Ondt i maven efter sex

brevkassespørgsmål

Ondt i maven efter sex

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 8 år 12 måneder siden

Hej Cyperhus.

Hver gang mig og min kæreste har haft sex (hvor han har haft udløsning), har jeg haft en mærkelig fornemmelse i underlivet/maven (Lidt ligesom når jeg har ægløsning).
Jeg bruger P-piller og han bruger ikke kondom. Jeg har ikke haft ubeskyttet sex før jeg begyndte at tage p-piller, så jeg ved ikke om dette bare er en normal følelse. Er dette noget som jeg skal være bekymret for, eller er det normalt?

Svar: 

Hej med dig.

Jeg kan godt forstå, at du undrer dig over, om det er normalt at du får det lidt underligt i underlivet og maven efter du har haft sex. Men det er faktisk helt normalt. Man kan godt få menstruationslignende smerter efter samleje. Det kan være svært at sige, hvad det helt præcis skyldes, men det kan være fordi, at din kærestes pik rammer din livmoderhals, og det kan godt medføre at den bliver øm. Hvis din kæreste har en større pik, så kan det også være derfor. Du kan godt komme til at spænde ubevidst i din bækkenbund, og det medfører, at der ikke er ligeså meget plads, og derfor kan det godt gøre lidt ondt efter sex. Så selvom du ikke føler at du spænder meget, så prøv alligevel at lægge mærke til, om du spænder og ellers tage nogle dybe vejrtrækninger undervejs. Du kan evt. prøve at have en pude under din lænd når I har sex, eller måske prøve nogle andre stillinger, så du kan lægge mærke til, om det er nogle særlige stillinger, hvor du får smerter efterfølgende. I kan også bruge glidecreme, da det vil være lettere for din kæreste at trænge ind, og på den måde kan man også undgå mulige smerter. Det er ikke alle piger som oplever at få smerter efter sex, men det afhænger nok af størrelsen på din kærestes pik, stillingen, hvor meget du spænder, og størrelsen på din skede. 

Så jeg mener altså, at det ikke er noget som du skal bekymre dig om, da det er meget naturligt. 

Mange hilsner
Pernille

PernilleBs billede
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program