Jeg er en pige på 17 år og har i perioder gennem de sidste to år skåret i mig selv, været meget stresset og i det hele tage haft det rigtig dårligt. I vinters havde jeg en depression og fik også angstanfald. Da jeg havde det værst gik jeg til psykolog en gang om ugen men nu hvor jeg har det bedre er det kun en gang hver tredje uge ca. Jeg kan allerede nu mærke at alt min glæde forsvinder jo mørkere det bliver udenfor og der skal pludselig ikke så meget til at slå mig ud længere. Jeg er bange for at jeg skal til at have det så skidt som jeg havde i vinters eller måske værre. Hvis jeg får det så dårligt vil jeg egentlig helst bare indlægges så jeg kan få helt styr på mit liv igen. Det virker bare meget lettere at være et sted hvor ingen forventer noget af mig og jeg ikke skal prøve at være glad eller tage nogle beslutninger og have noget ansvar. Et sted hvor jeg bare kunne være mig selv og ked af det. ikke andet. Er det helt dumt at tænke sådan? Og kan det overhovedet lade sig gøre at blive indlagt når ikke jeg fejler mere?