Hvad skal jeg gøre?!

brevkassespørgsmål

Hvad skal jeg gøre?!

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 8 år 5 måneder siden

Hej. jeg er kommet i en svær situation! Jeg har det rigtig svært i skolen, og har enlig ikke lyst til at være der, men mine forældre siger, at jeg skal!

jeg har haft stress og depression tidligere på året, men mine forældre tror jeg er kommet over det. dengang startede jeg med at fortælle det til min

lærer, fordi hun kunne se at noget gik mig på, og hende var jeg rigtig glad for at snakke med det om! Men det hjalp ikke rigtig, så hun syntes, at jeg skulle 

snakke med en akt-lærer istedet. Det betød også, at jeg var nød til at fortælle min mor og far, at jeg snakkede med min lærer, og at jeg havde det svært.

jeg ville ikke snakke med mine forældre om det, og jeg ville ikke have at de snerede (de skrev med min akt-lærer om mig), så jeg lod som om, at min akt-lærer

havde hjulpet mig, og så stoppede jeg med at snakke med hende. Den eneste jeg ville snakke med, var min lærer. Nu står jeg i den situation, at mine forældre siger, 

at hvis jeg får det svært eller snakker med en lærer igen, så skal jeg fortælle dem det, så de også kan hjælpe, men jeg vil ikke have at de skal blande sig! 

Nu kan jeg ikke gå med det mere (at have det svært), så nu har jeg taget fat i min lærer, for at snakke, men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre med mine forældre.

jeg er bange for at min lærer vil sladre til dem! HJÆLP!!

Svar: 

Hej med dig.

Jeg kan fornemme på dit brev, at du går igennem en rigtig svær periode lige nu, og ikke har lyst til at dine forældre skal blande sig. Jeg kan godt forstå, at det kan blive for hårdt at gå med sine svære tanker selv, så derfor synes jeg at det er rigtig godt, at du har skrevet herind.

Du skriver ikke, hvad der er sket siden du har haft depression og stress. Men det er meget normalt, at det kan tage et stykke tid før man får det bedre, og for nogen kan det faktisk tage flere år. Selvom det kan være svært, så er det faktisk rigtig vigtigt, at man får noget hjælp til at få det bedre. Derfor synes jeg at det lyder rigtig godt, at du har en lærer, som du stoler på og som du føler, at du kan snakke med. Jeg synes at det er rigtig flot af dig, at du selv har hevet fat i din lærer igen. Det kan nemlig være ret svært selv at opsøge hjælp, og åbne sig op omkring, hvordan man har det. Så det skal du rose dig selv for. Du skriver, at du ikke har lyst til at dine forældre blander sig. Jeg kan godt forstå, at det kan være svært at snakke med sine forældre om, hvor svært man egentlig har det. Det kunne lyde som, at dine forældre er bekymret for dig, og gerne vil give dig den hjælp du behøver. Men jeg kan godt forstå, at du ikke synes at det er rart at de bestemmer, hvem du skal snakke med. Når man har det så svært, som det lyder til at du har det, så er det også vigtigt at den eller de personer man snakker med, er nogen som man har tillid til og stoler på. Det gør det lidt nemmere at åbne op, og måske kan det være derfor, at du ikke synes det er så rart at snakke med din AKT-lærer?

Jeg tænker på, om du mon har snakket med din lærer om, hvordan du har det med dine forældre, og at du ikke vil have, at de skal vide noget? Det kan måske give anledning til at I får en snak om, hvorfor du ikke vil snakke med dine forældre om det og måske også snakke om, hvad der kan ske ved at dine forældre får af vide, hvordan du har det. Måske er du bange for, at dine forældre igen bestemmer, hvem du skal snakke med, eller du bare ikke synes at det er rart at dine forældre ved, hvordan du har det, eller måske er der en tredje grund? Men det kan være en god idé at reflektere lidt over, hvorfor du ikke har lyst til at dine forældre skal vide, hvordan du har det. Selvom det er godt, at du kan snakke med din lærer, så er det altid rarest, at man også kan få støtte af sine forældre til at få det bedre. Det lyder til at dine forældre gerne vil dig det bedste, men måske er de lidt forvirret over, hvad de kan gøre for at hjælpe dig bedst. Så måske du kan prøve at tænke over, hvad du egentlig har brug for af dine forældre. Det er helt i orden, hvis du ikke føler at du kan snakke med dem om, hvordan du har det, men da det netop er hårdt at gå alene med sine svære tanker og følelser, så kan det være godt, at dine forældre ved, at du går igennem en hård periode. En mulighed for dig kan være at skrive et brev til dine forældre, hvori du fortæller, hvordan du har det, og hvorfor du ikke har lyst til at de skal blande sig eller bestemme over, hvem du skal snakke med. Det kan være lettere at skrive et brev til dine forældre end at snakke med dem. Jeg kan godt forstå, at det kan være en svær beslutning, om dine forældre skal inddrages igen, men jeg tænker at det er godt for dig at overveje, og det kan være, at din lærer kan hjælpe dig med at træffe beslutningen. Det kan også være, at du måske har brug for at snakke med en psykolog. En psykolog har tavshedspligt, og må altså ikke fortælle andre om, hvad I taler om til jeres sessioner. Det vil være en mulighed for dig at få nogen professionel hjælp til at få det bedre, samtidig med at du ikke behøver at snakke med dine forældre om, hvordan du har det. Men det vil selvfølgelig kræve, at du fortæller dine forældre, at du har det svært igen. Hvis du har brug for at tale mere om, hvordan du har det eller har brug for mere hjælp til at finde ud af, hvad du kan gøre, så er du altid velkommen i vores 1-1 chat, hvor der sidder dygtige rågivere, der altid vil lytte og komme med gode råd.

Jeg håber at du kan bruge mine tanker til noget, og så håber jeg, at du finder en løsning på problematikken med dine forældre, så du kan få det bedre.

Mange hilsner
Pernille

PernilleBs billede
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program