Er jeg helt færdig med at vokse?

brevkassespørgsmål

Er jeg helt færdig med at vokse?

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 9 år 1 måned siden

Hej! 

Jeg er 16 år og har meget høje forældre. Min far er 2 meter og min mor er 1,75 cm! 

Jeg har en storesøster som er et år ældre end mig og hun er 1,85 cm.

Jeg er blot 1,65 cm og jeg det føles mærkeligt at være så lav i forhold til de andre i familien. 

Jeg ville ikke have noget imod at blive lidt højere, og være oppe omkring 1,70. 

Jeg fik menstruation som 12 årig. Den var fin og regelmæssig og jeg var ca. 163 på det tidspunkt.

Jeg fik en spiseforstyrrelse for 1 1/2 år siden og jeg er næsten tilbage til at være normalvægtig nu. Jeg undrer mig over om min spiseforstyrrelse forhindrede mig i at vokse mere?

 

I så fald, hvis det er, kan jeg så stadig nå at udvikle mig videre og samle op på den tid? Hvis min vækst var sat på stand-by, kan den så stadig gå i gang igen? Min menstruation stoppede og nu venter jeg bare på at den kommer igen. 

 

Tænker bare, at det er meget sjældent at der er så stor en forskel i højde fra forældre og søster. Min søster har altid vokset hurtigere og været højere end jeg. Men jeg sidder fast i samme højde. Jeg er bange for at jeg måske har ødelagt min udvikling og at min højde ikke vil ændre sig. 

 

Hvad tror du? Jeg ser også yngre ud, så det sammenlagt med min højde, er et lille problem, da jeg ser umoden og lille ud. Jeg vil selvfølgelig gerne udvikle mig og ligne en på min alder.

Hilsen K

Svar: 

Hej med dig.

Den højde man ender med at få, er som du skriver relativt afhængig af, hvor høje ens forældre er. Jo højere forældre, jo højere kan man forvente, at man vil blive. Når det så er sagt, så er der ingen garantier. Der er meget der spiller ind på hvor høj man bliver. Feks. ens kost, ens hormonniveauer og hvilke egenskaber man har arvet fra hver af sine forældre. Bare fordi man har samme forældre, er generne man har fået stafdigvæk forskellige, fordi dine gener er en helt unik blanding af dine forældres gener. 

Normalt er det sådan, at piger, efter de har fået deres menstruation, får en vækstspurt. Dvs. at efter man har fået menstruation vokser man en del pga. de hormorner der nu er i kroppen. Denne vækstspurt kan dog godt blive forstyrret, feks. af en spiseforstyrrelse hvor hormonproduktionen går i stå. Kønshormoner er nemlig lavet af fedt, og hvis man ikke har nok fedt i kroppen, så begynder kroppen at spare, og den spare på kønshormonerne som noget af det første, da de ikke er livsnødvendige. Så din spiseforstyrrelse kan godtvære årsagen til at du ikke er vokset så meget.

Måske er der flere ting der spiller ind. Hvis du feks. har arvet gener sådan, at du ville få en højde der ligner din mors. Når der så ikke er nok energi og fedt nok, til at lave vækstspurten efter menstruationen, så kan det godt være, at din højde bliver noget lavere. Du kan måske nok godt nå at vokse lidt endnu, men jeg tror du skal regne med et par centimeter, maks. 5.

Jeg tror det vil være godt for dig, at fokusere på noget andet end din højde. Du har helt sikkert nogle andre gode og dejlige egenskaber og en dejlig udstråling, som er uafhængig af hvor høj du er. Om du er 165 eller 185 har ingen betydning for, om du er et godt og dejligt menneske, og det er jo det, der tæller:-) Måske du synes det lyder lidt gammeldags, men jeg er sikker på, at om nogle år har det meget mindre betydning. Og som Uffe Buchardt siger, den bedste make-up er en dejligt smil, og så er det jo ligemeget, om man er høj eller lav.

Jeg håber du kan bruge mit svar.

Hilsen Lea

Leas billede
Lea fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program