P-piller

brevkassespørgsmål

P-piller

brevkassespørgsmål af
Sofie
16 år
Oprettet 6 år 9 måneder siden

Hej

Jeg er en pige på 16 år, som har haft i kæreste i 9 måneder nu

Vi havde sex for første gang tilbage i december, og det ved min mor også godt. Men vi har haft nogle problemer med kondomer osv, og hans tissemand bliver meget hårdt slap igen, når han endelig får dem på, det er meget besværligt og tager tid, hvilket lidt slukker øjeblikket en gang imellem.. Han har spurgt om jeg ikke kunne komme på p-piller, hvilket jeg også selv helt vildt gerne vil prøve. Men jeg er lidt bange for at spørger min mor, og synes også det er lidt pinligt at spørger om, da min mor og jeg ikke plejer have sådan nogle snakke

Ved ikke helt om jeg bare skal droppe det, og vente til jeg bliver 18. Eller hvordan og hvorledes jeg skal spørger

Svar: 

Kære du

P-piller kan være en rigtig god løsning, når man som du er i et fast forhold. Da du er 16, må du faktisk gerne selv bestille tid hos lægen, og din mor har ikke krav på at vide, at du tager til lægen, eller hvad konsultationen handler om. Derfor kan du sagtens få p-piller uden hendes tilladelse.

Bare sig til lægen, at du ikke ønsker din mor ved det. Dog vil det nok være svært at holde det skjult i længden, da du jo skal tage dem hver dag og selv købe dem mv. Og så er der lige det med det pinlige. Selvom I ikke plejer at have den slags snakke kan det sagtens være at I kan komme til at snakke mere åbent om sex mv.

Nu ved jeg jo intet om, hvordan I i øvrigt har det sammen, men jeg er klar fortaler for åbenhed mellem forældre og unge. Ofte har forældrene regnet mere ud, end man tror og vil gerne hjælpe, men vil også gerne give den unge rum til selv at finde ud af tingene i stedet for at komme med gode råd. Jeg tror de fleste forældre i dag forventer at deres piger en dag vil bede om p-piller så din mor går måske bare og venter på at du får ideen.

Og hvis man først får talt om det er det sikkert lettere at få fortalt, hvis der en dag bliver et eller andet mere svært man har brug for at snakke om. Men igen; jeg ved ikke hvordan I har det med hinanden. Snak om det hvis du synes, og ellers er det intet problem at få p-piller uden hun ved det.

Håber svaret kan bruges.

Mvh Maria

Marias billede
Maria har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program