Fra mobbeoffer til virksomhedsejer - Del 1

blogindlæg

Fra mobbeoffer til virksomhedsejer - Del 1

Skrevet af
Gæsteblogger
Oprettet 8 år 5 måneder siden

Del 1 - Mit liv på HHX...tre lange år

Mit navn er Christian, jeg er 23 år og bor i Århus. Til hverdag ejer og driver jeg en webshop kaldet, hvor jeg i øjeblikket beskæftiger mig selv og 7 medarbejdere. Derudover har jeg en sød kæreste og nogle rigtig dejlige venner som jeg ses med ofte.

Desværre har det ikke altid været så heldig, og jeg har her fået lov til at fortælle min historie, om hvordan jeg er gået fra at være mobbe offer, til at få styr på mit liv, og opnå mine mål og drømme. Jeg håber at min historie kan være hjælp og inspiration for dig, hvis du selv går gennem en svær periode i livet og hverdagen måske kan være en smule uoverskuelig – jeg har selv været der, og der er håb forude!

 

Fra folkeskole til gymnasiet
Jeg har altid haft let ved at snakke med andre mennesker, og det har derfor faldt mig naturligt at møde nye mennesker og skabe nye relationer. Min folkeskole tid var rigtig god, og jeg havde en masse gode drenge og pige venner. Da folkeskolen var ovre, var det derfor klart at jeg glædede mig til at starte på et helt nyt kapitel i mit liv: gymnasiet.

 

Jeg kendte ingen i min nye klasse inden start, og allerede på den første dag kunne jeg mærke at jeg åbenbart var en af de eneste der ikke kendte nogen på forhånd. Det var i sig selv ikke noget problem, og i løbet af den første måned i gymnasiet fik jeg en del venner i klassen som jeg snakkede rigtig godt med.

 

Desværre varede det ikke længe før nogle af drengene så sig sure på mig, og jeg har den dag i dag stadig svært ved at forstå hvorfor det lige var mig de udså som offer. Jeg har sidenhen fået fortalt at en af grundende var at de synes jeg snakkede for meget med pigerne. Som nævnt tidligere har jeg altid haft rigtig gode veninder, og i min folkeskole snakkede drengene og pigerne rigtig meget sammen, så det faldt mig naturligt at lære alle at kende - uanset køn.

 

Tonen i drenge gruppen var en også en anelse hårdere, og joksene en del grovere end i folkeskolen. Det første stykke tid troede jeg at mine klassekammerater kun var efter mig for sjov, men efterhånden som det gik udover mig oftere og oftere, begyndte jeg at indse at de ikke kunne lide mig og at det reelt var mobning.

 

Mobningen inkluderede alt hvad de kunne finde på, bl.a. hacking af min computer så der hver eneste dag kom porno frem mit i timen, klistre mit studiekort fast i loftet med hårvoks, sprede rygter, og da det var værst var der endda nogle af rygterne der gjorde at jeg blev fysisk truet. Jeg fik sågar i 3.g af vide at en af drengene fra min klasse et år tidligere havde pisset i min motorcykel hjelm (som jeg brugte hver dag) en dag hvor jeg var væk fra skolen. Om det er sandt ved jeg stadig ikke, de vekslede meget imellem hvorvidt det var en joke eller seriøst, og et entydigt svar fik jeg aldrig. Den lugtede ikke, så jeg tvivler på at det passer, men det var stadig grovt.

 

Det var en svær periode, hvor jeg flere gange opsøgte lærerne for at få hjælp. Jeg vil ikke kalde dem passive, men deres engagement i at få løst problemet var meget lavt. De ville ikke flytte mig til en anden HHX afdeling, og deres løsning var derfor at jeg enten kunne blive, eller skifte klasse til parallel klassen, hvor jeg desværre ikke så mig selv passe godt ind.

 

Jeg ønskede ikke at skifte uddannelse, da jeg gik på HHX og vidste at jeg ville være iværksætter senere i livet. Oldtids kundskab, biologi osv. var derfor ikke ligefrem fag som jeg mente ville give mig særligt meget i forhold til mine fremtidige planer. Jeg blev derfor på HHX, og besluttede mig for at jeg bare måtte acceptere at det ville blive 3 lange år, og glædede mig til at jeg var færdig så jeg kunne komme videre.

 

Det endte med at jeg brugte rigtig meget af min fritid foran min computer, da computerspil var en verden uden had og fordomme, og hvor jeg følte mig godt tilpas. Derudover fandt jeg venner på andre gymnasier, som jeg så meget i weekenden, men det hjalp desværre ikke på mine problemer i dagligdagen.

 

Det var så første del af min historie, hvis du læser med i næste uge kan du se hvordan jeg brugte min drøm om at blive iværksætter til at komme bedre ind i klassen igen!

 

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program