Hej Anonym

Jeg kan godt forstå du ikke glæder dig vildt til den her fødselsdag, når du samtidig er så nervøs for hvad de andre mon tænker om det der skete sidst. Men jeg tror det er vigtigt at sige at den slags bekymringer som regel fylder meget mere i vores egne hoveder end i andres. 
Det er selvfølgelig helt naturligt at du tænker rigtig meget over det, men det betyder langt fra at resten af din familie også gør det. 

Der er ikke noget mærkeligt i at man kan have dage hvor man bare er rigtig ked af det. Det er en helt naturlig del af det at være menneske, og det er er i særdeleshed en stor del af at være teenager. Som teenager vælter hormonerne bare rundt i kroppen hele tiden og det kan sagtens betyde at man bare har dage hvor man er ked af det uden at der egentlig er nogen særlig grund. Det tænker jeg også at din familie godt ved og derfor tror jeg heller ikke at den oplevelse du havde til den sidste fest er noget resten af din familie tænker så meget over mere. I hvert fald ikke så meget som du gør. 
Det er klart at de spurgte ind til hvorfor du græd da de så det dengang. Det synes jeg som udgangspunkt er en god ting der viser at de bekymrer sig om dig. Også selv om jeg godt ved at det selvfølgelig giver noget opmærksomhed man ikke altid lige har lyst til når man står i situationen. 

Måske kan det hjælpe lidt at snakke med din far og papmor om at du er nervøs for hvad andre tænker. Bare det at dele sine bekymringer kan ofte hjælpe lidt på det pres man føler. Men hvis du fortæller dem om din bekymring kan I måske også snakke om hvad du kan sige hvis nu der er nogen fra familien der spørger dig om hvad det var der skete sidste gang i var sammen. Men som sagt tror jeg ikke rigtig at det her er noget der fylder så meget for resten af familien som det gør for dig, så risikoen for at det er noget som de andre vil kommentere når i mødes tænker jeg er meget lille. 

Jeg håber det trods alt bliver en okay fødselsdag.

Mange hilsner 
Niels-Christian