Er det normalt?

brevkassespørgsmål

Er det normalt?

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 8 år 11 måneder siden

jeg kan ikke komme når jeg har sex med min kæreste eller fx giver mig selv finger, kan kun på klitoris 

det er virkelig træls er det normalt? Jeg har et par gange 'faket' at jeg kom for min kæreste

Svar: 

Hej med dig.

Du er langt fra den eneste der spekulerer over, om det er normalt som pige ikke at kunne komme under sex, så det er rigtig godt, at du skriver ind og spørger til råds.

Ud fra det du skriver, så lyder det som at du godt kan få en klitoris orgasme, men ikke en skedeorgasme. Faktisk er det de færreste der kan få en skedeorgasme, og langt de fleste får kun orgasme ved at stimulere klitoris, og det er faktisk i forvejen noget, som der er en del, der har svært ved. Men det er altså helt normalt, at du ikke kan komme når du har sex med din kæreste, men jeg kan godt forstå, at det er lidt træls. Du kan dog godt prøve at eksperimentere lidt med at stimulere dit g-punkt, altså det sted i skeden, hvor du kan få en orgasme. Det er ikke umuligt at få en skedeorgasme, men det kan godt være meget svært at få ved en penis. Du kan læse mere om skedeorgasme her. Du skriver også, at du nogle gange har faket overfor din kæreste, at du har fået en orgasme. Det tror jeg, at mange piger også har gjort. Man kan nemlig godt føle lidt, at det er en selv der er noget i vejen med, når man ikke kan komme under sex, og samtidig vil man måske også gerne gøre sin kæreste glad ved at vise, at han er god i sengen, og så kan man hurtigt komme til at fake orgasmen. Men jeg tænker, at det godt kan være lidt risikabelt at lade din kæreste tro, at du får en orgasme, fordi så tror han nok, at du er helt tilfreds når I har sex, når du måske ikke er det i virkeligheden. Og så kan det være svært for ham, at prøve at gøre noget anderledes, fordi han nok vil tro, at alt det han gør også er rart for dig. Så hvis du kan, så er det nok en god idé at prøve at lade være med at fake en orgasme, og måske kan du også snakke med ham om, at du synes at sex er rart, men du kan ikke få en orgasme i skeden, men måske kan det være noget, som I kan eksperimentere med sammen?

Jeg håber, at du kan bruge mit svar.

Mange hilsner
Pernille

PernilleBs billede
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program