Lus

brevkassespørgsmål

Lus

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 8 år 5 måneder siden

Hej jeg ved ikke om det er noget i kan hjælpe/svare på.

Det er sådan at jeg nu har haft lus rigtig mange gange inden for meget kort tid. Min mor køber alt muligt og prøver at få dem væk. Det virker så også, og de er væk i nok en måned her sidste gang. Men så får jeg bare lus igen. Og sådan har det stået på i over 1 år nu og har nok haft lus 10-12 gange.. Og det er altså rigtig dyrt i lusse middel, og jeg har altid håret sat på.  Min mor bruger rigtig lang tid på at kæmme, og fjerne lus/ lusse æg. Vi har også prøvet rigtig mange forskellige midler. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre? Og hvad er der galt med mig siden jeg får lus hele tiden. Og jeg ved ikke om jeg skal sige det til dem jeg omgås med?

 

Håber meget i/du kan hjælpe, for er virkelig desperat!

Svar: 

Hej

Det lyder da som et rigtig irriterende problem, men du er bestemt ikke den eneste der slås med det. Lus er nemme at få, og kan være rigtig svære at komme af med igen. Det kan skyldes flere forskellige ting.

Lus smitter ved direkte kontakt med en der har dem i forvejen. Lusene lægger æg som klækkes til larver på 6-8 dage. Larven bliver kønsmoden på 14 dage, og lusen lever yderligere 4 uger, før den dør.

Behandlingen som du har gennemgået består af kæmning af håret og lusekur. Kuren indeholder et lægemiddel (enten permetrin eller malathion - lidt tekninsk).  Problemet er at en del lus i danmark er blevet resistente overfor denne gift, hvilket vil sige at kuren ikke slår alle lusene ihjel. Dem der overlever lægger nye æg.

Som du sikkert ved er kæmning en enormt vigtig del af behandlingen. Det skal gøres hveranden dag i minimum 2 uger og man skal være indstillet på at det tager lang tid, specielt hvis man har langt hår. Bagefter skal både kam og håndklæde vaskes med varmt vand, over 60°, eller fryses for at dræbe lusene.

En lusebehandling er langtfra 100 % effektiv, heller ikke selv om man følger brugsanvisningen og laver kæmningen helt korrekt. Du kan altså have gjort alting rigtigt, men været uheldig at behandlingen ikke virker, simpelthen fordi giften ikke er effektiv overfor alle typer lus. Tidsrummet imellem dine luseangreb tyder på at det ikke er en ny omgang smitte, men den samme du endnu ikke er sluppet helt af med.

Det du kan gøre (hvis du ikke allerede har prøvet det) er at bruge et lusemiddel baseret på silikone, fedtsyrer eller (plante-) olier. Det er ikke en gift, men midlet kvæler lus og æg. Et eksempel på denne type er dimethicone. Under denne kur skal du stadig kæmmes. Derudover er det vigtigt at ALLE i din husstand behandles samtidig for lus (med kur og kæmning), da en søster eller bror (eller en af dine forældre) kan være bærer af lus uden at de selv kan mærke det.

 

Jeg håber at du kan bruge mit råd, og at du endelig for bugt med lusene.

VH Simon

Simons billede
Simon har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program