Alkohol - gik galt

brevkassespørgsmål

Alkohol - gik galt

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 8 år 11 måneder siden

Hej cyberhus 

der var får noget tid siden, mig og min ven drak hjemme ved mig rigtigt meget, det endte så med at jeg besvimede i mens jeg vaR besvimede slikket min ven mig i røven (han var også virkelig fuld). Da det gik op for ham at jeg vaR besvimet, ringet han til min far, han kom hjem. Så kom ambulancen, og gav mig nogle sprøjter, og gik igen, 2 tlmer efter vaR jeg stadig ikke vågen, og mine forældre ringend til ambulancen igen, de kom så, da jeg vågnet efter 3 timer begyndte jeg at græde og  var stadig fuld oglå bare og krammede min mor... 

Dagen efter besluttede jeg mig at jeg ALDRIG  ville drikke igen, men jeg tog til en fest efter lidt tid men drak ikke, det var som om at min krop ikke havde lyst.

nå men jeg begyndte så at tage til mange fester og nu er jeg begyndt At drikke igen... Mine forældre har opdaget mih flere gange, og er self sure på mig..

men her for tiden drikker mig og, min ven som slikkede mig i røven begyndt at drikke rigtigt meget med en pige på 14

hun er rigtigt liderlihe når hun er fuld, og mig og min ven er det også hehe, men i hvert fald er jeg på en måde bange for at jeg kommer til at have sex med hende og på en måde håber jeg det ahhaha. Det er egentligt den pige der har fået mig lidt til at drikke igen, og nu har hun inviteret mig på vP cafe, (vandpipe).

Mine spørgsmål er:

1. Kunne jeg have været død dengang jeg besvimet

2. Er det voldtægt det min ven har gjort

3. Hvordan skal jeg forholde mig til hvis mig og hende pigen, kommer til at lave noget?

4. Hvorfor havde min krop det sådan efter at den ikke ville have alkolhol, og hvorfor er jeg begyndt igen? :((

5. Ryger også e-cig meget. har forresten købt en kæmpe e-cig den er mega fed ahha

6. Er hende pigen ved at køre mig ud på et sidespor?? fordi før der skete det uheld hvor jeg besvimede var jeg på er klar sidespor, men efter det begyndtr det at gå i den rigtige retning, men efter jeg Lærte hende at kende, er det som om det går den forkerte retning Igen (hun er et år ældre end mig)

på forhånd tak :-)

ps  kan jeg spørge ind til kriminalitet på cyberhus?

Svar: 

Kære dig

Jeg kan forstå på dit brev at det var en ret ubehagelig oplevelse for dig, da du drak så meget alkohol at du besvimede. Jeg er glad for at dine forældre tog det alvorligt og tilkaldte en ambulance. Det kan være rigtig farligt at drikke for meget, selvom det er rigtig svært at lade være. Som du selv siger, så er du begyndt at drikke igen, og det kan være rigtig svært at sige nej.

Rigtig mange unge oplever at de har svært ved at sige nej til alkohol og at de drikker mere end de egentlig har lyst til. Derfor kan det være en god ide at holde øje med hvor meget man drikker, drikke langsomt så du kan mærke hvornår du begynder at blive fuld og huske at drikke vand løbende. 

Her er svar til dine spørgsmål:

1. Det du oplever når du er fuld, er egentlig en form for forgiftning af kroppen. Alkohol indeholder et stof, som er nervegift der påvirker hjernen. Det er derfor du oplever f.eks. at få dårligere balance, færre hæmninger, mere kludret sprog og dårligere hukommelse. Du vil højst sandsynligt også opleve at få en behagelig fornemmelse i kroppen - for ellers ville vi jo ikke fortsætte med at drikke. Ligesom alle andre gifte, så kan en alkoholforgiftning i værste fald slå dig ihjel. Det er meget forskelligt hvor meget alkohol forskellige personer kan drikke, før de oplever ubehag, men det er vigtigt at du stopper med at drikke hvis du får det dårligt. Ofte vil kroppen reagere ved at du brækker dig, men du kan også risikere at blive bevidstløs (besvime). Hvis du drikker fornuftigt, også drikker vand og lytter til din krop, så er der mindre risiko for at du kommer til skade.

2. Du spørger om det er voldtægt, at din ven slikkede din numse mens I var fulde. Det er svært at svare på, for voldtægt defineres ud fra om dine grænser blev overtrådt. I det her tilfælde kunne du ikke sige nej, fordi du var besvimet, og så kan man godt sige at det var en form for voldtægt. Det lyder dog til at du stadig er venner med ham, så jeg synes at hvis du følte at din grænse var blevet overtrådt, at du skal prøve at snakke med ham om det. Måske spørge ham om hvorfor han gjorde det?

3. Du skriver at I er begyndt at drikke med en pige som bliver meget liderlig når I er fulde. Når man drikker alkohol kan det være rigtig svært at være fornuftig og man kommer nogle gange til at gøre ting man fortryder. Når man er på din alder, så begynder det at være rigtig spændende, alt det med piger, og du begynder stille og roligt at udforske din seksualitet. Det er helt okay og normalt. Det er bare vigtigt at du passer på med hvad du gør når du er fuld, for som sagt, så er man ikke altid helt bevidst om hvad der sker, når man er fuld (ligesom da du blev bevidstløs og din ven slikkede dig i numsen). Så derfor er det en rigtig dårlig ide at dyrke sex når man er fuld. Der er mange som oplever at have svært ved at sige nej, når de er fulde, men som føler det som et overgreb eller fortryder det, når de er ædru - igen kan du tænke lidt over hvad du synes om at din ven slikkede dig i numsen mens du var meget fuld. Er det noget du synes at andre skal opleve? Hvis du godt kan lide pigen og gerne vil lære hende bedre at kende, synes jeg at du skal prøve at snakke med hende når hun er ædru. 

4. Som jeg skrev tidligere, så er alkohol en form for forgiftning af kroppen. Derfor tror jeg at det giver meget god mening at din krop har sagt nej til alkohol i lang tid efter. Det kan også være fordi du blev skræmt over det der skete - det er jo en ret ubehagelig og skræmmende oplevelse af være så fuld at man besvimer. Det lyder som om at du er ked af at du er begyndt at drikke igen, og hvis det er rigtigt, så synes jeg at du skal prøve at holde en pause igen. Det kan være rigtig svært ikke at drikke - faktisk er det ofte langt sværere end at drikke, fordi ens venner drikker og det kan føles som om man holdes udenfor hvis man ikke drikker. Er det noget du oplever? Det kan være at du skal prøve at snakke med dine venner om at du gerne vil stoppe med at drikke, og se om de ikke forstår det. Det er aldrig sjovt at blive presset til noget som man ikke vil, og hvis du står fast på din beslutning, så tror jeg også at de vil respektere det. Det er dog svært at komme udenom alkohol i vores samfund, og hvis du i virkeligheden ikke har lyst til at stoppe, så kan det være du skal tænke lidt mere over hvor meget du drikker og hvordan du bliver når du drikker. Lær dine egne grænser at kende, så du kan undgå at besvime igen.

5. Røg du almindelige cigaretter før? Hvis ja, så er det en meget fint ide at skifte til e-cig. I sidste ende tænker jeg at det bedste vil være at du stopper helt - også fordi du er så ung - men det kan jeg jo ikke bestemme. E-cigaretterne fungerer ved at de danner damp istedet for røg. Dampen går igennem en lille tank med noget væske som bl.a. kan indeholde nikotin (det afhængighedsdannende stof i cigaretter). I modsætning til almindelige cigaretter, så indeholder e-cigaretterne ikke tjære eller mange af de andre giftige stoffer i almindelige cigaretter. Du skal dog være opmærksom på at det stadigvæk er skadeligt for dine lunger og dit helbred.

6. Er det den samme pige som du snakkede om før? Hvis ja, så er jeg ikke helt sikker på hvad du mener med et sidespor. Jeg læser det som om at du enten er du bange for at hun snyder dig/at hun ikke kan lide dig eller at hun påvirker dig og får dig til at drikke, selvom du ikke vil. Hvis det er det første, så kan det være rigtig svært at vide hvad en pige egentlig vil eller mener, men som allerede sagt, så synes jeg at du skal snakke lidt med hende når I er ædru. Du kan prøve at fortælle hende hvad du føler - selvom det kan være skræmmende. Piger kan også godt lide hvis en dreng viser interesse for hende. Hvis du kan få hende til at snakke meget og grine, så kan du få lidt gode point - og så går det måske i den rigtige retning igen. Hvis det er fordi du føler at hun presser dig til at drikke eller har en dårlig indflydelse på dig (får dig til at gøre ting du ikke vil), så kunne det måske være en god ide at tage en pause fra at se hende. Se om du gør noget anderledes når I ikke er sammen, og måske kan du ligge mærke til hvad der sker når du er sammen med hende. Det kan være rigtig svært at stå fast på ens beslutning om ikke at drikke, hvis man hænger meget ud sammen med nogen der drikker. Du kan også prøve at snakke med en ven eller en voksen du stoler på om det, og høre om han/hun vil støtte dig i ikke at drikke. Så bliver det måske lidt nemmere for dig ikke at komme ud på et sidespor.

Jeg håber du kan bruge mit svar. Al mulig held og lykke til dig, og husk nu at passe på med det der alkohol :-)

Venligst,

Signe

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program