Mærkelig søvnvane
Mærkelig søvnvane
Hej. Jeg er en pige på 15 år. Jeg har i de sidste 4-5 uger haft en ændring i mine søvnvaner. Hver søndag aften når jeg har skulle sove de sidste mange uger, har jeg følt mig svimmel og følt, at jeg ikke trak vejret ordentligt. Det kommer altid lige sådan 10 minutter før jeg skal sove. Og hver gang jeg så er gået i seng, har jev ikke kunnet finde ro og slappe af. Så jeg har HVER søndag ligget vågen i flere timer, indtil jeg er gået ind til min mor og fået noget medicin der skulle få mig til at slappe af, for det plejer at hjælpe. Mem mit spørgsmål er så hvorfor det kommer hver søndag og ingen andre dage, og hvad jeg kan gøre for at få det væk.
På forhånd tak.
Hej med dig.
Det var da pudsigt, sådan en slags søndags-søvnbesvær.
Søvnbesvær er meget normalt, men ikke på faste dage, medmindre der ligger noget andet bag. Feks. hvis du ikke trives i skolen, så kan man have besvær med at falde i søvn dagen inden en mandag feks. Eller hvis der er noget andet man er bange for/bekymrer sig om, så kan man have svært ved at sove i dagene op til, også uden man helt er klar over, at det er det.
Jeg vil derfor anbefale dig, at se, om der er noget specielt der bekymre dig. Måske kan det være, at du nu er blevet opmærksom på dette hver søndag, og så kommer til at tænke så meget over det, at du reelt har svært ved at falde i søvn. Et godt råd er, at tænke på noget andet der er rart, og evt. stå op igen, hvis man ikke kan sove. Jeg vil kraftigt anbefale dig IKKE at spise beroligende medicin, da det kan være vanedannende (lidt afhængigt af hvad det er) og ikke skal spises, medmindre lægen har udskrveet det specielt til dig. Noget medicin er direkte skadeligt for børn og unge, og skal ikke gives til børn, når det er beregnet til voksne.
Jeg tror helt sikkert det vil hjælpe dig, at tænke på noget andet, stå op fra sengen, eller måske drikke en dejlig kop varm the, eller tage et bad inden du går i seng. Læse en god bog, eller lytte til noget afslappende musik. Der er mange muligheder for at slappe af inden man går i seng. Måske en løbe- eller gåtur nogle timer inden vil være godt, så er du godt træt, og har fået frisk luft.Telefoner, computere og skærme i det hele taget, gør, at man faktisk har sværere ved at falde i søvn, fordi lyset i skærmen gør, at hjernen tror det er dag. Så de kan med fordel slukkes ca. 1 time inden man går i seng.
Jeg håber du kan bruge mit svar.
Hilsen Lea