Er der noget galt med mig?
Er der noget galt med mig?
Hej
Jeg har igennem et stykke tid nu haft det mærkeligt. Jeg føler mig utrolig træt hele tiden, jeg har de vildeste humørsvingninger og der kan gå 2 sekunder fra at jeg har været glad til at jeg vil selvskade. Jeg har det mærkeligt, for det ene dag er jeg bange for at dø, hvor jeg så den anden dag er bange for at leve. Jeg har mange tvangstanker, og jeg kan ikke holde ud at være i det længere.
Hvad kan der være galt med mig?
Hej med dig.
Jeg kan godt forstå, at du bliver bekymret for, om det er normalt at have de her humørsvingninger og de forskellige følelser som du har hele tiden. Det er aldrig rart at føle, at der kan være noget i vejen med en, og det kan være svært at overskue, hvad man skal gøre, for at få det bedre. Så jeg kan sagtens forstå, at du ikke kan holde det ud længere, og gerne vil vide, om der faktisk er noget galt.
Først og fremmest vil jeg sige, at det er helt almindeligt, at man kan gå igennem perioder i sit liv, hvor man ikke har den store motivation og måske har mistet lidt livsglæde. Det kan være svært at stå op om morgenen, og det kan være svært bare at overskue dagen. Men samtidig kan man også have tidspunkter, hvor man egentlig har det meget godt og føler sig glad. Så jeg kan sagtens forstå din forvirring. Ofte når man har mange humørsvingninger, og egentlig ikke har det så godt, så ligger der typisk noget bag. Måske er der sket noget inden for det sidste stykke tid, forandringer eller andet som kunne have påvirket dig, eller du har måske følt dig særligt presset eller overvældet? Det kan være små ting, som faktisk kan udløse en voldsom reaktion. Særligt hvis det er flere ting over en større periode, som man ikke har bearbejdet eller taget stilling til. I nogle tilfælde kan nogle svære begivenheder føre til depression eller depressionslignende tilstand, men det er slet ikke sikkert, at det er tilfældet ved dig.
Du skriver, at du kan få lyst til at skade dig selv, men du skriver ikke, om du rent faktisk gør det. Selvskade kan være en måde at håndtere nogle svære følelser, tanker eller oplevelser på, hvor man kan sige, at man lindrer sin psykiske tilstand via en fysisk smerte. Så at du får lyst til at skade dig selv kan forstås på en måde, hvor du ikke kan overskue at være i dig selv lige nu, og hvor det kan virke lettere at forholde sig til en fysisk smerte. Måske du kan genkende det, hvis du skader dig selv? Men for at undgå at selvskaden bliver til den vante måde at håndtere de her følelser på, så er det rigtig godt at finde ud af, hvad det er der fylder for dig, og hvad der kan være med til at udløse den her trang til at skade dig selv. Du skriver, at du kan skifte humør fra det ene sekund til det andet. Jeg tænker på, at det kan være en god idé for dig at være opmærksom på dig selv og hvad der foregår omkring dig, når dit humør skifter. Prøv at tænk over, hvad er det der gør dig glad og hvad gør dig ked af det. Når du er bange for at leve, så prøv at mærk efter, hvad er det for nogle følelser og tanker du har. Prøv eventuelt at skriv dem ned. Når dit humør skifter pludseligt, så prøv at læg mærke til, om der er sket noget omkring dig, og hvad der er sket. Er der noget, der kunne have været med til at udløse de her humørsvingninger? Hvis du skriver det ned løbende, så kan du få et overblik over, om det er noget bestemt, der er med til at udløse de her forskellige følelser, eller om det bare er tilfældigt.
Du skriver, at du føler dig træt hele tiden. Når man er rigtig træt, så er det meget naturligt, at man ikke har det største overskud. Det kan blive en ond spiral, hvor man er træt, er i dårligt humør, kan ikke håndtere de negative tanker, og til sidst er det svært at finde ud af, hvad der kom først - trætheden eller humørsvingningerne, og man kan hurtigt blive bekymret for, om det er normalt og om der er noget galt. Og jeg kan forestille mig, at det er lettere at opdage, når der er noget ved en, som ikke er som det plejer, når man først er bekymret for at der er noget galt, og det kan måske føre til endnu mere bekymring? Men det er aldrig godt, at være bekymret over ens helbred i længere tid, så jeg tænker lidt, at hvis du er meget bekymret, så synes jeg at du skal tage en snak med din læge om det. Du kan fortælle din læge de samme ting som du har skrevet herind. Din læge vil nok stille dig et par spørgsmål til dit liv, hvad du laver og hvor længe du har haft det sådan, og måske vil lægen også tage en blodprøve. Det kan være, at en læge kan hjælpe dig med, at få lidt afklaring på, om der kan være noget galt. En læge kan også henvise dig videre til en psykolog, hvis du har behov for det. Det kan være rigtig godt, at tale med en psykolog, hvis der er mange ting, der fylder meget for dig, og du ikke helt ved, hvordan du skal håndtere det. Du skriver også, at du har mange tvangstanker, hvilket også vil være vigtigt at nævne for en læge eller en psykolog. Det er ikke rart at have tvangstanker, men det er noget man kan arbejde med, og du kan også arbejde dig helt væk fra dem, og det er noget som en psykolog vil kunne hjælpe dig med.
Samtidig kan det også være en god idé at tale med nogen om, hvordan du har det. En som du stoler på og er tryg ved at snakke med. Måske dine forældre eller en god veninde? Det kan være rigtig godt, at få sat nogle ord på de her følelser og tanker som du bærer rundt på, og ved at sige det højt, kan det måske hjælpe dig med at finde ud af, hvorfor du har det sådan her, og hvad der skal til for, at du får det bedre. Det kan være rigtig hårdt at være alene om sine svære tanker, så derfor kan det være en lettelse at fortælle det til nogen. Hvis det er for svært at fortælle det til nogen ansigt til ansigt, så har du også mulighed for at skrive til vores 1-1 chat, hvor du kan skrive med dygtige rådgivere om, hvordan du har det. Det kan være, at det er lidt nemmere at skrive, hvordan du har det til nogen, der ikke kender dig, og så kan du efterfølgende overveje, om du har mod til at fortælle det til en du kender.
Til sidst vil jeg sige, at selvom det kan virke uoverskueligt, hvordan du skal blive glad igen, så er det muligt. Men det kan være svært at gøre helt selv. Derfor håber jeg, at du enten vil kontakte en læge, eller snakke med en, som du har det godt med. Det er slet ikke sikkert, at der er noget galt med dig. Det kan være, at du har en naturlig reaktion på nogle ydre omstændigheder, og at du blot har brug for lidt hjælp til, hvordan du skal håndtere det. Men uanset så kan det være godt for dig, at tale med en læge, så du kan få noget afklaring. Og ellers kan det være godt at huske på, at det er okay at have perioder, hvor man ikke har det så godt. Så længe det ikke står på i alt for lang tid, og at du mister lysten til at leve eller det hele bliver for meget og uoverskueligt, så er det vigtigt at søge hjælp.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar, ellers er du altid velkommen til at skrive til os igen.
Mange hilsner
Pernille