fx som idag). Jeg føler mine holdninger til ting skifte ofte og jeg tit ikke kan finde ud af hvad jeg mener og vil.

Jeg føler kaos i mig selv, tit tomhedsfølelse hvor jeg føler mig lammet, har impusler at gøre alle mulige ting og jeg er forvirret over alt dette da jeg ikke ved hvad dette skyldes og gør jeg kan vende på en tallerken, både følsesmessigt og holdninger, og pludselig kan have en negativ holdning til alt, hvor jeg næste dag har glemt det og faktisk kan have den modsatte holdning. Jeg lider af en depression bla. Jeg ved ikke hvem jeg er længere og jeg vil bare gerne dø.. Helst hurtigt.

Svar: 

Hej med dig,

Det lyder til, at du har det rigtig skidt, og at du har en masse tanker som du kæmper meget med! Du er rigtig god til at beskrive hvordan du har det, og det lyder til, at du er åben overfor din familie omkring, og at de ved, at du har det skidt. Det er rigtig godt, og første skridt på vejen, til at få det bedre.

Du skriver, at du tænker på selvmord, og at dette nogle dage virker som den nemmeste udvej. Det er helt forståeligt, når alt føles så svært og uoverskueligt for dig. For langt de fleste dækker selvmordstanker over et ønske om at skabe en ændring i sit liv, og er ikke så meget et ønske om at ville dø. Selvmord er derfor ikke nødvendigvis et udtryk for, at man ønsker at give op og ikke kæmpe, men at man ikke kan se en løsning på sit problem. Selvmord kan derfor virke som den eneste løsning. Du lyder som en klog, velformuleret pige, og jeg er sikker på, at du har hvad der skal til, for at komme videre i dit liv, men jeg kan godt forstå, at du synes det er svært.

Når man er ung, sker der en masse i ens liv. Ens krop ændrer sig og ens måde at tænke på, ændrer sig, og det kan være svært at rumme alle de forandringer der sker på én gang. Dette kan, hvis man i forvejen har nogle ting at slås med, være meget svært at tackle. Det er vigtigt for mig, at du ved, at det selvfølgelig ikke kun er fordi du er ved at blive voksen, at du har det dårligt, men at dette kan medvirke til, at tingene er en tak mere uoverskuelige for dig. Man bliver som ung mere bevidst omkring verden omkring én. Den er pludselig ikke helt så nem, som da man var barn. Der er større krav til én i skolen, og måske også derhjemme, og man kommer pludselig til at gå mere op i at være vellidt blandt ens klassekammerater, osv. Sker der nogle svære ting omkring en, eller har man oplevet svære ting i ens barndom, kan det også komme til at fylde mere når man bliver teenager.

Der er mange unge der, lige som du, oplever at deres humør skifter, og at de sommetider er glade, og andre gange er kede af det og sure på andre. Du skal ikke have dårlig samvittighed over, at du har humørsvingninger overfor din familie eller din psykolog. Jeg synes det er vigtigt, at fortælle om dine tanker herom til din psykolog, så hun ved, at du skifter humør og holdning til hende og andre mennesker. Det kan være en hjælp for hende, til at hjælpe dig. Hvis du har svært ved at sige det til hende, kan du også skrive et brev. Eller du kan vise hende det brev du har sendt til os her i brevkassen. Det er et rigtig godt brev, hvor dit tankemylder og dine humørsvingninger bliver beskrevet rigtig godt.

 

Du er slet ikke alene om at føle, at det hele er uoverskueligt, og at det kan være svært, altid at kende sig selv. Jeg synes, det er rigtig godt, at du går til psykolog, for at du kan få hjælp til at bearbejde dine tanker. Jeg synes, du skal huske dig selv på, at gøre en masse af det, som gør dig glad. Det kan være at ridde, være sammen med dine venner, spille spil med din familie, osv. Du kan fx skrive 3 ting ned hver aften der er sket i løbet af dagen, som har gjort dig glad. På den måde kan du måske nemmere se, at der også sker en masse dejlige ting, og du kan blive mere bevidst omkring hvad der gør dig glad i livet.

 

Håber snart du får det godt!

 

Mange hilsner

Normal
0

21

false
false
false

DA
JA
X-NONE

/* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
{mso-style-name:"Tabel - Normal";
mso-tstyle-rowband-size:0;
mso-tstyle-colband-size:0;
mso-style-noshow:yes;
mso-style-priority:99;
mso-style-parent:"";
mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
mso-para-margin:0cm;
mso-para-margin-bottom:.0001pt;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:12.0pt;
font-family:Cambria;
mso-ascii-font-family:Cambria;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-hansi-font-family:Cambria;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;}

Christina.

Christinas billede
Christina fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program