Hej med dig.

Jeg kan godt høre, at der er rigtig mange ting i dit liv lige nu, som er svære og udfordrerne, og det er rigtig godt, du skriver herind for at lufte dine tanker. 

Først og fremmest er det rigtig godt at høre, at du er i kontakt med læge osv., ift at få noget behandling. For jeg vil ihvertfald helt klart anbefale dig at snakke med nogen om alt det her. Hvis du ikke kommer i et behandlingsforløb på S, vil jeg anbefale dig selv at opsøge en psykolog, du kan tale med. Du kan enten få en henvisning til psykolog af din læge, så du kan få tilskud, eller finde et sted, hvor de har studerende ansat, dem kan man ofte tale med til en reduceret pris. Jeg synes helt sikkert, at det er vigtigt for dig, at du får en at snakke med om alle de her ting, og hvor du kan have et forløb over flere gange og i kan arbejde med de ting, du beskriver her i dit brev. 

Jeg kan godt se, at det er en kompliceret situation i forhold til, at du gerne vil flytte hjemmefra, men at der kan være nogle udfordringer i forhold til at bo alene, både økonomisk, men også, som du selv skriver, når du ikke altid har det så godt.
Men jeg synes, det er nogle rigtig gode mål du har dig. I det hele taget kan jeg læse på dit brev, at du er enormt reflekteret omkring din egen situation, og selvom tingene er svære, så ved du udmærket godt, hvad du godt kunne tænke dig; at være i stand til at flytte hjemmefra og få et job. Det er nogle super gode mål at have, fordi de motiverer dig til at få det bedre. Du vil nogle ting i dit liv, og jeg er sikker på, at de nok skal lykkedes for dig. Men det kræver hårdt arbejde, og det kræver, at man virkelig har lyst til at få det bedre – og det lyder det til, at du har.

Hvis det økonomisk er muligt for dig, kunne du evt., i starten af hver måned, når du får SU, hæve 1000 kr og ligge i en konvolut et hemmeligt sted. På den måde kan du, mens du arbejder med at få det bedre (enten hos S eller med en psykolog), stille og roligt spare nogle penge sammen, så du økonomisk har mulighed for at flytte hjemmefra inden for en overskuelig fremtid.

Det er svært, når ens forældre vil noget andet, end man selv vil, og man af forskellige årsager er nødsaget til fortsat at bo hjemme. Men det lyder til, du har en god fornemmelse for, hvem du er, og hvad du vil – også selvom dine forældre ikke altid vil det samme. Det er vigtigt at holde fast i – holde fast i dig selv, og hvem du er, og hvad du vil. Du kan evt. begynde at skrive dagbog. Det kan være en utrolig god ven i de svære tider. Både når du synes, det bliver svært i forhold til dine forældre – så er dagbogen et sted du kan rase ud og skælde din mor og far ud og skrive alt, hvad du tænker og føler. For dagbogen er din og kun din. Den kan også være en rigtig god ven i de tider, hvor du mærker selvhadet rigtig meget og måske endda får tanker om, hvorvidt du har lyst til at leve. Her er dagbogen et sted, hvor du kan komme ud med alt, hvad du tænker og føler. Man kan skrive lige, hvad man vil, for ingen skal nogensinde læse det. Men det er en måde at komme ud med tankerne på, så man ikke føler, man kun har det hele indeni.

Det lyder også til, du har en god kæreste, som du har kunnet snakke med om, at du ikke altid har det så godt. Selvom det kan være svært at indvi ham i, hvor svært du faktisk har det, så synes jeg, du skal gøre det. Det kan være en kæmpe hjælp for dig, at du har en tæt på dig, som ved hvordan du faktisk har det, og som kan hjælpe dig, når du virkelig har det svært. En at snakke med og en at få et kram af, når det hele virker sort, og man, som du skriver, bare har lyst til at forsvinde. Så kan det være fantastisk med en skulder at græde ud hos.

Jeg håber du kan bruge mit svar og mine forslag og jeg ønsker dig alt det bedste.

Mange hilsner fra Janni