Overvægt

brevkassespørgsmål

Overvægt

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 9 år 6 dage siden

Hej:) 

jeg er en pige på 14 år, der, her den anden dag, fandt ud af, at jeg åbenbart, ifølge mit bmi, er overvægt. Jeg vejer ca 70 kg og er ca 165 cm høj. Når man udregner mit bmi, er det omkring 25,7, og det svarer jo til, at jeg er lidt overvægtig. Jeg har det slet ikke dårligt med min krop, og det meste af mit fedt sidder på numse/baller/hofter og bryster og jeg har meget lidt fedt rundt om maven hvor jeg måler 63. Jeg spiser ok sundt, men med plads til at spise lidt usundt i weekenden og til fest. Jeg går til dans en gang om ugen, og det varer en time og crossfit en gang om ugen, som varer 1.5 time. Udover det har jeg nogle meget aktive venenr, og vi cykler og går ofte ture sammen. Alt i alt med det hele(idræt, ture, crossfit, dans, cykelture, transport mm) svarer det nok til, at jeg sammenlagt får ca en times motion om dagen. Defor vil jeg gerne høre, om jeg er nødt til at tabe mig, når nu jeg faktisk har det fint med mig selv, eller om det er meget nødvendigt, og hvad jeg så i så fald skal gøre. Tak:)

Svar: 

Hej Anonym

Lad mig med det samme sige at jeg synes det lyder som om du lever et sundt og aktivt liv. Derfor synes jeg heller ikke du behøver at bruge energi på at skulle tabe dig. BMI er et vejledende tal som kan give en idé om man er sund, men det er kun én del af det samlede billede man skal se for at vurdere om man er sund. Hvis du spiser sundt som du gør, og bevæger dig én time dagligt så er det mindst lige så vigtigt som dit bmi. Det er helt rigtigt at dit bmi siger at du er overvægtig, men der er lavet masser af undersøgelser der viser at det faktisk er sundere at være lidt overvægtig, hvis man spiser sundt og er aktiv, end det er at være tynd og inaktiv.

Samtidig er det også vigtigt at sige at du som 14-årig kan nå at vokse en del endnu. Og hvis du vokser ganske få cm højere og beholder de mål du ellers har så vil dit bmi vise normal-vægtig.

Så jeg synes ikke du skal bruge energi på at skulle tabe dig. Fortsæt med at spise sundt og lave en masse aktivt, som du allerede gør, så er jeg sikker på at du også fortsat vil have en sund krop.

Mange hilsner
Niels-Christian 

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program